/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
påkørsel
Fra : jabco9240
Vist : 1043 gange
200 point
Dato : 19-01-04 18:01

Vi er i den ulykkelige situation, at vores to-årige border collie, Olsen, i formiddag blev påkørt af en bil.

Han var straks efter ved dyrlægen, som gav ham noget smertestillende og noget binyrebarkhormon. Umiddelbart kunne hun ikke føle sig frem til noget brud, men mente, at han havde fået et gigantisk ”trælår”. Nu har han fået noget smertestillende med hjem, som han skal ha’ fem dage frem fra i morgen.

Men siden han kom hjem fra dyrlægen har han bare ligget og kigget og sovet lidt rævesøvn en gang imellem. Han er helt kold om poterne og snuden, og generelt er kropstemperaturen tydeligt lavere end normalt. Lige nu ligger han pakket ind i et tæppe. Han drikker vand og spiser, når han får det tilbudt, så i den ende er der ingenting galt.

Vi konsulterede dyrlægen igen telefonisk inden lukketid, fordi Olsen end ikke har forsøgt at rejse sig. Hun havde ellers sagt, at han nok ville gå rundt allerede i løbet af i dag. Men det er altså stadig ikke tilfældet her syv timer efter påkørslen. Hun var dog beroliget ved at høre, at han drak og spiste. Men hun mente dog også, at en røngten-fotografering nok alligevel var det bedste, så vi har fået en tid til i morgen formiddag.

Men der er en evighed til i morgen! Derfor søger jeg erfaring eller tips fra andre, som har været ude i en lignende situation. Jeg er godt klar over at "tingenes tilstand" er svære at sammenligne over nettet, men alliegevel vil jeg gerne høre fra nogen, som måske har en kommentar eller to, mens vi venter.....

Vi har ikke taget Olsens temperatur, men den er tydeligvis under normalen. Er der noget vi kan gøre ud over at pakke ham ind? (vi har givet ham sukker i maden – det foreslog dyrlægen)

Og så til det hårde spørgsmål: Er der risiko for aflivning, hvis han har brækket noget eller sådan? Ved indre blødninger?

På forhånd tak.


 
 
Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-01-04 18:08

Stressdråber !! -Jeg ved ikke, om der er en Matas, der har åbent endnu. Men jeg har selv været i nøjagtig samme situation med min hund. Både han og jeg tog stressdråber hver 2. time resten af dagen. Næste dag var han frisk ---bortset fra "trælåret"
"Bachs rescue remedy" 20 ml. kostede 180 kr for 5 år siden. 7 dråber til hver hver anden time.

Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 210 point
Dato : 19-01-04 18:11

Ryster han? Eller er det kun næsens temperatur, du bedømmer efter? tag temperaturen, - det vil muligvis berolige dig lidt.

Han har nok fået et chok, og det gør sandsynligvis meget ondt, selvom han evt ikke har brækket noget. Han gør det fornuftigste - holder sig i ro.

Selv om man muligvis ikke kan sammenligne med katte, kan jeg fortælle at min kat lavede samme stunt sidste år. Han lå i sofaen i to dage, spiste, drak, tissede blod og havde ondt af sig selv. Efter en lille uge tissede han ikke blod længere og 14 dage efter kunne han springe oo i vindueskarmen igen.

Håber også Olsen kommer sig igen.

medfølende hilsener, Christina

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-01-04 18:11

Jeg kan fortælle, at både Ramses og jeg rystede over hele kroppen efter påkørslen, og han lå bare og var næsten ikke til at komme i kontakt med. Jeg dryppede simpelthen dråberne ind mellem læberne, og så tog jeg det samme antal dråber i et lille glas vand. Det var et rent tilfælde, at jeg havde dråberne i huset. Det var en rest fra nytår, hvor de havde kureret hans fyrværkeri-skræk.

Kommentar
Fra : jmsgruppen


Dato : 19-01-04 18:14

Jeg har ingen gode råd, men vil bare lige sige, at jeg føler med jer.
Det er en forfærdentlig oplevelse. Vi havde sidste år to katte der blev kørt ihjel, så jeg ved det er ikke nem.
Nu har vi to dejlige hunde.
Alligevel et lille råd. Prøv at tage det roligt, i har været ved dyrlægen, såhhh følg Birgittas råd.
Det lyder fornuftigt. Alle, også os selv, ville være chokerede efter en påkørsel.
MVH
JMS


Kommentar
Fra : BjarneD


Dato : 19-01-04 18:15

Hej.
Lige som mennesker kan en hund få et chok og det har den sikkert fået.
Bachs blomstermedicin, som Birgitta foreslår kan da muligvis hjælpe, men det er godt at I har fået en tid hos dyrlægen så I kan få tingene undersøgt ordentligt
Pøj pøj


Godkendelse af svar
Fra : jabco9240


Dato : 19-01-04 18:34

Tak for svaret skingur.

Og tak til alle Jer andre også for den hurtige respons. Det varmer, når man sidder her og ikke kan tænke klart, og frygter det værste.

Jeg kan så fortælle, at siden jeg skrev mit indlæg, har jeg hjulpet hunden ud for at tisse. Han kan selv gå, omend det glatte gulv og stentrappen gav et skred i bagbenene (dér hvor han blev ramt). Men han gik selv. Og da vi skulle ind igen "rendte" han fra mig for at komme ind. Så benene bærer altså, omend meget usikkert og iøvrigt med stor tydelig kan man se, at det gør ondt, når han går.
Men det var en lille lettelse for os, at han KAN gå.

Olsen søger nu selv ind i de mindste og umuligste hjørner for at ligge, men her til sidst kravlede han selv op på sin plads i sofaen. Så det tegner alligevel lidt godt.


Tak igen

                        

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 19-01-04 18:40

Det lyder godt. imorgen har han sikkert ligeså ondt, men er nok ikke så chokeret længere. Det skal nok gå!
med venlig hilsen, Christina

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-01-04 18:46

Nårh, rigtig god bedring med ham. Jeg håber, at I får en rolig aften og nat. Jeg kan fortælle, at Ramses fik overhovedet ingen men ud over den hævede lårbasse. Olsen er nok blevet ramt på samme måde. Husk lige at få trænet det med at gå på et fortov nær trafik. Olsen kan have reddet sig en bilskræk... -se spørgsmålet fra 11-1-04.

Kommentar
Fra : jabco9240


Dato : 19-01-04 19:08

Hej Alle!

Tak skal I have igen. Jeg har efterhånden også troen på, at det nok bare virker værre end det er. Og bilskræk ja, det skal han nok ha' fået. Men det er trods alt bedre end hans hyrdeinstinkt, der siger ham, at han skal rende efter dem - det var jo hans egen - øh, jeg mener vores egen skyld, at han blev ramt. Vi havde jo ikke nået at få ham i line, da vi nåede ud af skoven, og så kom der tilfældigvis en bil..... ak ja.
Men ja, jeg er da også spændt på, hvordan han kommer til at reagere på biler fremover. Men jeg vil da lige tage forskud på "glæderne" ved at kigge nærmere på spørgsmålet - og svarene - fra 11-1-04.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-01-04 11:37

Jeg har sat "flueben" i jatak til mail-firkanten, så lad mig lige høre, om han kommer vel over de næste dage..

Kommentar
Fra : jabco9240


Dato : 20-01-04 20:29

Kære Alle!

Tak for alle jeres søde og konstruktive indlæg. Det varmede.

Seneste nyt er resultatet på røngtenbilledet hos dyrlægen: INTET BRUD!

Det var dejligt at få konstateret.

Angående Olsens temperatur, så steg den i løbet af aftenen, og i morges var den det, jeg vil kalde normal - uden dog at måle den. Men da havde han også været pakket ind i tæpper siden mandag eftermiddag.

Og Olsen virkede også mindre modløs, og nu her da jeg kom hjem til aften, var han i bedre humør endnu. Så det går fremad. Omend han stadig har svært ved at rejse sig og helst ikke gør det, så KAN han gå (stavre), når han skal ud at tisse. Men ellers forholder han sig sig helt i ro.

Desværre kan han ikke besørge. Det gør tydeligvis alt for ondt på ham og halen hænger, når han forsøger at presse. Vi har forsøgt med lidt tun i olie med ris (råd fra dyrlægen), men der har stadig ikke været "bonus".

Nu har vi så også fået fat i anti-stress-dråber, så må vi se, hvad de kan gøre på nuværende tidspunkt.

Endnu en gang tak.

Charlotte og Olsen


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-01-04 17:43

Nåårh, det er ikke så rart. Men det skyldes jo nok først og fremmest, at han ikke får ret meget motion. I skal nok til at prøve på at lokke ham til at røre sig noget mere, så han kan få gang i mavsen igen.
Det er da godt at vide, at der ikke er noget der er brækket.
Det er ikke sikkert, at stress-dråberne kan gøre så meget nu, men så har I dem da i huset hvis han (eller I) en anden dag skulle blive udsat for et shock,
I må IKKE ynke ham, men prøv på at opmuntre ham i en glad tone til at gå ture, og efterhånden løbe lidt.
Fortsat rigtig god bedring med ham. Jeg får stadig mails når der er indlæg, så skriv endelig hvis der sker noget nyt.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste