Jeg har en ældre HP printer, psc 1217, på et tidspunkt fik jeg en patron af en veninde, som havde kasseret sin printer, i håb om, at kunne bruge den senere kom jeg den i en plasticpose.
Da jeg fik brug for den var det jo spændende, om den virkede. Det printede så ikke helt godt ud, så jeg rensede den, men uden særlig godt resultat.
Ved en søgen på nettet fandt jeg et råd, som jeg før har haft glæde af.
Hvis blækpatronen er stoppet til i dyserne (eller hvad det nu hedder), så skal du bruge en frysepose og et stykke køkkenrulle.
Fold køkkenrullen sammen og læg det ved dyserne, læg printerpatronen med køkkenrullen ned i posen og bind en knude så langt nede, at patronen nogenlunde bliver hvor den skal (de sidste gange har jeg viklet en elastik om patron+køkkenrulle), så svinger du posen rundt så hurtigt du kan.
Centrifugalkraften vil presse blækket ud af dyserne, og du vil kunne se blæk på køkkenrullen, derefter er der en god chance for, at patronen virker igen.