/ Forside/ Interesser / Fritid / Knallert / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Er dysen ikke lidt for stor ?!
Fra : kandu4thomas
Vist : 2480 gange
100 point
Dato : 06-12-03 12:52

HerjZa !
Jeg skal til at tune min jog en lille smule, opsætningen bliver såden her:

EU cylinder
Prestigio udstødning
Polini Racing Variator
Standart Kaburator
Der sidder en dyse 76 i kaburatoren nu, er den ikke for stor til denne opsætning ?! og hvor stærkt vil i tro den kommer til at køre ?!
Mvh
Thomas

 
 
Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 06-12-03 13:25

Nej dysen skal nok op i midten af firserne, hastigheden kan jeg ikke sige, da du ikke angiver hvad det er for en EU-cylinder, endvidere fortæller du heller ikke hvad det er for maskine, men variatoren giver ikke større top hastighed.
Et slag på tasken: 70-75 km/t
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : kandu4thomas


Dato : 06-12-03 14:24

HerjZa Palle :D

Du sgu en go ven til at hjælpe, hehe =) Det er en Yamaha Jog AS (den ældste årgang) EU cylindren er bare en billig Thansen som jeg har fundet på www.scooter-shoppen.dk med stempel til 400 Kr. som har 5 skyllekannaler og 1 udstødningskanal! den har en slagvolume på 50cc og er med standart topstykke/40mm.
Derfor mener jeg ikke der skal så stor dyse i kaburatoren medmindre vi var oppe i 47,6mm cylinder klassen osv..
Variomaticen har jeg hørt fra folk den har forbedret optræk og lige givet 5 km/t på toppen, så det må jeg jo se om det virkelig kan passe !
MVh
Thomas Petersen


Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 06-12-03 17:02

Ja det er billigt med en cyl/stempel til 399, det er jo en 45 der er forbedret lidt.
Når den får flere skyllekanaler, og en størrer udstødning, plejer man at give størrer dyse, ikke mindst fordi at du nu skal til at kører motoren til igen, som om den var ny, vil den brænde fast, hvis den ikke får nok benzin. Hvis dysen passer nu, så må den altså skulle have en størrer efter det lille tun, også fordi den tager flere omdr. og trækker mere luft, så vil dysens hul ikke kunne følge med.
Men altså hellere for meget benzin (giver bedre optræk) end for lidt, for så sætter den sig (stempelet udvider sig)
Om Varioen giver størrer topfart, ja kun hvis remmen kan gire mere op, men det kræver også flere HK. Der er formange der invisterer i andre varioer, og sjældent det ændrer noget til det bedre, så er det bedre at lege lidt med rulle vægt, hvis man lige vil have hurtigt optræk.
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : kandu4thomas


Dato : 06-12-03 18:15

Herjsa Palle...

Hmmm Tja den har sgu aldrig gået perfekt i motoren da jeg købte den som 1 skraldet lig for 1000 kr. og satte den istand, der sad en cylinder med 3 skyllekanaler på den.. Men ellers vil jeg prøve bare at køre med denne dyse og se om den passer.. har du 1 lille god guide som fortæller hvordan jeg har rammer den rigtigte dyse ?!

-forresten du skal nok få pointne de er helt sikkert velfortjent !

Accepteret svar
Fra : pallebhansen

Modtaget 100 point
Dato : 06-12-03 20:39

Guide til strålespidsstørrelse.
Hvis man skal indregulere dysestørrelsen, skal man først vælge luftfilteret, eller rense det.
Det gælder selvfølgelig om at have et på der giver lille modstand, feks. et powerluftfilter, men at køre helt uden er tosset da motoren slides af sand mm. der suges ind.
Strålespidsen kaldes også hoveddysen, eller i alm. tale dysen.
En dysestørrelse på en karburator kan ikke sammenlignes med en dysestørrelse på en anden type karburator, da de enkelte fabrikater kører med deres "numre"
Dysens størrelse har kun en betydning ved topfart, da den skal kunne levere den maximale benzinmængde, ved fuld gas.
Dysen er næsten altid placeret i bunden af dyserøret (nede i svømmerhuset). Ovenfra kommer nålen som sidder fast i klokken, dvs. når du giver gas, hæves klokken der åbner for luft gennem karburatoren, samtidig løftes nålen op af dyserøret, og ved bundgas er dyserøret nærmest helt fri.
Det betyder at man ikke kan få væsentlige ændringer af benzinmængden ved fuld gas, ved at flytte nålens placering i klokken, da strålespidsen stadig bestemmer benzinmængden.
Nålen er beregnet til at begrænse benzinmængden ved lav gas.
Nålen kan godt flyttes lidt, men det skal være for at få en bedre overgang fra tomgang til "over tomgang", og det er yderst sjældent den skal stilles i en yderposition.
Dysens hul er under 1 mm. i diameter, så den er udsat for tilstoppning, så rens den og svømmerhuset for skidt en gang imellem.

HVIS STRÅLESPIDSEN ER FOR LILLE:
Motoren kan godt ubelastet (baghjul fri) tage rigtig mange omdrejninger, og kan også køre stærkt ned ad bakke, med fuld håndtag.
Hen ad lige vej vil den ikke tage den sidste gas, men kører måske endda lidt hurtigere ved at lukke lidt ned for gassen.
Optrækket er sløvt, men en flergearet knallert kan fint køre helt ud i lavt gear.
Nyere motordele som ikke er kørt til, vil blive varme, da benzinen er en væsentlig køler, og også et godt smøremiddel til de knallerter der har olie i benzinen, da en større benzinmængdemængde er lig en større oliemængde.
Der er stor risiko for at de nye motordele forbrændes, dvs. at stempelet sætter sig fast i cylinderen, da stempelet udvider sig på grund af den dårlige køling, og den ekstra friktion den har de første ca 500km. Det er heller ikke unormalt at der brændes hul i stempeltoppen, da aluminiumet smelter.
Tændrøret bliver hvidt og evnt. forbrændt på elektroden.
Udstødningen er indvendig hvid, måske forbrændt. Udvendig kan man se den har været rigtig varm.

HVIS STRÅLESPIDSEN ER FOR STOR:
Motoren tager ikke fulde omdrejninger når motoren kører ubelastet.
Op ad bakke er der godt træk, men hen ad og specielt ned ad bakke, vil den heller ikke køre helt ud, men holder igen, og firetakter.
4-Takt betyder at den kun tænder hver anden gang, og vil ikke komme op over et bestemt omdrejningstal.
Tændrøret bliver sort og fedtet (Det kan det også blive efter mange startforsøg, eller der er brugt for meget olie), men her taler jeg om tilstanden efter en tur.
Udstødningen er indvendig fed og klistret, og der drypper måske olie ud.

NB: Hvis du kun "laver en lille smule firetaktning", ved bundgas, har du nærmest opnået den perfekte dysestørrelse.
Ved 2 nye scootere, er det ikke unormalt at de skal have forskellig dysestørrelse, og det gælder især dem der har samme tun på.
TÆNDRØR:
Tændrør kan først bestemmes når dysen er fundet, og så skal tændrøret være gråt, uden at blive hvidt og forbrændt.
NKG B4HS= Varmt tændrør, som ikke leder varmen hurtigt væk.
NKG B9HS= Koldt tændrør, der leder varmen hurtigt væk, det bruges på de fleste tunsæt.
Til husmandstun og mindre tunsæt bruges NKG B8HS
Ved mange småture, (bykørsel) kan tændrøret ikke holdes rent og pænt, men bliver let sort.

LUFTFILTER:
Hvis man har for lille dyse på, kan man kompensere for dette ved at sætte et "tættere" luftfilter på.
Og har man for stor dyse på kan man sætte et "friere" luftfilter på. Dette er selvfølgelig det bedste, da motoren bedre kan ånde.

VH Palle Hansen

Godkendelse af svar
Fra : kandu4thomas


Dato : 06-12-03 21:20

Tak for svaret Palle !

Vh
Thomas   

Kommentar
Fra : claas_


Dato : 06-03-04 19:41

85 dyse...

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 07-03-04 00:33

claas: Har du læsevanskeligheder? Så prøv at se mit første svar.: "Nej dysen skal nok op i midten af firserne"
VH Palle Hansen

Kommentar
Fra : pallebhansen


Dato : 02-02-05 22:09

kandu4thomas, du har stadig et gl. spørgsmål stående ude?
http://www.kandu.dk/dk/spg/29796
VH Palle Hansen

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste