Jeg kørte på gas i min Opel P2. Den fik forinden renoveret top med pansersæder/ventiler. Det var en 1,5 motor der havde kørt ca. 130.000 km da jeg install. gasanlæget. Ved ca. 300.000 km. afmonterede jeg det, da mit kørselsbehov - med mange kilometer ophørte.
Det var meget lidt forskel på trækkraften på gas i forhold til benzin. Kørte knap så langt på ltr. Til gengæld skulle man betale en udligningsafgift som havde samme størrelse som diesel.
Det var vigtigt for økonomien og trækkraften, at anlægget blev justeret korrekt for både økonomi og trækkraft. Jeg lånte anlæg til justering, som blev monteret i udstødningen så man kunne følge forbrændingen under kørsel og efterfølgende justere.
Fordamperen skulle monteres således, at den sad på tværs af kørselsretningen. Det var pga. den olie der var i gassen, satte sig på membramen i fordamperen, og vente fordamperen forkert, bevirkede det ved fx opbremsning, at membramen der var kommet olie på (gennem tiden) blev lidt tungere, hvorfor den nedsatte trækkraften og fik dårlig motorgang. Så skulle menbramen skiftes, som alm. vedligehold.
Endvidere var det MEGT vigtigt, at indsatsen mellem karburator og manifold sad meget nøjagtigt i ventura'en. Der var noget mere vedligehold med datidens gasanlæg en med benzindrift.
Nogle biler havde problemer med at starte når det var koldt, så derfor skulle de startes på benzin og efter kort tids kørsel kunne man så slå over på gas.
En god ting var dog magnetventilerne på henholdsvis gas og benzinsiden. Tyverisikring. En kontakt skjult et sted i bilen som kunne afbryde strømmen til magnetventilerne, og bilen kunne ikke starte.
Som oftest blev gastanken monteret i bagagerummet, så en 40 ltr. tank optog en del plads.
Det var bøvlet, at få bilen synet med gasanlæget. Ved synet skulle der fremlægges en vejerseddel fra en autoriseret vejerstation. Det kunne indebære, at bilen gik en vægtklasse op vægtafgiften og dermed også i udligningsafgiften.
Når man kørte til syn, måtter der IKKE forefindes gas i tanken. Hvis man blev stoppet på vej til syn med gas i tanken af en nævennyttig politimand, kunne man risikere en større bøde for at køre med gasanlæg der ikke var synet. Kom du til gengæld til syn uden gas i tanken, så kunne du ikke få bilen synet, så til vejning havde man ikke gas i tanken og ganske lidt benzin, og til syn havde man benzin på og få ltr. gas. Det var bøvlet.
Det var som oftest et WEBER anlæg vi monterede den gang. Ulempen ved gaskørsel den gang var også, at man ikke selv måtte tanke gas, og om aftenen og om natten kunne man så ikke få tanket gas.
Når det ophørte med gasdriften, skyldes det nok, at dieselbilerne var mere stabile og der var omkostninger forbundet med montering og overflytning til anden bil samt vedligeholdelsen.
Samtidig blev bilernes benzinsystem udviklet så det var dyrere, at få monteret gasanlægene, og så kom indsprøjtning mm.