---

Jeg er alvorligt frustreret,jeg læser filosofi på vuc,og jeg vil meget gerne fostå stoffet. Ifb med Descartes læser vi " Anden meditation",og i vores lærebog er der tre spørgsmål der plager mig :

Giv eksempler på,hvordan videnskabsmænd kan afskærme sig selv som subjekter fra omverdenen ?

Giv eksempler på,hvordan de kan gøre omverdenen til et objekt ?

Hvilke konsekvenser har det i begge tilfælde ?

Håber at der er nogen der vil svare mig på "nudansk"

Helle

---

Hej Helle13

En rigtig god bog du kan læse for, at forstå filosofi og helt sikkert få svar på dine spørsmål er "sofies verden" Jeg kan ikke huske forfatteren, men kan fortælle dig det senere når jeg er hjemme igen, hvis ikke der er andre der kan

// Toupie

---

forfatteren til sofies verden er jostein gaarder (er ikke helt sikker på stavemåden)

han har også skrevet kabalemysteret, som jeg varmt kan anbefale, og desuden en julebog, der holder kristendommen op i et filosofisk billede.

---

kabalemysteret holder.. den er fed.. gad godt smage purpubrusen :os

---

..o

---

Der findes en bog om den vestlige filosofies historie udformet som en stor tegneserie gennem tiderne.Jeg vil anbefale den
virkeligt meget;den kan fås på bibliotekerne. Den fik sat mange ting på plads hos mig om filosofi-historien til trods for at
jeg var en af de sidste på Universitetet som gennemgik filosofikum.
Hvis du ikke kan finde den,som giv mig et praj,så vil jeg angive den rigtige titel.

Held lykke
fra
Henning Leonard Hansen

---

Ved ikke om det er mig der husker forkert men er anden meditation ikke noget med "cogito ergo sum" - Jeg tænker/tvivler ergo er jeg til??

---

Det eneste jeg umiddelbart kan se Descartes kan kritiserer andre videnskabsfolk fra sin samtid for, er vel enten, at de ikke kan løsrive sig fra den dogmatiske lære eller, at de bruger skepticismen til at argumenterer for, at der slet ikke er nogen sikker viden... Er jeg helt på vildspor her??

---

Du får nok ikke svaret ved at læse i populærfilosofiske skrifter. Stoffet ligger 9 år tilbage for mig, så jeg kan ikke svare helt præcist, men her er en start:

Descartes forsøger at adskille den fysiske verden fra "jeget, som tænker". Han starter som bekendt med at betvivle verden, og kun antage subjektets eksistens som givet.

Videnskabsmanden er nødt til at analysere verden gennem sin fornuft, da han ellers blander det, der undersøges sammen med det, der bliver undersøgt.

Konsekvensen er en strengt dualistisk opfattelse, hvor tænkning er noget fra den fysiske verden helt adskilt. For at den tænkende overhovedet kan bevæge og iagttage verden må Descartes antage at Gud (fordi han er god, og derfor ikke driver gæk med os) har sørget for en slags bro (som han udpeger i pinealkirtlen) mellem de to verdener.

Prøv at læse teksten igen med dette udgangspunkt - jeg håber det hjælper lidt.

Peter

---

Pmbruun

Jeg kan kun sige, at det du har skrevet også står i Sofies Verden dog mere uddybet og på en måde så man begynder at tænke Det er nok derfor den er så populær, for den er skrevet både som en lærerig, en tankevækkende og en letforståelig bog. Jeg anbefalede den fordi den er nem at læse og hvis det er i forbindelse med en opgave, skal der nok ikke al for tung læsestof til......selvom filosofi er et herligt studium

// Toupie

---

Descartes(1596-1650) tager udgangspunkt i individet, og ser mennesket som en syntese mellem endelighed og uendelighed. Platons og senere Descartes dualismebegreb er betydende for kristendommens skelnen mellem krop og sjæl. Hvor sjælen udtrykker idéernes verden, det guddommelige, og kroppen tilhører fænomenernes verden, som styres af besindigheden(fornuften).

Men dine spørgsmål er af lidt mere konkret karakter, og uden jeg kender sammenhængen i dine opgaver, tror jeg at svaret skal findes i en naturvidenskabelig opfattelse, som ikke opererer med en interaktion mellem subjektet og objektet, og dermed mister muligheden for helhedvurderinger.
Modsat opfattelsen af, at samfundet er en social konstruktion, hvor mennesket udgør en subjektiv virkelighed, som gennem dialogen/externaliseringen skaber en objektiv virkelighed. Dette vil udvikle sig i en konstant dialektisk proces.

Dette vil sige...

A(subjektet), samt alle andre a'er ved noget og bliver enige om b(objektet) f.eks skal behandles på en betstemt måde, det prøver de foreksempel og får en ny viden A1(nyt subjekt). A1(subjektet), samt alle andre a1'er ved noget og bliver enige om b1(objektet) f.eks skal behandles på en betstemt måde, det prøver de foreksempel og får en ny viden A2(nyt subjekt). osv.

---

Tak for alle kommentarer,både dem på "nudansk" og de mere fagsprogligt interreserede!

Jeg leder efter svar på mine tre spørgsmål stadigvæk,jeg mener: hvordan kan en videnskabsmand (et tænkende følende væsen) gøre sig "objektiv" ovf. det han undersøger - vi er jo subjektive om vi vil det eller ej !

Hennig,du kommer tættest på det jeg efterlyser,jeg vil meget gerne vide titlen på den tegneserie.

---

Jeg synes du skal tale med din lærer, og spørge lidt mere ind til problematikken.
Jeg kan se, ud fra det du skriver, at du ikke har fat i brugen af de anvendte ord.
F.eks. skal objekt ikke forståes som objektiv, men som genstand, osv.
Der må være noget i din tekst, du ikke har fået læst. På'en igen.

---

Tak for svaret leonard.
         Jeg har været på biblioteket og lånt tegneserien.

Hilsen Helle               

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.