Sådan fjernes rødvinspletter fra et ubehandlet trægulv måske kan du bruge samme procedure til din væg i opgangen
Et ubehandlet trægulv er meget smukt, men det er også en del mere sart end for eksempel et lakeret trægulv. Har man været så uheldig at spilde rødvin på et ubehandlet trægulv, kan man - afhængigt af den spildte mængde - være meget heldig at få gulvet pænt igen.
Alternativt må man afhøvle gulvet, for at få det pænt igen.
Du skal bruge:
balje
vand
klude
brintoverilte eller andet affarvningsmiddel
vat
vatpinde
husholdningseddike - mindst 30 procent
1. Masser af vand
Tør så meget af rødvinen op med en fugtig klud, som du kan.
Bliv ved med at vride kluden op, og vask på pletten. Skift gerne vand flere gange.
Fortsæt med at tørre med den opvredne klud, til vandet ikke farves af rødvinen mere.
2. Blegning
Væd vatstykker, og eventuelt også vatpinde, med brintoverilte eller affarvningsmiddel, og bleg pletten.
Bruges et affarvningsmiddel, bør brugsanvisningen læses grundigt inden brug.
3. Neutralisering
Neutraliser brintoverilten ved at tørre efter med en klud vædet med husholdningseddike.
4. Mærker i gulvet
Er der kommet mærker i gulvet, hvis du for eksempel har tabt et rødvinsglas, kan du se her, hvordan mærkerne udbedres.