|
| Kommentar Fra : Mordex |
Dato : 17-02-04 17:18 |
| | |
| Kommentar Fra : Mordex |
Dato : 17-02-04 17:21 |
|
Jeg håber det kan give dig lidt af svaret på det
Mvh,
Mordex.
| |
| Kommentar Fra : Mordex |
Dato : 17-02-04 17:22 |
|
>>Sune
Forklar hende lige at lyset også kommer fra pæren *GG*
| |
| Kommentar Fra : lally |
Dato : 17-02-04 17:23 |
| | |
| Kommentar Fra : alre |
Dato : 17-02-04 17:55 |
| | |
| Kommentar Fra : alre |
Dato : 17-02-04 18:03 |
| | |
| Kommentar Fra : lally |
Dato : 17-02-04 18:04 |
|
Til Mordex
Jeg havde kun spørsmålet da jeg sendte svaret, du var lidt hurtiger på tastaturet.
Lally
| |
| Kommentar Fra : zhogun |
Dato : 17-02-04 18:11 |
|
Lys er fotoner... små partikler af en art. de andre herinde har nok fundet en smart side du kan gå i dybden med...
find noget om øjets opbygning med stave og hvad det andet hedder og nervebindingen...
farve er jo lys der reflekteres på en bestemt måde...
| |
| Accepteret svar Fra : sipelip | Modtaget 220 point Dato : 17-02-04 19:37 |
|
Kort fortalt er lys den overskudsenergi en elektron har når den falder fra en ydre til en indre ring i atomet efter at være hoppet derud som reaktion på en energitilførsel. Overskudsenergien forlader elektronen som en foton (af græsk foto=lys), som er en kvantepartikel af typen bozon, hvilket bl.a. betyder den ikke har en masse i traditionel forstand. Denne foton fiser så gennem rummet med 300.000 km/s, og hvis den ryger ind gennem pupillen på et øje, bliver den opfanget af nogle celler på nethinden der er følsomme overfor fotoner. Derved sendes en impuls gennem synsnerven til hjerne, som så behandler og fortolker impulsen, hvorved vi kan få en bevidst opfattelse af den genstand fotonen oprindelig blev afsendt fra.
Nu er det sådan at elektronerne i de forskellige skaller i atomet har forskellige energier. Det medfører at når en elektron falder ind mod de indre skaller, er fotonens energi afhængig af hvor elektronen springer fra og til. Det er disse forskellige energier, der i fotonen er udtrykt som forskellig frekvens eller bølgelængde, fortolkes af hjernen og opfattes af vores bevidsthed som farver. I sig selv er farver altså kun en måde for os at opfatte et ganske snævert udnit af det elektromagnetiske spektrum. Lys er jo dybest set det samme som radiobølger, gammastråling og varmestråling, men blot med forskellig energi. Visse slanger og dybhavsfisk har termisk syn, hvilket er syn der kan se maget lavere energier end vi kan. Mange insekter kan se højere energier end vi kan, og derved skelne mellem blomster som for os har sammen farve.
Øjet er bygget op som et kamera. Et lille hul med variabel størrelse (blænderen) der tillader forskellige mængde lys at passere. Derefter en linse med variabel krumning, som kan flytte fokus punktet, og endelig nethinden (filmen) hvor linsen sørger for at fukusere lyset fra det emne vi vil se. På nethinden sidder der to typer sanseceller, nemlig tappe og stave. Disse er følsomme overfor henholdsvis (kan ikke huske rækkefølgen) sort og hvid, og farver. De der er følsomme overfor sort og hvid, kræver ikke meget lys for at fungere, da de er primitive i forhold til de andre. De andre kræver meget lys for at kunne fungere, men de giver tilgangæld et bedre og mere differentieret billede. Derfor er fokusområdet i vores nethinde meget tæt besat med disse, da vi dervied kan opnå stor detaljerigdom i det vi kigger direkte på. Der er så til gengæld ikke så meget plas tilbage til de sort/hvid følsomme celler. Vores perifere syn, til gengæld er blandet op med begge typer celler. Dette forklarer hvorfor vi om natten og i mørke primært ser sort/hvid og hvorfor vi i tættere mørke skal kigge lige ved siden af en genstand for at kunne se den. Det forklarer også hvorfor vi ikke kan se detaljer i vores perifere synsområde.
