---

Jeg er chokeret! Jeg fatter simpelthen ikke danskeres opfoersel. Jeg har I de sidste par aar boet i sydamerika (4maaneder) og England (2aar).

Jeg har lige haft en veninde paa besoeg fra Danmark. Det var et maerkeligt besoeg. Hun er min bedste veninde vi har kendt hinanden altid. Vi har desuden boet I England sammen. Min kaereste og jeg arrangerede en masse ture og vi gjorde alt for at hun skulle ha en god tur; lavede laekker mad, arrangerede biografture, strandture etc. men hun virkede bare totalt ligeglad. Eller rettere overhovedet ikke glad. Jeg proevede alt for at faa hende til at hygge sig men hun var totalt udtryksloes. Hun gav paa intet tidspunkt udtryk for at hun faktisk var glad for at besoege mig eller at hun noed de ting vi arrangerede. Jeg var totalt lost. Jeg anede ikke hvad jeg skulle goere for at hun ku ha en god tur. Og jeg vidste ikke om hun egentlig havde en god tur. For det meste at tiden gik hun ogsaa 1-2 meter foran mig. Hun raesede afsted selvom vi ikke skulle naa noget. Vi skulle jo se det vi gik igennem. Ka I forestille jer det. Hun er kommet for at besoege mig og saa gik hun foran mig!

Jeg har vaeret ude for det foer. Min bror var ligesaadan da han var herovre. Det goer mig virkelig ked af det og rasende, for det er ikke saarlig tit folk derhjemme besoeger mig (Jeg ser dem engang om aaret) saa jeg jeg forventer I det mindset at folk er glade naar de ser mig (eller sure hvad ved jeg saa laenge der er et udtryk). Og det er jo trods alt min familie og taette venner. Jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg ved de ikke goer det med vilje og at de nok er glade for at besoege mig. Men jeg mangler et udtryk for det, -det er et spoergsmaal om daarlig opdragelse. (opdragelse er jo saadan et fy-ord paa dansk). I Danmark er ikke nogen som giver udtryk for en skid!!! Folk foelger bare med som zombier. Folk lever I deres egen egocentriske verden. Jeg er bare saa skide traet af danskere! Jeg har tudet saa meget for jeg er bare saa skuffet og rasende. Jeg foeler mig rodloes. Jeg aner ikke hvor jeg hoere til og jeg foeler ikke at Danmark er mit hjem.

Jeg ved ikke om jeg skal fortaelle min veninde eller bror om min oplevelse eller om det bare vil forsage stoerre skade. Jeg synes ikke jeg kan sige noget saa saarende over telefonen, jeg risikerer jo ligesom ogsaa at folk ikke toer besoege mig. Jeg har siden jeg flyttede herover haft 7 veninder, min mor og bror paa besoeg. Og kun min mor og en veninde virkede glad, eller bare saadan lidt udtryksfulde. Jeg er saa gal! og saa skuffet! Jeg er godt klar over at jeg har aendret mig at jeg har faaet mere temprament, men jeg synes sgu det jeg har oplevet er daarlig opdragelse og egentlig ikke en anderledes personlighed!

---

Hejsa!
Jeg har boet i Schweiz, Holland og nu bor jeg i England.
Jeg kan overhovedet ikke genkende din beskrivelse af danskerne!
Alle de steder jeg har boet har jeg haft besøg hjemmefra og alle har altid været ovenud begejstret for det man har arrangeret for dem, og udtrykt glæde over det de har set i de forskellige lande!
Jeg tror bare du har været uheldig og måske haft en veninde på besøg, som ikke havde det så godt, og som du slet ikke kom igennem til fordi du havde brugt alle dine ressourcer på at arrangere for hende!
Mht. dine besøgende så prøv næste gang ikke at arrangere så meget, men bare hyg jer, for det er vi danskere altså gode til ligemeget hvor i verden vi!
Held og lykke fremover

---

Jeg har haft 5 veninder og en bror som opfoerte sig saadan. Jeg er virkelig uheldig! Men spoergsmaalet er ikke om danskerer er daarligt opraget. Spoergsmaalet er om jeg skal fortaelle dem om min oplevelse eller bare lade som ingenting?

---

Start med at kigge på dig selv, for i har da slet ikke været på bølgelængde!
Derefter skal du da snakke med dem om det, og din veninde har da sikkert noget vigtigt hun trænger til at få vendt!

---

- jeg kan heller ikke genkende noget af det du siger - jo måske er vi egocentriske, men er det kun danskere der er det ?? - eller er det ikke en almindelig menneskelig brist ?

Forlanger du måske for meget af dine gæster, kunne det tænkes at dine gode intentioner om middage, strandture m.m simpelthen ikke er det de har lyst til ??

For at komme et sted hen hvor man vækkes kl. "meget tidligt" - spiser morgenmad og SKAL være ude af døren til et bestemt tidspunkt for at nå et stramt tilrettelagt program - tja det er måske ikke ders mening om et besøg der er hyggeligt.
Spørg dem dog hvad de har lyst til !!!

Og nej jeg mener ikke vores opdragelse fejler noget i forhold til andre steder i verden, men da vi jo er mennesker er der selvfølgelig behagelige og mindre behagelige mennesker iblandt os.

Nu er det ikke for at "skælde" på dig ... du har selv lagt tonen.

Du skriver du "føler dig rodløs"
det er jeg meget ked af - jeg er dansk og hamrende stolt af det ( og til dem der husker mit indlæg om vores kongehus - så lad nu være at dreje den rundt i noget med at jeg ikke er stolt af at være dansk - for det er jeg !!!!! )

Så sent som i nat vældede de nationale følelser over mig - vi ( ja vi og vi ) Nicki Pedersen vandt Speedway Grand Prix i Wales på Millenium Stadium foran 50.000 mennesker .... med Dannebrog og "Kong Chr. stod ved højen mast" - lige præcis i sådanne øjeblikke føler jeg netop at jeg har mine rødder her - så er oprigtig ked af du ikke ( længere ) føler det.

Tilbage til opdragelsen - man er som vært ansvarlig for sine gæsters velbefindende - nu ved jeg jo ikke om du husker at spørge dem om hvad de kunne tænke sig I lavede, men det tror jeg ville være en fin idé.

Sådan som du ridser det op lyder det som om dine gæster rent faktisk keder sig og ikke bryder sig om turene - det er ikke uopdragent, nok nærmere misforstået opdragelse for det kunne lyde som, ud fra det du beskriver, at de virkelig lægger bånd på sig selv og ikke siger hvad de tænker : "jeg gider altså ikke det du har planlagt!!!!"

Din opfattelse på det område, og på andre områder deles jo ikke nødvendigvis af din bror og din veninde ( noget tyder jo på det er tilfældet ).

Mange venlige hilsner
Karina

---

Har du ikke selv en ide om, hvad der kan være galt? Er det din kæreste, som de ikke kan lide eller noget andet? Det undrer mig at de vil tage turen fra Danmark til England. Måske havde du forventet noget andet, end det blev til. Som mbuur skriver har du og dine veninder da ikke været på bølgelængde. Men det er jo ofte sådan at man møder nye venner, og mister de "gamle", især hvis man bor langt fra hinanden. Har du ikke selv fået venner, der hvor du nu opholder dig?

mvh ans

---

Jeg synes ikke, det så meget er et spørgsmål om opdragelse som om ærlighed.
Hvis dine gæster ikke hyggede sig, ville det så være god opdragelse at lade som om?

Når noget ikke fungerer, er det nemmeste at søge fejlen hos andre.
Men i det lys vil du med garanti ikke få noget ud af at tale med din veninde.

Er du derimod villig til (også) at søge fejlen hos dig selv, kan der meget vel komme
noget konstruktivt ud af det.

Og til en begyndelse synes jeg, du skal droppe den underlige mani med at hænge
et helt folkeslag (det danske) ud på grund af dine dårlige erfaringer med nogle
i den sammenhæng meget få mennesker.

Danskere er som alle andre mennesker: Forskellige!

---

>maldi
Jeg er ikke i tvivl om, at du har det skídt, og det er der jo andre der tager sig af, men jeg synes du skyder extremt meget over målet, når du skærer danskerne over en kam.

Du har 6 dårlige personoplevelser, men der bor altså ca. 5½ mio. danskere i Danmark.
Mener du virkelig, at de resterende 5.499.994 danskere skal puttes i den samme gryde?

Hvis, så kalder jeg det en proportionsforvridning, der kan forstås.

Mvh
Ram

---

Nej jeg tror jeg fik skrevet det lidt forkert op. Saa meget arrangerede jeg heller ikke. Det var ikke saadan et fastlagt stresset program. Hun havde iovrigt ogsaa selv nogle ideer og ting hun gerne ville se –og som hun og jeg saa. Hun og jeg har boet her foer saa gjorde mig opmaerksom paa at det var mig hun var kommet for at besoege, saa det var da rart! Vi laa ogsaa et par dage I parken og slikkede sol fordi det var saa godt vejr. Der fik vi snakket saadan om loest og fast. Okay vi har nok ikke vaeret paa boelgelaengde, og det gjore mig skuffet, som sagt har jeg i hvert fald aendret mig. Tak for svarene.

---

Jeg er selv stolt af at være dansk. Du kan da ikke hænge alle danskere ud, fordi dine veninder måske alligevel ikke er, som du vil have det. Hvis det var mig der blev inviteret til et besøg i et andet land hos en ven eller veninde. Ja så ville jeg da tale med værten/værtinden om det vi skulle foretage os sammen i den tid, jeg skulle være der. Det kunne jo også være at dine "veninder" havde haft brug for bare at være sammen med dig alene. Så I, i fred og ro havde haft mulighed for at tale sammen om "gamle dage".

mvh ans

---

Tak for svaret ans. jeg tror du har ret
                        

---

Lige en lille sidebemærkning vedr. danskere.

Jeg sad i S toget i dag, og småslumrede. Pludselig er der en der prikker mig på knæet, og da jeg kigger op sidder der en "Perker " overfor mig, (en ca. 60 årig Iraner, viste det sig) og byder mig en cigaret. Noget forbløffet tager jeg i mod den. Han tænder for mig og siger: "Danske folk er flinke mennesker".

Jeg synes eller nok at jeg kan se rimelig utilnærmelig og frastødende ud, men når han kan se noget "godt" i mig, kan det sgu ikke stå helt sløjt til med danskernes image.

Da jeg steg af toget sagde han farvel, og holdt sin højre hånd op til hjertet.
Pudsig dag.

Mvh
Ram

---

Hej maldi.
Held og lykke fremover. Det er bare sådan at vi alle ændre os gennem hele livet.

Sommerhilsen ans

---

Nej, det lyder da godt! Men for mig siger det mere om Iranerne end om danskerne. Har du nogensinde sagt noget paent til en "perker" som f.eks. "perkere er flinke mennesker"?

---

Tak Ans! Og i lige maade

---

To år er langtid. Alle ændrer sig, og jo yngre man er jo hurtigere drejer ens tilværelse sig i en anden retning. Bare to mennesker drejer i hver sin retning, kan der blive langt i mellem. Livet i Sydamerika og England "kører" måske lidt anderledes, og du er måske blevet en del af det nye livsmønster, og det kan nok være at din familie eller veninder ikke rigtig kan "kende" dig, og derfor er lidt betuttet eller genert.
Danskere er jo, som du måske kan huske, lidt mere "ja ja tag det nu roligt, lad os lige se hvad dette er for noget". Dansker vil du altid vedblive at være, selvom du nu har dit centrum et andet sted.
Emesen.

---

ram2 - der er stadig håb så *SS
det var en sød historie .....

Karina

---

hvad fan... gik der galt

---

Maldi, jeg kan simpelthen ikke forstaa hvorfor du har valgt at skrive dette indlaeg paa en dansk hjemmeside. Det er som at skyde sig selv I foden.

Jeg bor selv i Italien de sidste 13 aar. Jeg forstaar hvor du kommer fra, men din vrede er noget overdrevet! Du sammenligner danskeres hoeflighed med Englaenderes og sydamerikaneres. Det er noget svaert at konkurrerer med dem, synes jeg nok. Derudover er hoflighed kulturbestemt. Jeg har selv vaeret I sydamerika og moedte utrolig stor gaestfrihed. Men jeg moedte ogsaa noget jeg synes var uhoefligt som sydamerikanerne saa som hoefligt. Jeg giver et eksempel: det er mere hoefligt for en sydamerikaner at aftale et moedetidspunkt og derefter ikke dukke op end det er sige, at de ikke kan komme.

Din vrede er sikkert overdrevet fordi du lige nu er blevet skuffet over din veninde. Jeg maa indroemme at jeg godt kan nikke genkendende til nogen af de ting du har naevnt. Jeg er selv blevet chokeret over danskernes manglende evne til at udtrykke sig foelesesmaessigt og ogsaa facetter der angaar hoeflighed, men det er fordi jeg ser alting med Italienske oejne nu. For eksempel faar jeg altid smaekket doeren i hovedet naar jeg handlede ind i Danmark, men det gaar mig ikke paa laengere. Jeg har vaennet mig til det. Italien og Danmark er to to vidt forskellige verdner. Jeg har valgt den italianske verden, men nyder mine besoeg i Danmark.

Du skal ikke lade dig gaa paa af forskellene, det gjorde det ogsaa for mig i starten. Istedet for at vaere gal paa danskerne saa moed dem med aabne arme. Jeg er sikker paa at du ved at vaere engelsk/ sydamerikans hoeflig i Danmark moeder mange flinke danskere. Jeg tror ogsaa at du paa den made faar nogle nye danske venner, som er anderledes end dem du havde foer. Du moeder maaske ogsaa maabende og mistroiske ansigter og tilbageholdenhed fordi nogen ser dig som overstadig (hvilket jeg ogsaa har vaeret ude for), men du er stadig med til at skabe en glaede og stolthed, som f.eks. KKKK giver udtryk for. Vaer den tossegode Iraner, der skaber glaede omkring dig, for det er rart at se glaede. Det er jo netop det du snakker om. Jeg ser ikke nogen passion /glaede i dig og hvis du ikke udstraaler glaede modtager du heller ingen. Bliv ved og ved med at give, for det tror jeg du er blevet god til. Det betaler sig i min erfaring! Jeg tror ikke at du moeder glaede hos danskerne hvis du moeder dem med de facader du har sat op. Du oplever blot en bekraeftelse paa dine fordomme.

Jeg synes ikke du skal sige noget til din veninde, for som du selv er inde paa kan det skabe en bredere kloeft imellem jer. Har du ikke nogle danske venner i England du kan snakke med? Jeg tror det ville hjaelpe at snakke med nogen som har vaeret i samme situation. Ellers skriv til mig paa fransarria51@hotmail.com. Jeg har ogsaa vaeret igennem lidt af hvert!!

---

Hej Maldi.

Det lyder jo frygteligt at du er kommet til at føle dig helt rodløs og meget deprimeret
af de oplevelser du har haft med dine gæster fra Danmark, men jeg ser du har fået en del gode tilbagemeldinger, som jeg går du fra at du kan bruge, bl.a. den fra: Ram2.

Så vil jeg også lige komme med et lille indlæg om mit menneskesyn fra min tid,
- som ganske vist ligger en del år tilbage - på Grønland.

Her var jeg udsendt for at løse en stor teknisk opgave for et verdenskendt dansk firma
og for luftfarten over de arktiske egne.

Den fysiske del af mit arbejde skulle udelukkende ske ved hjælp af grønlandsk arbejdskraft,
som på daværende tidspunkt blev betegnet som overvejende arbejdsuvillige alkoholikere.

( Denne betegnelse er vist stadig overvejende gældende blandt danskere på Grønland. )

Men på trods af dette, lykkedes det for mig at få ca. 30 – 35 af disse mennesker
motiveret til at arbejde for mig. og vel at mærke med en sådan styrke og arbejdsglæde,
som jeg på daværende tidspunkt aldrig tidligere havde oplevet blandt danskere.

Og når jeg så siden har fortalt om denne oplevelse, eller andre tilsvarende oplevelser med grønlændere,
til andre danskere, som har arbejdet sammen med grønlændere, har jeg nærmest haft indtryk af,
at de mente at jeg var fuld af løgn. – Men det har de jo lov til at mene !


Men nu til dit indlæg: Jeg mener, at enhver oplevelse med mennesker skal ses
fra flere forskellige synspunkter, og det er også det, som de forskellige reaktioner,
som du har fået på dit indlæg, har giver et fint ”billede” af.

Jeg går ud fra at disse reaktioner vil være til hjælp for dig, så du kommer til at opleve verden
og danskere i almindelighed på en mere positiv måde, så du igen får din danskhedsfølelse
og dit gode humør tilbage.

Når du så er nået så langt, er der sikkert stadig en opgave tilbage for dig,
med at hjælpe til med at forbedre en del menneskers ”opdragelse” ,
så vi får et bedre samfund at leve i.

De bedste hilsner.
Steen.hansen@dk2net.dk   

PS. Du er velkommen til at kommentere direkte til mig.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.