/ Forside/ Interesser / Familie & Relationer / Børn / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Spørgsmål ved valg af dagplejemor
Fra : Tulletine
Vist : 514 gange
200 point
Dato : 08-12-03 10:52

Hej,

Jeg skal til samtale ved den dagplejemor kommunen har tildelt os.
Har i nogle gode råd til hvad jeg skal spørge ind til og hvad jeg skal være opmærksom på ?

På forhånd mange tak.

Kh.
TulleTine

 
 
Kommentar
Fra : nicolehh


Dato : 08-12-03 11:06

Det er svært at svare på, så jeg vil fortælle hvad jeg gjorde:

Jeg have naturligvis min datter med, så de kunne møde hinanden...
Men vi blev vist rundt og mødte de andre børn, lagde jeg meget mærke til hvordan min datter opførte sig og hvordan DP var omkring de andre børn, når hun nu havde andet at tænke på end dem.
Lagde også meget mærke til hvordan hun var omkring min egen datter, og da jeg så at min datter bare satte sig ind på værelset til de andre, mens vi snakkede, følte jeg at hun var tryk i omgivelserne.

Da min datter blev ked af det, da hun opdager at vi, med vilje, er gået ud på gangen, tager DP sig af hende, trøster hende og med en enorm ro, får hun faktisk min datter til at glemme at jeg er der...

DET var vigtigt for mig, at hun kunne fange min datter så meget at jeg røg lidt i baggrunden.

Det skal så siges at min datter var 11 mdr. på det tidspunkt, og var MEGET morsyg og dybt afhængig af mig, havde overhovedet ingen tillid til fremmede og skreg hvis andre, selv bedsteforældre, kiggede på hende!

De praktiske ting, som mad og sovevaner, kom DP selv ind på, men jeg syntes helt klart at du skal spørge dig ind til de ting som du ved/føler er vigitge for dit barns trivsel, da du er den der kender barnet bedst! Og det ved en god DP også!

Men held og lykke med det!!


Accepteret svar
Fra : Hovsan

Modtaget 210 point
Dato : 08-12-03 11:49

Ud over det nikolehh skriver, synes jeg det er vigtigt, at du gennem snak med dagplejemoderen får en mere generel fornemmelse af hendes holdninger til børneopdragelse (vi opdrager jo alle, da især de små lærer ved at efterligne).

Dagplejemødre er jo forskellige personligheder, den ene kan have lidt mere vægt på "god opførsel" end den anden, den ene lægge lidt mere vægt på "frihed" end den anden - det ene er ikke nødvendigvis mere rigtigt end det andet - det der er vigtigt, det er at du/I som forældre og dagplejemoderen kan "nå" hinanden.

Dagplejemoderen må gerne være forskellig fra Jer, men i forhold til Jeres barn, skal forældre og dagplejer f.eks. have en vis fælles holdning til, hvad der er vigtigt i et barns liv generelt og hvad der er mindre vigtigt. Det er væsentligt i forhold til den daglige kommunikation omkring Jeres barn - at I har en god kommunikation mærkes også af barnet, da børn er utrolig følsomme i forhold til stemningen, både på kort sigt og på lang sigt.


Kommentar
Fra : nsl


Dato : 08-12-03 12:00

se hende dybt i øjnene, når du stiller dine spørgsmål vedrørnde elementære ting,se efter om hendes standart omkring hygiejne, tillad at gå rundt i huset, se hvordan dit reagere, børnene har svaret, hvis du ser nøje efter.
mvh nsl

Kommentar
Fra : eskild8720


Dato : 09-12-03 21:33

vær åben og ærlig,spørg om alt hvad du kunne tænke dig at vide.Bla. rytmer,mad sovetider ,aktiviteter,gæstepleje,sydom,åbnings/lukketider,røg,kat/hund.pædagogtilsyn/samtaler.spørg evt.venner om erfaring med dagpleje
mvh.eskild

Kommentar
Fra : Tulletine


Dato : 19-12-03 21:11

Hej,
Først mange tak for jeres besvarelser.
Jeg var til samtalen igår og det gik super godt.
Her er kort hvad jeg havde skrevet op af spørgsmål hjemmefra :
Medbringers mad og frugt ?
Hvad laver du med børnene i løbet af dagen / ugen ?
Hvorfor har du valgt at passe børn - faglighed ?
Hvordan foregår samarbejde med forældre ?
Må jeg komme uanmeldt ?
Må børnene være overalt i huset ?
Udendørsaktiviteter ?
Samarbejde med andre dagplejer / legestuer ?
Kan vi have en taske stående med skiftetøj, bleer osv. som vi supplere op ?
Arrangementer hvor de andre forældre deltager ?
Hvornår afleveres / hentes de andre børn ?
Hvad laver din mand ? Hjemmeboende børn ?
Hvornår varsles ferie og fridage ?
Gæstedagpleje ?
Derudover havde jeg lavet en seddel til hende hvor jeg kort havde beskrevet min datters søvnvaner, reaktionsmønstre, vaner og ynglingsting.

Nu vil jeg bare nyde den sidste måned herhjemme.

Kh.
TulleTine

Godkendelse af svar
Fra : Tulletine


Dato : 19-12-03 21:13

Tak for svaret Hovsan.
                        

Kommentar
Fra : Hovsan


Dato : 21-12-03 00:30

Jeg er glad for at du kunne bruge svaret som supplement til din meget gode liste, om har mange ting med som også omfatter så mange små praktiske ting i dagligdagen, som man er afhængig af og som jo også afspejler holdninger.

Held og lykke med dagplejen og nyd den sidste måned i fulde drag, dejligt at høre, at I har kunnet få det på plads i god tid inden barsel/orlov er slut, det giver en ro, der er guld værd.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste