---

god morgen
jeg er ny her i gruppen så; pænt goddag til alle. ( af samme grund har jeg ikke flere point at give ....)

Min kæreste og jeg har en almindelig huskat på knap 2 år. Hun har altid været en meget bestemt dame, ikke glad for fremmede ( specielt børn).
Vi har i lang tid ønsket mig en kat mere, og for 3 dage siden fik vi så en lille han killing....
ØV ØV ØV Jubas har bare være skide sur lige siden.... , hun hvæser af den lille når hun ser den og hun holder kraftigt øje, følger efter den, og 2 gange har jeg set hende lange ud efter ham.
Vi bor i et hus med 2 etager, så de kan være på hver sin etage lige nu, men det holder jo ikke i længden. Jubas opholder sig mest neden under, men indimellem skal hun lige op og markere fx. går hun bevidst på wc på 1.sal i den nye kattebakke ca 6 gange om dagen (hun har sin egen nedenunder som er dobbelt så stor, men den bruger hun kun i yderste nødstilfælde....
Vi er klar over at hun er jaloux, og er meget opmærksomme på at få snakket og kælet med hende, og vi sørger for at gøre alle de ting vi plejer at gøre, hun får mad først osv...
Er der noget vi kan gøre ?
Vil de acceptere hinanden med tiden?
Hvor lang tid skal vi give det ? (vi har aftalt, at den lille kan komme tilbage hvor den kom fra, hvis ikke det går)

med venlig hilsen kurt andersen.

---

Hej Kurt.
Ja, jeg kender situationen. Men min erfaring er, at efter en uges tid vil det gå meget bedre. Jubas skal lige have chancen for at vise den lille nye, at det altså er hende der bestemmer i "hendes hjem". Jeg har selv tre katte, der alle er ankommet på hver sit tidspunkt. Da vi kom hjen med sidste skud på stammen (en lille Russian Blue - Mischa), angreb de to "gamle" transportkassen med så stor iver og arrighed, at vi var sikker på at det aldrig kom til at gå godt. Vi beholdte derfor Mischa i soveværelset i næsten to dage, hvor vi forsigtigt prøvede med nogle timers mellemrum, at åbne døren på klem, så de gamle katte kunne vænne sig til lugten af den lille ny. Efter de to dage, var det ikke så slemt med knurren og hvæsen, så vi besluttede at lukke hende ud til "løverne", og på trods at lidt hvæsen nå hun undersøgende gik hen til de andre, gik det faktisk forbløffende godt. I dag er hun lidt af en tyran
Hun springer op på ryggen af de gamle, og tumler rigtig med dem. Essensen af alt dette er, at det naturlige hiraki, der forekommer blandt kattene er en nødvendighed. I naturen er det de unge, der må underkaste sig de gamle. Og selv om Jubas skulle lange ud efter den lille nye, er det højest sandsynlig, at hun ikke bruger kløerne. Jeg er sikker på at hun sagtens kan fornemme at det er en lille killing, som bare lige skal lærer at forstå, at det stadig er hende der bestemmer. En vigtig ting (som jeg selv har erfaret) er, at man aldrig må skælde de gamle katte ud, fordi man mener at de er meget strenge imod den nye - det kan mistolkes af den ældre kat, og foranlede, at denne tror at I (dens ejere) tager parti for den nye, hvilket selvsage skaber mere foragt for den nye.
Jeg håber at I kan gøre nytte af de erfaringer jeg her har delt med jer, og at Jubas finder sig til rette med den lille ny. Godt Nytår fra Lotte.

---

On Wed, 02 Jan 2002 08:55:16 GMT, "kurtand" <kurtand.news@kandu.dk>
wrote:

>en hel masse om problemer med en ny lille killing og den 'gamle' kat

Selv om det _er_ et problem med en gammel kat og en killing, så burde
de nok kunne komme overens. Om en 8-14 dage vil I kunne se om det kan
lade sig gøre på lang sigt.

Normalt når man skal sætte to katte sammen, er det en god ide at lade
dem gå hver for sig i den første uges tid.

Hjemme hos os satte vi en dør på klem til et værelse hvor den nye kat
blev placeret. Så kan de snakke/slås gennem sprækken og vænne sig til
hinanden. Det har været en succes omend de stadigvæk flere år efter
ikke er perlevenner. De kan sagtens være i stue sammen, og det er
sjældent, at de slås.

Vi satte en krog på døren så den kunne stå med en tilpas åbning. Det
er ikke så kønt, men det virkede efter hensigten.

Held og lykke med projektet.

vh Margit Wulff
-webmaster på Kattesiden.dk

---

Hejsa Kurt
jeg er også lidt ny her så jeg ved ikke helt hvad vi kan bruge pointene til.....så det er helt fint !

Det er meget fint at I er opmærksomme på at det er jalousi, så I er nødt til at give Jubas noget ekstra opmærksomhed og ignorere den lille ny når hun ser det. Det er vigtigt at hun ser jer sammen med den så hun kan fornemme at hun er ligeså vigtig og kær som hun plejer at være - og helst mere.
Det er samtidigt vigtigt at I er sammen med den lille nye når Jubas ikke ser det.
Prøv at forstå den jalousi og smerte som Jubas gennemgår, så er det ikke så let at blive gal på hende. Da det er en han er han sandsynligvis mere overfladisk i sine følelser og sandsynligheden for at de vil kunne trives sammen er 90%
lad hende endelig hvæse ad ham, de skal også finde ud af en rangorden sammen og killinger skal opdrages med hvæs og et lille klap, ellers bliver de hurtigt overmodige og drøn irriterende for en "voksen" kat.
Vigtigt er det at I ikke holder dem adskilt hele tiden. De skal se hinanden sammen med jer og de skal begge vide at det er Jubas der er overkatten. Når De har fundet ud af det, så skal I se så kommer det til at gå helt godt.
Det er akkurat som med menneskebørn, men med katte er vi så heldige at de er så herligt primitive i deres adfærd at de for afreageret i stedet for at gå og samle sammen.
tænk i første omgang ikke på at levere den lille tilbage, så er det ikke at give den en ordentlig chance. Der kan hurtigt gå 2-3 uger inden det bliver godt, men hele tiden med små fine skridt i den gode retning. være overbærende og tålmodige, det opfatter kattene intuitivt og så får de samme opfattelse som jer.
Kærlig hilsen Cassandra - tidl. opdrætter og mor til en voksen hunkat og en lømmel af ranglet hankat.

---

Hej

"kurtand" <kurtand.news@kandu.dk> wrote in message
news:cOzY7.7121$aS.1105970@news010.worldonline.dk...
> god morgen
> jeg er ny her i gruppen så; pænt goddag til alle. ( af samme grund har
> jeg ikke flere point at give ....)
>
Også goddag til dig

> Hun har altid
> været en meget bestemt dame, ikke glad for fremmede ( specielt børn).
>
Som min 13-årige Molly.

> Vi har i lang tid ønsket mig en kat mere, og for 3 dage siden fik vi så
> en lille han killing....
> ØV ØV ØV Jubas har bare være skide sur lige siden.... , hun hvæser af
> den lille når hun ser den og hun holder kraftigt øje, følger efter den,
> og 2 gange har jeg set hende lange ud efter ham.
Igen som min Molly, da vi for snart 7 år siden fik vores 2 han Somali katte.
Jeg mener du roligt kan skælde hende ud hvis hun langer ud efter ham.
> Er der noget vi kan gøre ?
Sammensætningen af 2 nye katte kan betyde meget, som Margit skriver en
krog på dør så de kan tale sammen gennem sprækken i 4-5 dage indtil han
får den samme lugt som huset og menneskerne er meget vigtigt.
Lad dem derefter mødes i længere og længere tid ad gangen, og forbind
møderne mellem dem med noget godt, f.eks. lækkert mad som de spiser mens de
ser på hinanden. Der er forskellige link på internettet der forklarer
hvordan
man kan sætte katte sammen.
> Vil de acceptere hinanden med tiden?
Det er ikke til at vide. Jeg gjorde alting rigtigt mener jeg, og alligevel
blev
hun aldrig glad for de 2 nye, men det kan også skyldes de har forskelligt
temperament. Hun har accepteret dem, der gik meget lang tid, og de er ikke
hendes venner og opfører de sig ikke ordentligt, så bliver de sat på plads.
Og igen kan hunkatte altså tit være besværlige i den retning, nogle mokker.
De hankatte hun voksede op med var hun dog perlevenner med.
> Hvor lang tid skal vi give det ? (vi har aftalt, at den lille kan komme
> tilbage hvor den kom fra, hvis ikke det går)
>
Det kan jeg ikke svare på, det afhænger jo af jeres tålmodighed og hvordan
kattene
ellers trives, men hvis killingen er ligeglad synes jeg da godt i kan prøve
et par uger.
Går det derimod killingen meget på, så er det måske synd at trække
beslutningen for længe.
Men husk også at trøste killingen så den ikke blive alt for utryk.
Hos os var det lidt anderledes, der skulle de bare bo allesammen, uanset
balladen.
Jeg kan altså ikke lade være med at skrive, at I måske nok skulle have fået
2 killinger
der kunne lege sammen, så kunne det være hun blev en del af fællesskabet
senere.
Hilsen Denise

---

hej Lovi
tak for dit hurtige svar, vi slår lige koldt vand i blodet, nogle dage inu og ser hvad der sker.
Og så må vi vel ofre os lidt for sagen og skrue hængsel og krog i vores nye dør og karm
mvh kurt

---

hej allesammen
tak for jeres kloge ord, det hjalp...
Vi venter i hvertfald 3 dage mere, for killingen ser ud til at have det godt, den virker ikke skræmt, kun lige når Jubas kommer ind for at markere.

endnu engang tak for de gode råd
kurt

---

"kurtand" <kurtand.news@kandu.dk> wrote in message
news:cOzY7.7121$aS.1105970@news010.worldonline.dk...
> god morgen
> jeg er ny her i gruppen så; pænt goddag til alle. ( af samme grund har
> jeg ikke flere point at give ....)
>
> Min kæreste og jeg har en almindelig huskat på knap 2 år. Hun har altid
> været en meget bestemt dame, ikke glad for fremmede ( specielt børn).
> Vi har i lang tid ønsket mig en kat mere, og for 3 dage siden fik vi så
> en lille han killing....
> ØV ØV ØV Jubas har bare være skide sur lige siden.... , hun hvæser af
> den lille når hun ser den og hun holder kraftigt øje, følger efter den,
> og 2 gange har jeg set hende lange ud efter ham.
> Vi bor i et hus med 2 etager, så de kan være på hver sin etage lige nu,
> men det holder jo ikke i længden. Jubas opholder sig mest neden under,
> men indimellem skal hun lige op og markere fx. går hun bevidst på wc på
> 1.sal i den nye kattebakke ca 6 gange om dagen (hun har sin egen
> nedenunder som er dobbelt så stor, men den bruger hun kun i yderste
> nødstilfælde....
> Vi er klar over at hun er jaloux, og er meget opmærksomme på at få
> snakket og kælet med hende, og vi sørger for at gøre alle de ting vi
> plejer at gøre, hun får mad først osv...
> Er der noget vi kan gøre ?
> Vil de acceptere hinanden med tiden?
> Hvor lang tid skal vi give det ? (vi har aftalt, at den lille kan komme
> tilbage hvor den kom fra, hvis ikke det går)
>
> med venlig hilsen kurt andersen.

Hej Kurt, og velkommen til.

Jeg kan fortælle hvordan det gik da vi i sommers fik 2 killinger til "trøst"
for vores gamle (16 år) hankat, om indtil da havde gået sammen med sin onkel
som så desværre måtte aflives. Altså vi fik killingerne i midten af august,
og Bøv synes STADIGVÆK at det var en rigtig rigtig dårlig idé vi fik der.
Altså det meste af tiden ignorerer han dem men hvis de kommer for tæt på
hvæser han omgående og går. Han har osse slået ud efter særlig hankillingen
som nu osse er temmelig fræk og ikke helt kan forstå at Bøv ikke gider at
lege med ham. Til gengæld leger killingerne fint sammen, de kommer IKKE fra
samme sted men vi hentede dem samme dag og de er næsten lige gamle.

Så altså det kan tage lang tid, men jeg ville synes det var synd hvis vi kun
havde fået én kat for så var det nok nærmest blevet 2 enekatte der havde
undgået/hadet hinanden. Altså er mit råd faktisk at I skal overveje at få en
killing mere. Det lyder måske uoverkommeligt, men jeg tror to killinger vil
finde sammen hurtigt og når de to små bruger deres krudt på hinanden i
stedet for at genere den første kat som, selvom hun stadig er ung, vel er
ude over sin mest killinge-pjattede periode kan det også være hun hurtigere
accepterer den/dem.

Venlige hilsner
Lisbeth
--
~No outfit is complete without a few cat hairs~
********** http://cutiecats.tripod.com ************

---

hej Lisbeth
tak for rådet, jo det lyde godtnok lidt uoverkommeligt, med en krudtugle mere, men vi vil tænke over det
Jeg tænker bare på, om ikke en killing mere virkelig ville gøre Jubas gal og Jaloux ???

Forresten har hun ikke været oppe og markere sig siden i går aftes kl 19 ! Nu går hun indimellem hen og sætte sig for enden af trappen og hvæser, er det gode eller dårlige tegn?

hilsen fra kurt

---

Hej Kurt.
Jeg ville da betragte det, som et udmærket tegn, men I må kunne mærke på Jubas, om hun stadig virker sur og gal.
Jeg tror desuden, at du har fuldstændig ret, men hensyn til at skaffe en killing mere. Det ville være salt i såret på Jubas, og risikoen for at Jubas derved aldrig vil indgå i et fællesskab med to killinger, der måske finder ud af, at de klarer den fint, uden at hun er med. En ting mere er at to killinger kan være strenge at have, i og med at de gejler hinanden op til sjov og ballade (Been there done that ). Mit råd ville være, at I gav Jubas og den nye en tid alene sammen, og hvis lysten så senere skulle være der til at få en til, ja så kender I jo proceduren
Med venlig hilsen
Lotte

---

Hej Kurt

Vi havde samme problem som I har nu, med vores hankat. Vi synes det var synd
for ham at han skulle være alene og besluttede så at få en lille hunkat, men
det syntes Pumba var en MEGET dårlig ide. Han gik og hvæsede af Pjevs hele
tiden og daskede ud efter hende når han kunne komme til det. Så vi holdt dem
i hver deres rum når vi ikke var hjemme og lukkede dem ind til hinanden når
vi kom hjem......
Og den dag i dag er de, de bedste venner. Men jeg var lige så frustreret som
du og overvejede flere gange at aflevere Pjevs tilbage. Men tag og giv det
en chance, jeg tror nok det skal gå....det gjorde det i hvert fald for os.
Så held og lykke med misserne

Med venlig hilsen

Katrine Lindbaum
----- Original Message -----
From: "kurtand" <kurtand.news@kandu.dk>
Newsgroups: dk.fritid.dyr.kat
Sent: Wednesday, January 02, 2002 9:55 AM
Subject: vil Jubas acceptere den lille ny?

---

Jeg tror de med tiden bliver glade for hinanden.
Jeg havde det samme problem i sommers da vi fik en lille killing. Vi
havde i forvejen en hunkat på knap 1 år. Misser (hunkatten) bestilte
ikke andet end at hvæse af Mongo og gå en stor bue udenom ham. Men
efter en uges tid eller lign. tog jeg dem i at ligge arm i arm. I dag
er de bedste venner men selvfølgelig sloges de en gang i mellem men
det skal katte jo. Misser er som en mor for Mongo og er altid over
ham og passer på ham. Så jeg tror ikke su skal være så nervøs

Trine

---

Jeg hentede min lille ny misling, en Ragdoll, den 22/12, og jeg havde jo 6
godt indspiste katte i forvejen *S*

Kun to katte var utilfredse, de andre var hamrende nysgerrige. Men ok, de
har jo også prøvet det nogle gange nu.

Efter 12 timer vaskede min hunkat ham. Efter en dag holdt 1. kat op med at
hvæse, og efter 2. dag holdt min perser op med at lyde som en gal ko *G*

De har hele tiden kunnet spise sammen, og nu går den vilde (s)kattejagt
stort set hele tiden. Perseren på 5½ år har fået sin anden ungdom tilbage,
selv om man jo ikke kan kalde ham gammel, og de andre får også rørt sig lidt
*S* Men skovkattene er helt klart de mest aktive, og det lader til at de
yngste, 2½ år, er meget glade for at få noget nyt legetøj. De går i hvert
fald til ham, og han er med på den værste *S*

Op med modet, det skal nok gå.

M.v.h.
Lise

---

Hej igen allesammen
Tak for alle kommentarene, det er altid rart med positive historier.
Det går lidt bedre her hos os, Jubas er ikke så sur på os mere, som hun har været, men hun virker totalt uinteresseret i den lille... Den lille derimod tager det hele så fint, den er hverken skræmt eller bange for at være her, men den forstår ikke helt, hvorfor jubas ikke vil snakke med ham
Så alt i alt går det fremad, så vi har besluttet at beholde den lille uldtot
Så må vi hellere i gang med at finde et navn, som passer til Herren.

De bedste hilsner fra Kurt

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.