|
| Varmeflytning Fra : Koldkur | Vist : 9244 gange 50 point Dato : 09-09-03 21:14 |
|
Jeg leger lidt med tankerne om at lave varmeflyning fra stuen/brændeovnen til 5 værelser. Hvilke dimmensioner skal man bruge. Forslag (hovedrør) 160mm * 10M. (grenrør) 100mm
| |
| Accepteret svar Fra : 3773 | Modtaget 50 point Dato : 10-09-03 08:50 |
|
Du sludrer Ole. Støjen genereres normalt i ventiler mv. Du skal op på temmelig høje hastigheder inden strømningsstøj i rør er et reelt problem.
Din metode til at lave varmeflytning på er væsentlig mere fornuftig end trælastens "suge over brændeovnen" og puste alt det dårlige luft ind i børneværelser.
>Koldkur
Hvis du bruger Oles metode, vil jeg anbefale at du anvender en KIR160 ventil over brændeovnen til indblæsning - ø160 rør - lyddæmper ø160 900 eller helst 1200 mm lang - en System Air K160M kanalventilator - et FFR 160 kanalfilter med min EU5 filter (lad være med at købe nissehue filtre og den slags skrammel) - igen en lyddæmper som før nævnt - hovedrør i ø160 - af greninger ø100 hvis du har 4 eller derover, alternativt ø125 (ø120 er noget blikkenslager-noget). Afslut med KSU ventiler i størrelse som røret. SUG IKKE I BADEVÆRELSE OG KØKKEN. Hvis ungerne kan lide høj musik, kan du supplere med en 300mm lyddæmper ved hvert sugested.
Skær rørene ned i den bestående isolering og pak op om med a-bats så du får ikke under 150mm isolering.
Monter System-Air IH1,5 thyristor
Høvl af dørene ca 1cm så luften kan passere eller monter overtryksriste mod værelser.
Det duer, men rigtig godt bliver det aldrig. Lugtspredning vil forekomme. Ligeledes sviner det en smule mere. Støj vil forekomme når du kører fuld gas. Men varmeregningen bliver klart bedre.
Næsten ligeså godt fungere en stor spaniolerpropel monteret næsten lige over brændeovnen - og det koster væsentlig mindre.
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 10-09-03 09:11 |
|
Jeg kan kun anbefale genveks....øøh tror ikke det staves sådan Men det fik vi lagt ind i foråret. Der er altid frisk luft i huset og varmen bliver fordelt over hele huset. Støvet bliver meget reduceret og fugtproblemer har vi heller ikke mere..alt i alt vidunderligt.
Mvh
Mango
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 10-09-03 09:30 |
|
Genvex Mango. Rigtig dejlig ting, men prisen er ganske anderledes end ovenstående system. Genvex er bare et af de firmaer der har et mindre godt ry. De har været nedenom og hjem et par gange og kaldes i spøg: Genvækst eller Igenvex. Men uanset fabrikat er det stærkt anbefalelsesværdigt at installere ventilation i sit hus. Som du selv skriver bedrer du ligeledes varmefordelingen i huset, når du har et sådant system. Vælger du Genvex er der ikke noget forgjort i dette, men få en god ventilationsmand til at projektere og dimensionere, Genvex er ikke superskrappe i denne diciplin.
Fabrikaterne kan ellers hedde Lubi, Systemair, Dantherm, Nilan, Falcon, Exhausto, PM Luft og sansynligvis et par stykker mere jeg ikke kan huske.
Nilan er mestendels varmepumper. Regn her med dyrere vedligehold. Meget ringe filtre anvendes. Dokumentationen er ikke hæderlig.
Genvex har krydsvekslere og kombinerede anlæg med både VP og krydsveksler.
Falcon og PM kan levere roterende vekslere (meget høj virkningsgrad, men en smule fugt og lugt afsmitning i veksleren). PM'eren er temmelig dyr.
Exhausto har de mest regulære og gedigne krydsveksler anlæg, men er heller ikke billigst.
Falcon og Systemair er bedst i de vægmonterede anlæg (Genvex har også en lille en, men den er rimelig tarvelig).
Priserne for et komplet byggesæt starter antagelig omkring ca 15000 + moms og fortsætter opad afhængig af udstyrsniveau. Jeg har selv lavet anlæg for mere end 100000 i enfamilieshuse.
| |
| Kommentar Fra : mango |
Dato : 10-09-03 10:56 |
|
Jeg har selv et Venmar og det er jeg bestemt godt tilfreds med..alle skulle bare have ventilation i deres huse..specielt nye huse, som er så tætte..det er næsten umuligt at lufte nok ud, uden at man både fryser og lukker en masse varme ud.
Venligst Sus
Og selv om det er noget dyrere, ville jeg da overveje det, hvis jeg var "Koldkur"
| |
| Kommentar Fra : FinnEgon |
Dato : 10-09-03 13:22 |
|
Er der noget om at rør for varmeflytning skal rengøres og hvor ofte er det så ?
mvh
Finn
| |
| Kommentar Fra : olarsen |
Dato : 10-09-03 17:44 |
|
Hej igen,
Så vidt jeg ved kommer der støj når luft flyttes med høj hastighed uanset ventiler eller ej, jo mindre rørdimension desto større hastighed på luften når en given mængde luft skal flyttes, ok ventiler øger støjen. Mit forslag gik også kun ud på at gøre det billigst mulige altså uden støjdæmpere. . . pare et lille pip fra mig!
mvh ole
| |
| Kommentar Fra : 3773 |
Dato : 10-09-03 17:53 |
|
Jamen Ole det er bare ikke sådan det hænger sammen. Det der gennererer støjen er trykforskelle. Dvs ventilatoren laver støj fordi der er et differenstryk. Dvs overtryk på den ene side undertryk på den anden. Derudover laver selve skovlhjulet lidt ballade iform af blandt andet selve skovlfrekvensen, turbulenser mv.
Hvis du vil kunne indregulere bare lidt, er du nødt til at kunne optage tryk, ellers skal du kunne balancere kanalsystemet 100% og det er ikke nemt. Når du optager tryk genererer du støj - i selve kontrolventilen. Og den støj kan du ikke dæmpe dig ud af. Derforuden vil et rørsystem uden kontrolventiler (de dæmper nemlig samtidig mod lydoverhør gennem kanalsystemet), være det fineste samtale anlæg. Og hvem er interesseret i at soveværelseslydene ryger i soveværelset og omvendt.
Ergo kan du lave rørene lige så store du vil, men enten lyddæmper du eller også laver du et lorte anlæg.
| |
| Godkendelse af svar Fra : Koldkur |
Dato : 10-09-03 23:20 |
| | |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|