/ Forside/ Interesser / Helbred / Sorg & Krise / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Sorg & Krise
#NavnPoint
Birgitta 1660
Nordsted1 970
dova 930
ans 781
mangorossa 720
creamygirl 610
vaxen 560
Teil 550
pipzi 510
10  clou 510
til line illum
Fra : miio
Vist : 1491 gange
80 point
Dato : 21-02-02 07:05

Hej Line
Håber du har en god og rigtig uddannelse til det du er igang med ,for det er ikke så let at skulle hjælpe psykiske syge mennesker. Jeg snakker af erfaring har selv været meget syg, var så uheldig at komme til en psykolog som gjorde ondt værer, efter et besøg begyndte han at vise mig billeder af insetsofrer, og det gjorde mig meget forvirret, kunne slet ikke forstå hvad det gik ud på.Jeg var så heldig at blive indlagt på dag psyaktist afdeling i Maribo, og der var de dygtige. Igennem samtalegrupper, kropsgruppe, idræt m.m lykkedes det mig at blive rask. De havde vist fra starten hvad jeg bar på. Min sygdom startede fra den ene dag til den anden, pludselig turde jeg ingen ting, forlade huset, være alene, være sammen med nogen, ikke gå i bad, ikke sove ,INTET.Men efter 7 måneder i intens behandling, kom grunden til mig selv, og de var der til at støtte og hjælpe, det var rædselfuldt at finde ud af at min kære hr. far havde misbrugt mig, men det fik mig også til at forstå mange af mine handlinger gennem livet, derfor er det meget vigtigt at man som behandler er helt klar over hvad man går i gang med. ps. Min mand ringede rundt for at få psykologhjælp til mig,og detter her er rigtigt,tænk mange af dem forlangte penge under bordet for at hjælpe hurtigt, de fleste steder vae der 3mdr.ventetid.
Med Venlig hilsen Merete

 
 
Kommentar
Fra : Nyhedsbruger


Dato : 21-02-02 15:42

Kære Merete.
Det var dog en grufuld beretning, du afslutter dit indlæg med, -jeg anede
ikke, at det stod så grelt til i den etablerede psykiatri!!!
Til din indledning kan jeg kun svare, at jeg er sikker i min uddannelse som
regressionsterapeut og holistisk massageterapeut, og at jeg ikke udgiver mig
for at være noget, jeg ikke er, eller kunne noget, jeg ikke kan. Min
terapi-form har jeg netop valgt, fordi den ikke kan gøre skade. Da jeg ikke
arbejder under hypnose (en terapi-form, jeg personligt anser for uetisk,
fordi klienten ikke har mulighed for bevidst at sige fra), er man hele tiden
til stede og klar til at sige til eller fra, afhængigt af, hvad der føles
rigtigt, når man oplever sine tidligere liv. Der er naturligvis nogle
patientgrupper, jeg på forhånd afviser, fx. folk med deciderede psykiske
sygdomme (paranoide eller skizofrene mennesker), folk der har været /er
stofmisbrugere af hvilkensomhelst art, unge mennesker under 18, som generelt
ikke er sikre nok i deres identitet til at opleve sig selv med andre
identiteter osv.
Jeg tror, at man som behandler - udover at være fagligt kompetent - skal
have en god portion empati og indføling med det menneske, som søger ens
hjælp, og man skal være i stand til at lytte i stedet for på forhånd at tro,
man selv sidder inde med både svaret og løsningen. Og så tror jeg, det er
vigtigt, at man såvidt muligt lader erkendelsen af problemet komme frem i
patienten selv, istedet for at slynge den i hovedet på personen, som måske
slet ikke er klar til en direkte konfrontation.
Tak fordi du fortalte om dine erfaringer på området, det har givet mig
vigtigt stof til eftertanke.
Mange hilsner
Line.



miio <miio.news@kandu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:nZ%c8.2836$PE.89311@news000.worldonline.dk...
> Hej Line
> Håber du har en god og rigtig uddannelse til det du er igang med ,for
> det er ikke så let at skulle hjælpe psykiske syge mennesker. Jeg snakker
> af erfaring har selv været meget syg, var så uheldig at komme til en
> psykolog som gjorde ondt værer, efter et besøg begyndte han at vise mig
> billeder af insetsofrer, og det gjorde mig meget forvirret, kunne slet
> ikke forstå hvad det gik ud på.Jeg var så heldig at blive indlagt på dag
> psyaktist afdeling i Maribo, og der var de dygtige. Igennem
> samtalegrupper, kropsgruppe, idræt m.m lykkedes det mig at blive rask.
> De havde vist fra starten hvad jeg bar på. Min sygdom startede fra den
> ene dag til den anden, pludselig turde jeg ingen ting, forlade huset,
> være alene, være sammen med nogen, ikke gå i bad, ikke sove ,INTET.Men
> efter 7 måneder i intens behandling, kom grunden til mig selv, og de var
> der til at støtte og hjælpe, det var rædselfuldt at finde ud af at min
> kære hr. far havde misbrugt mig, men det fik mig også til at forstå
> mange af mine handlinger gennem livet, derfor er det meget vigtigt at
> man som behandler er helt klar over hvad man går i gang med. ps. Min
> mand ringede rundt for at få psykologhjælp til mig,og detter her er
> rigtigt,tænk mange af dem forlangte penge under bordet for at hjælpe
> hurtigt, de fleste steder vae der 3mdr.ventetid.
> Med Venlig hilsen Merete
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>



Kommentar
Fra : miio


Dato : 22-02-02 07:07

Hej Line
Tak for dit svar, er glad for du har den holdning med at lytte og lade patienten gøre tingene i sit eget tempo. Husk også på at mange ting kommer frem når man sidder hjemme, så det er også meget vigtigt at der ikke er en lang ventetid hvis et menneske har hurtigt behov for dig.
Hilsen
Merete

Kommentar
Fra : StineB


Dato : 01-06-02 15:39

Menneskesyn ....
Hej Merete og andre.
Når man søger hjælp for ikke mindst psykiske problemer synes jeg det er meget vigtigt at man undersøger, hvad det er for en hjælp man får tilbudt - og hvad den er baseret på. Lige som det er væsentligt at undersøge bivirkninger af medicin - og at vurdere om man vil acceptere risikoen for disse bivirkninger - ligeså bør man gøre sig klart, hvad der "følger med" når man modtager en behandling som ikke indtages via munden, men via ørerne og sjælen.
En behandling, som går ud fra at man er i besiddelse af tidligere liv (dvs. at man reinkarnerer og dermed fødes på jorden igen og igen), er efter min mening ikke forenlig med troen på Gud og Jesus, hans søn - dvs. kristendommen.
Jeg har siddet ved sengen hos min dengang 2 ½ år gamle søn, som var lige ved at dø af meningitis, og jeg tænkte i de varme nætter på intensiv afdeling, at jeg aldrig ville kunne acceptere at "dette liv" - dvs. det stakkels barn som lå der og led - skulle være baseret på hændelser i tidligere liv - altså en form for konsekvens/straf for hvad han havde gjort tidligere.... Skulle alle disse stakkels børn, som udsættes for misbrug og overgreb af voksne så også selv være skyldige ---- de har nok været nogle onde nogen i et af deres tidligere liv ???
Det er helt OK at tro, hvad man vil, at tjene penge på alverdens former for behandling baseret på alverdens mere eller mindre besynderlige teorier, men det er ikke iorden ikke at klart fortælle, hvem og hvad man er - og hvad man står for.
Overvej altså, før du søger alternativ behandling, hvad du mener et menneske er - og check om din behandler står for det samme.
Slutteligt skal jeg understrege, at jeg på ingen måde forsøger at antyde at Line Illum forsøger at snige sig ind på nogen - jeg blev bare inspireret af indlægget til denne lille "klumme".

Accepteret svar
Fra : zonker

Modtaget 80 point
Dato : 15-07-02 18:31

Hvis spørgsmålet er besvaret, er du så sød at lukke det ?

Kommentar
Fra : ursula2


Dato : 08-08-02 08:37

Til Merete ... og andre
Du skriver, at psykologer forlangte penge under bordet. Hvis det er rigtigt, så skal du melde det til Danske Psykologforening.
Snarere tror jeg, at der har været tale om enten
a) uautoriserede behandlerer, der ikke var cand. psyk. uddannede, eller
b) at akutbehandlingen faldt ud over almindelig arbejdstid og derfor udløste højere betaling.
Venlig hilsen
Gerda Linnemann, aut. cand. psyk.

Kommentar
Fra : miio


Dato : 24-08-02 17:10

Tak for svar.
Har ikke været på længe derfor svarer jeg først nu.
Til Stine.
Ja selvfølgelig bør man undersøge hvad en behandler står inde for, men når du er syg så er man også desperat og ønsker kun at blive rask så hurtigt som muligt.
Derfor er man desværre også et let offer.

Til Gerda.
Godt nok var jeg meget syg, men ikke idiot, når jeg fortæller at det var veluddannede
psykologer som min mand henvendte sig til er det desværre sandt, og igen må jeg sige at i sygdomsperioden har ingen overskud til at klage m.m.

Med Venlig Hilsen Merete.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste