/ Forside/ Teknologi / Hardware / Pc'er / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Pc'er
#NavnPoint
Klaudi 48441
o.v.n. 40523
refi 29114
Fijala 19253
molokyle 16243
webnoob 14995
Brassovit.. 12863
peet49 11383
EXTERMINA.. 10755
10  severino 10622
Gemme filer, indstillinger?
Fra : Troldepige
Vist : 720 gange
200 point
Dato : 11-01-15 10:52

Når jeg f.eks. går ind på min søns skoles forældre-intra, og klikker for at se et dokument, så gemmes dette dokument på min pc. Og hvis jeg klikker på det én gang til, så gemmes det én gang til. De to downloads hedder det samme, bag den sidste står der (1).

Og hvis jeg via netbank klikker for at se en given betalingsoversigt, så gemmes denne også på pc'en, og der gemmes et "eksemplar" hver gang jeg klikker/downloader.

Kan jeg, et eller andet sted, ændre nogle indstillinger, så pc'en kun gemmer det, som jeg beder den om, at gemme?

 
 
Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 11:14

Er det Chrome du bruger så gå i Indstillinger,
klik på vis avanceret nederst i vinduet,
rul ned til 'Downloads' og sæt hak i 'Spørg, hvor hver enkelt fil skal gemmes, inden download begynder'

Måske det du'r!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 11:23

Citat
Er det Chrome du bruger så gå i Indstillinger,


Nej, jeg bruger Firefox.

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 11-01-15 11:23

Klaudis fif gælder også for Firefox.

Bankdokumenterne forstår jeg dog ikke, de er jo i .pdf og her skal man normalt klikke på et ikon i værktøjslinien for at hente det ned.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 11:30

Aflediget af dit svar gik jeg op i "funktioner" > "indstillinger" > "generelt". Dér er noget der hedder "Filhentning", hvor jeg kan vælge:

"Gem filer i", og her står der "hentede filer".
eller
"Spørg mig altid hvor filer skal gemmes"

Er der her jeg skal ændre?

Hmmm, kunne godt tænke mig en mulighed, der hedder:
"Spørg mig altid om filer skal gemmes.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 11:43

Citat
Er der her jeg skal ændre?


Ja, sæt hak i "Spørg mig altid hvor filer skal gemmes"


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 11:51

Ok, det gør jeg, og så tester jeg det senere, eller i morgen.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 11:52

Her lidt om filtyper og download handlinger, på udenby'sk, desværre!

File types and download actions
http://kb.mozillazine.org/Changing_media_handling_behaviour

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 11:54
Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-01-15 13:41

Du skal klikke på Funktioner og ind i Indstillinger i Firefox og klikke på fanebladet Programmer
eller klikke på de vandrette streger ovre i højre side foroven og klikke på Indstillinger og på fanen Programmer, der kan du for hver enkelt filtype bestemme hvad Firefox skal gøre når du klikker, det er vist i det seneste link fra Klaudi.
Min indstilling er at Firefox skal lade Portable Document format (PDF) åbne filen i programmet Foxit Reader som er det program jeg bruger til PDF filer, den indstilling vil åbne filen i en ny fane i Foxit hver gang jeg klikker, så hvis ikke du kan styre din klikkelyst så er sikkert en god ide' at lade Firefox spørge hver gang

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 14:54

Citat
Du skal klikke på Funktioner og ind i Indstillinger i Firefox og klikke på fanebladet Programmer
eller klikke på de vandrette streger ovre i højre side foroven og klikke på Indstillinger og på fanen Programmer, der kan du for hver enkelt filtype bestemme hvad Firefox skal gøre når du klikker, det er vist i det seneste link fra Klaudi.


Det har jeg lige kigget på, men undrer mig lidt.

