Jeg har prøvet nedenstående, og det er rigtig godt:
Vildandebryst fyldt med svampe
- serveret med ristede små kartofler og sauce af appelsin og portvin
Ingredienser
1 vildand (1/2)
lidt blandede svampe
snor til opbinding
1 stor bagekartoffel
1 gulerod
1/2 selleri
1 parisiennejern
smør
timian
2 appelsiner
saftpresser
2 spsk. ribsgele
1 dl portvin
1 dl demi glace
Fremgangsmåde
Svampene hakkes fint og ristes på hed pande - krydres med salt og peber. Brystkødet skæres af vildanden - fedtet snittets op på bagsiden, og der skæres en lomme til fyldning. Svampene fyldes i lommen, og brystet snøres sammen med snor og brunes på pande. Krydres med salt og peber.
Kødet lægges på en bageplade og steges ved 180 grader ca. 12 minutter. Panden koges af med saft fra appelsinerne og reduceres lidt, inden der hældes ribsgele på panden.
Der koges op og piskes ud i appelsinsaften.
Tilsæt portvin og demi glace.
Lad saucen småsimre indtil servering.
Urter og kartofler udstikkes til runde kugler med parisiennejernet.
Kuglerne blancheres i kogende vand - tages op og ristes på panden i lidt smør.
Der krydres med salt og peber samt timian.
Andebrystet tages ud af ovnen og skal trække lidt.
Kuglerne anrettes på tallerken med urter og kartofler - ovenpå lægges andebrystet, der lige snittes igennem på midten og rundt om lægges lidt af saucen.
Pyntes med lidt frisk timian.