Hvilket lys der er mest behagligt for øjet, kan man ikke sige, da øjet jo ikke har bevidsthed. Men det mindst skadelige er vel totalt mørke. Ellers hvil jeg mene det er dæmpet belysning med røde/gullige farver oplyst af svagt gulligt lys, som det vi får fra solen. Der er jo trods alt sollys vi er bygget til at opfatte.
| |
| Kommentar Fra : magnetx |
Dato : 28-02-04 23:26 |
|
Hej Alle og især Sipelip
Jeg har undret mig lidt med sollys og varme. Når solen skinner ind gennem vinduerne til min stuen bliver der dejligt varmt, der kommer både lys og varme, varmen især på gulvet hvor sollyset rammer.
Men hvorfor bliver der ikke nær så varmt når gardinerne er trukket for? Sollyset kommer jo stadig ind igen vinduerne, men "bremses" af gardinerne, men der bliver ikke nær så varmt i stuen. Hvorfor ikke?
Mangler der cirkulation, eller sker der reflektion?
MVh
Magnetx
| |
| Kommentar Fra : ghostar |
Dato : 29-02-04 23:16 |
|
Når sollyset står ind gennem vinduerne i din stue, bliver specielt gulvet varmt fordi solen opvarmer det, (tilføre energi). Det samme sker med luften i din stue. Den er også varmest i solen, men samtidig cirkulere den og afgiver varme til de til stødene luftpartikler, så der også bliver varmt i de steder i din stue hvor der er skygge.
Når du trækker gardinerne for tager de en del af den energistrømning der kommer fra solen. (dine gardiner bliver faktisk varme). Og derfor når al energien ikke ind i selv stue-atmosfæren.
Håber du forstår.
| |
| Kommentar Fra : magnetx |
Dato : 02-03-04 11:53 |
|
Tak for dit svar, nu er jeg med på princippet. Men ikke helt at det har så stor forskel på rum temperaturen.
Jeg "laver" skillelinien om solyset er kommet igennem vinduet, så er det inde i stuen, om det så rammer gardinerne eller gulvet burde vel havde været lige meget? Ja gardinerne blive varme, måske bliver der bare loklat varmt mellem vinduet og gardinerne, og det når ikke at selvcirkulerer rundt?
| |
| Kommentar Fra : sipelip |
Dato : 02-03-04 20:31 |
|
rigtig nok, men hvis du tænker på beklædning, sommer henholdsvis vinter, så har du princippet. Varmereflektionen fra gardinerne er afgørende. Hvide gardiner reflekterer alle farver lys (altså fotoner med alle energiniveauer i det synlige spektrum), hvorimod sorte lader de meste passere og blive omdannet til varme i gardinerne. Hvad der ellers er af farver derimellem, er bare gradbøjninger. Nu er det sådan at vi ikke kan fremstille noget der er 'rigtig' sort, da vui så ikke ville kunne se det, så at sige. Vi ville bare opfatte det som manglende, uden at kunne fokusere på overflade eller noget - ligesom et sort hul.
Tænk på beduiner og muslimske kvinder i de varme lande der klæder sig i sort. Det gør de fordi det absorberer en masse varmestråling fra kroppen, der så kan ventileres ud når man bevæger sig. I det tilfælde ville hvidt ikke være ligesågodt, men det ville være bedre hvis man står stille. Sort T-shirt kontra hvid T-shirt i sommersolen når man står stille. Der kan virkelig mærkes forskel!
| |
| Kommentar Fra : magnetx |
Dato : 05-03-04 20:44 |
|
Jeg er med på en sort overflade "opsluger" varme da den ikke reflektere ret meget lys. Og modsat en hvid overflade som reflekterer meget lys.
Men jeg er ikke med på hvordan du så mener med det sorte tøj der optager varme fra kroppen. Har det sorte tøj ikke noget at gøre med deres region eller normer i det område? For omvendt i og omkring Saudi Arabien bruger de jo hvidt tøj, som reflekterer meget sollys, og det store klæde er luftigt indenunder og sidder løst. Så hvordan mener du? Sollyset giver da mere varme til det sorte tøj, end hvad kroppens temperatur giver?
Mener at en sort bil bliver ca 10-15 grader varmere end en hvid eller sølvfarvet bil som står i solen!
| |
| Godkendelse af svar Fra : Thylle |
Dato : 18-03-04 14:02 |
| | |
|
Det med farven...
Det er ting der absorbere lyset...
Sååå.. det er faktisk ik selve tingen der har en farve.. men lyset indeholder alle farver... derfor også en regnbue kommer
| |
| Kommentar Fra : Thylle |
Dato : 30-11-04 00:02 |
| | |
|
Hej sipelip eller andre.
jeg skal skrive en fysikraport om : lys, lys, bølger og svingningerne.
nogen der ved noget om det. ?
| |
| Kommentar Fra : sipelip |
Dato : 23-03-08 16:09 |
|
hej Maria. Jeg ved noget om det, men det er et ret stort område du beskriver. Bølger og svingninger er jo et helt kapitel for sig, ligesom lys også er det. lidt mere konkret ville være fint, og hvilket niveau er du på - er det folkeskolen eller? Kan du konkretisere lidt mere - evt. hvilke forsøg du tager udgangspunkt i, og mere præcist hvor du mangler afklaring.
hilsen Sipelip
| |
|
altså jeg går i niende klasse på efterskole og skal skrive om lys, lys, svingninger og bølger.
jeg mangler mest omkring lys.
hvilke ting kan man undersøge altså hvilke underpunkter skal jeg have i lys. f.éks lysets egenskaber osv ? jeg kan nemlig ikke finde ret meget om det.
hilsen Maria .
| |
| Kommentar Fra : sipelip |
Dato : 24-03-08 11:14 |
|
Hvilket bogsystem bruger i? Prøv at få fat i bøger som Prisma fysik 10U eller , eller 'fysik og kemi for 10. klasse'. I begge bøger står der en masse om lys, svingninger og bølger.
I forbindelse med lys, ville jeg nok lave en undersøgelse af lys' egenskaber vha. et spalteforsøg. Altså først det gamle spørgsmål; er lys partikler eller bølger. hvis du læser om dobbeltspalte forsøget, ( http://oftalmolog.com/Sider/artikju06/Diffraktion.pdf ) kan du nå frem til den konklusion at lys har både bølge og partikel egenskaber, og hvis du arbejder videre med forsøget, kan man på baggrund af afstanden fra spalterne til væggen, samt afstanden mellem intereferenspunkterne, beregne afstanden mellem spalterne. På den måde kunne man f. eks. beregne antallet af spor/mm på en CD.
Problemet kommer så i det at lys hverken er partikler eller bølger men begge dele. For at forstå det lidt bedre skal vi have fat i Einstein E=mc^2. Altså at energi og masse er det samme. Masse er altså en form for meget koncenttreret energi. Imidlertid er en lyspartikels energi for lille til at blive til 'rigtig' masse, men den er alligevel stor nok til at give lysbølgen partikelegenskaber under de rigtige forhold. De mere detaljerede mekanismer bag det, kender jeg ikke, men det er principet i det. Dette kan nok ikke vises eksperimentelt i folkeskoleregi, men vi kan henvise til eksempelvis gravitationslinser og sorte huller, som begge er velkendte fænomener der viser at lys påvirkes af tyngdekraften, og altså har en form for masse, selvom vi ikke kan fylde en kop med lys, så der ikke kan være mere. Det sidste viser os altså at lys ikke har en masse.
Når det er blevet afklaret hvilken slags stråling lys er, ville det være oplagt at se på om strålingen er kendt fra andre sammenhænge - Hvor opstår lys, f.eks. Solen (den er varm) pærer (de er varme). Hvis du varmer jern op kan man først mærke varmestråling, siden se det gløde (dette kan gøres elektrisk eksempelvis. Det kan observeres at jo varmere noget er, jo kraftigere lyser det, startende i det røde og ved allervarmest lyser det hvidt. Hvorfor ændrer farven sig og hvorfor kan vi først se varmen nå de temperaturen når en given størrelse. Niel Bohr svarede på spørgsmålet ved at indføre energikvanter for elektronskallerne, ligesom jeg beskrev i mit tidligere indlæg, og der er det der giver svaret på farveforskellene. Grunden til at vi kun kan se varmen efter en given temperatur, er at vores øjne ikke er indrettet til at se den ved lavere temperaturer. ved hjælp af særlige kameraer, kan vi jo godt se varmestråling eller ultraviolet stråling, og hvis man kigger på skærmen i et digitalkamera, mens man holder en fjernbetjening op foran linsen og trykker på en knap på fjernbetjeningen, kan man faktisk se den infrarøde stråling fra fjernbetjeningens dioder. Det er fordi den lysfølsomme chip i kameraet er følsom overfor for IR stråling, og på skærmen bliver det 'oversat' til synligt lys. Lys er, hvis man arbejder videre, kun et lille udsnit af det elektomagnetiske spektrum, som starter med varmestråling der udsendes ligesåsnart temperaturen kommer over det absolutte nulpunkt (ca. -280grader Celsius), og ender med gammastråling som udsendes ved de meget høje energiniveauer der nås ved kernereaktioner i atomerne. Forskellen er bølgelængden, og vi er kun indrettet til at se det område der kaldes for synligt lys - men det er grundlæggende det samme fænomen altsammen.
Ved at sende lys gennem et prisme eller gennem et linjepektrum, kan man afbøje lyset - ligesom en lige stang nedsænket i vand, ser bøjet ud. I et prisme eller linjespektrum, viser det sig dog at forskellige farver afbøjes forskelligt, og derved kan de forskellige energiniveauer for lys tydeligt ses. Det hvidglødende jern, udsender atlså ikke hvidt lys, men derimod mange forskellige farver, som vi samlet ser som hvidt. Det rødglødende jern udsender derimod kun rødt lys. Det er selvfølgelig fordi den højere temperatur i det hvidglødende jern giver elektronerne mulighed for at opnå større energiniveauer når de anslås og rpinger rund mellem skallerne. Derved udsnder de også fotoner med højere energiniveauer. Læs mere på http://www.mulerne-gym.dk/fysik/fysikbasisbog2%20lys.htm og se et par eksempler på linjespektre for forskellige stoffer på http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.upscale.utoronto.ca/GeneralInterest/Harrison/Spectra/spectra.gif&imgrefurl=http://www.upscale.utoronto.ca/GeneralInterest/Harrison/Spectra/Spectra.html&h=450&w=357&sz=32&hl=da&start=7&um=1&tbnid=-rIcZv0lHW8HnM:&tbnh=127&tbnw=101&prev=/images%3Fq%3Dlight%2Bspectrum%2Belements%26um%3D1%26hl%3Dda%26client%3Dfirefox-a%26rls%3Dorg.mozilla:da:official%26hs%3DUhj%26sa%3DG
endelig er det værd at se på om lys skal bruge et medie til at udbrede sig, ligesom lyd udbreder sig gennem forskellige medier, men ikke kan udbrede sig i vakuum. Lys udbreder sig igennem vakuum, det kan påvises alene ved at vi kan se stjernerne! Lys er altså ikke blot en bølge af bevægelses- og beliggenhedsenergi ligesom lyd og bølger i vand, men har altså en selvstændig udbredelse af energi. Det er f.eks. det vi kan mærke om sommeren når vi bliver varmet af solens lys.
håber det 'kastede lidt lys' over spørgsmålet - men spørg endelig igen hvis du mangler detaljer. Lys er et meget stor emne, som er relateret til astronomi, højenergifysik, optik, farvelære, relativitet m.m.
hilsen Peter
| |
|
tusinde tak .
men hvis jeg skulle dele min rapport op i forskellige punkter.
hvilke punkter ville du så mene der skulle med i min rapport ?
i først bølger, så svingninger
så lys og til sidst i lyd . ?
| |
|
Kamn du ikke også fortælle mig hvad gitterformlen er .
| |
| Kommentar Fra : sipelip |
Dato : 24-03-08 14:21 |
|
Jeg tror jeg ville dele den op som:
Hvad er lys?
her ville jeg argumentere for lys' dobbeltnatur, og komme ind på relativitet. Begrebet energi introduceres med henvisning til relevant kapitel. Bølgenaturen nævnes, med henvisning til relevant kapitel. Konklusionen er at lys er elektromagetisk stråling, med henvisning til relevant kapitel.
