Det minder mig om engang for nogle år siden, da jeg så en tv-udsendelse, hvor en journalist gik rundt på en strøg-gade og spurgte forbipasserende hvis opgave det var, at opdrage børnene, skolelærernes eller forældrenes.
(Det var vist på et tidspunkt hvor mange skolelærere havde problemer af den slags).
Alle som en svarede, at det selvfølgelig var forældrenes opgave, at opdrage deres børn.
Og ja, selvfølgelig er det forældrenes opgave, at opdrage deres børn, men enhver der har med et barn/børn at gøre kan komme til at stå i en opdragende rolle.
Så vidt jeg ved, så er det helt normalt, at et barn prøver grænser af når det bliver passet af andre.
Min egne børn har gjort det når min mor har passet dem, en venindes datter gjorde det da jeg passede hende for mange år siden.
Og det har
intet med manglende opdragelse at gøre.
Selvfølgelig har forældrene et ansvar for, at opdrage deres børn, men pædagogerne kan ikke sige sig fri for, at have et medansvar.
Jeg kan da huske fra min egen skoletid hvordan nogle børn kunne opføre sig, når der gik "flokmentalitet" i det. Hvis én dreng kastede en papirkugle, så var der med stor sandsynlighed flere der fulgte trop. Og det var vel at mærke børn, der ellers godt kunne opføre sig pænt.
Som Katekismus skriver, kan der være mange ting der spiller ind, så pædagogerne måske ikke har så meget tid, som man kunne ønske, men jeg tror også det handler om prioritering.
Hvis de ind i mellem laver forskellige ting med børnene, så kunne de jo prioritere "oprydning" fremfor det kreative i en kort periode.
Min egen erfaring med mine egne børn er, at der ind i mellem kan være behov for, at stramme op på nogle ting, og når tingene så er "sat på plads", så er der ro på et stykke tid igen.
Og jeg kan ikke forestille mig, at det er ret meget anderledes i en børnehave.
Måske kunne i foreslå børnehaven, at lave det som en slags projekt med børnene.
Børnehaven kunne informere forældrene om det forestående projekt, og i den forbindelse appellere til forældrene om, at sørge for navn i
alt.
Og så kunne projektet starte med, at personalet snakker med børnene om hvordan deres navne ser ud på skrift, så børnene lærer at genkende deres eget navn når de ser det. Og måske også lærer nogle af kammeraternes navne.
Og når der så ligger tøj og flyder, så kigger man sammen på navnet i det enkelte stykke tøj, og spørger hvem der genkender navnet.
Og ja, jeg ved godt, at nogle forældre glemmer det med navn i tøjet, men når lille Frederik så kommer hjem og fortæller sin mor/far, at de andre børn har navn i tøjet, så vil nogle nok vågne op. De resterende kunne personalet måske hjælpe, som en del af projektet.
Da min datter gik i børnehave havde de et projekt om sund kost, det var alle tiders, på den måde var det nemmere, som forældre, at tage tråden op og bygge videre på den.
Min datter havde i den forbindelse en vildfarelse, hun mente, at chips måtte være sunde, for de var jo lavet af kartofler.
Jeg havde en pose chips i skabet, som jeg tog frem, tjekkede hvor meget fedt der var i posens indhold, så tog jeg en pakke smør i køleskabet og viste hende hvor meget fedt der var i sådan en pose chips.
Det var et sprog hun kunne forstå.