Hvad er bølger og svingninger?
omhandlende bølgebevægelser og egenskaber, herunder hvorfor dobbeltspalteeksperimentet giver interferens og eksempler på bølger og svingninger - vand, lyd, tsunami, musikinstrumenter o.l. Bølger er i kontakst med lyst, et mindre område, sådan som jeg ser det. Det er blot en model på hvordan lys opfører sig. Jeg ville klart lægge vægt på lyd her, men da det er klassisk bølgeteori, ville jeg ikke gøre mere ud af det. Lyd er rimelig simpelt. Husk også at beskrive doppler effekten og resonans. Brug evt. Tacoma Narrows broen til eksemplificering af resonans.
Energi
E=mc^2 introduceres og forklares, og med bagrund deri argumenteres for at lys i kraft af sin bevægelse og frekvens har energi, men at det ikke har energi nok til at skabe masse. Ikke mindst pga. relativitetsteorien der forudsiger at masse med lysets hastighed vil have uendelig stor masse, og dermed umuliggør den at lyset har en masse, selv om det også har massegenskaber - reaktion på tyngdekraft.
Elektromagnetisk stråling
dette kapitel går i dybden med lys' placering som elektromagnetisk stråling. De andre typer strålinger gennemgås og der fortælles om hvor og hvordan og hvor de opstår og ved hvilke energiniveauer.
farver og optik
gennemgang af Niels Bohrs forklaring på hydrogens liniespektrum og dermed hvordan farver opstår. forklaring på regnbuen ud fra Newtons prismeforsøg, og forklaring på prismeforsøget ud fra brydningsindexet i forskellige materieler. Forskellige materialers evne til at opsuge visse bølgelængder af lys, og reflektere andre. Gennemgang af øjets funktion og vores opfattelse af farver, evt. med eksemplificeringer fra dyreverdenes forskellige øjne.
konklusion
konklusion på at lys er energi udtrykt som elektromagnetisk stråling med en nøjagtig frekvens der afgør lysets energi. Denne fortolker vi som en given farve. Lys ved forskellige energiniveauer afbøjes forskelligt ved passage gennem forskellige gennemsigtige materialer, og derved skilles farverne i hvidt lys, osv. Evt. henvisning til at al lys er energi, al masse er energi altså kan universets størrelse v. Big Bang bedre forstås som en singularitet med uendelig lille udbredelse, selv om det indeholdt al masse og energi, samt mørkt stof og mørk energi der eksiosterer i hele universet i dag. Lyd kommer mest ind i konklusionen på den måde at lys og lyd er komplet urelaterede, og at lyd kræver et medie for at udbredes. Derudover kan den beskrives, ligesom lys, vha. bølgeteori, men ellers har de ingen forbindelse.
Hvis du har alt det med jeg her besktriver, uddyber det nogenlunde fornuftigt, illustrerer og henviser til relevante forsøg, forskere m.v., så vil jeg mene at du er skudt pænt lagt over målet. Omvendt kan det i 9.kl. sagtens forsvares blot at henvise til et givent fænomen eller teori, uden at uddybe nærmere. Eksempelvis behøver du ikke gøre rede for Einsteins relativitetsteori, blot henvise til den i forbindelse med din argumentation. Husk at fysik kan vi aldrig bevise, kun modbevise og argumentere. Så hvis du ikke kommer omkring alt det jeg har nævnt, er der ikke noget at sige til det,. for lys er et stort emne, og meget af det er klart over 9.klasseniveau.
| |
|
tusiinde tak for dit svar igen.
det hjælper mig meget. :)
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|