Der fremgår følgende:
Adobe Acrobat - formulardokument (application/vnd. adobe.xf.df) Brug Adobe Acrobat (i Firefox)

Adobe Acrobat - formulardokument (application/vnd.fdf) Brug Adobe Acrobat (i Firefox)

Adobe Acrobat-XML-datapakkefil Brug Adobe Acrobat (i Firefox)

Compressed (zipped) Folder Spørg altid

irc Spørg altid

ircs Spørg altid

mailto Brug Windows Live Mail (Standard)

Podcast Vis sammendrag i Firefox

Portable Document Format (PDF) Vis sammendrag i Firefox

Video Podcast Vis sammendrag i Firefox

Web feed Vis sammendrag i Firefox

Webcall Spørg altid




Ved dem med "Adobe" kan jeg ændre til "spørg mig altid", men hvad med nedenstående:

Jeg har lige kigget på forældreintra, når jeg holder musen på et dokument (som kan klikkes på, og som gemmes på min pc) så står der f.eks. ".docx" eller "index.html" til sidst i filnavnet.

Og så fik jeg lige testet, det jeg gjorde før har ikke haft nogen effekt.




Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 15:04

.docx er et MS Office filformat og index.html er startsiden der åbnes når du åbner en hjemmeside.

Hvis .docx ikke står der er det nok fordi du ikke har en af de nyeste office pakker
eller den gratis Libre Office/Open Office som kan åbne .docx filer!

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-01-15 15:17

Citat
Portable Document Format (PDF) Vis sammendrag i Firefox
hvad med at sætte den til: Spørg altid

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 20:42

Citat
.docx er et MS Office filformat og index.html er startsiden der åbnes når du åbner en hjemmeside.

Hvis .docx ikke står der er det nok fordi du ikke har en af de nyeste office pakker
eller den gratis Libre Office/Open Office som kan åbne .docx filer!


Nej, jeg har ikke en af de nyeste office pakker, og mener heller ikke, at jeg har noget at bruge det til.
Men filerne bliver jo alligevel åbnet så jeg kan læse dem, og min pc gemmer dem.

Citat
hvad med at sætte den til: Spørg altid


Det kan jeg sagtens , men hvad med de andre dokumenter, som min pc gemmer på?

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 20:45

Dem hvor det er muligt har jeg nu sat til "spørg mig altid".

Så må jeg lige se, om det virker.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 20:50

Hvis du sætter hak ved "Spørg mig altid hvor filer skal gemmes" så får du jo muligheden for at sige nej tak ved at Annullerer!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 20:53

Jeg har lige prøvet med et dokument på forældreintra, et "docx", den gemmer det stadig på pc'en, men jeg er blevet obs på noget,, som jeg før har undret mig over.

Når jeg klikker på linket til dokumentet, så kommer der en boks, hvori der står "du har valgt at åbne o.s.v.

Og

Hvad skal Firefox gøre med denne fil?

Åbn med Microsoft ........ (her kan man vælge "anden")

Der er markeret ved "Åbn med", ikke ved "Gem fil". Derfor undrer det mig, at pc'en gemmer filen.

Gem fil

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 21:09

Så flytter du bare markering ned hvis du vil gemme, eller Annullere hvis du ikke vil!

Og hvis du vælger åbn, henter den filen ned til din pc for at kunne åbne den!


Ser det så'n ud
http://peecee.dk/upload/view/446519/full

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 21:23

Citat
Og hvis du vælger åbn, henter den filen ned til din pc for at kunne åbne den!


Ja, og så skal jeg aktivt gå ind og fjerne den, hvis jeg ikke vil have den liggende.

Er det slet ikke muligt bare at åbne dokumentet, læse det og så forlade det igen, uden at det bliver liggende på min pc?

Er det mon mig der har for store forventninger.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 21:30

Citat
Er det mon mig der har for store forventninger.


Måske, for der hentes en kopi til din pc, og har det næste dokument det samme navn,
så tilføjes -1 -2 osv

Accepteret svar
Fra : Klaudi

Modtaget 200 point
Dato : 11-01-15 21:32

PS, de gemmes normalt i en temp mappe som så tømmes når du rydder op på pc'en

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 21:48

Citat
PS, de gemmes normalt i en temp mappe som så tømmes når du rydder op på pc'en


Inden jeg kloger mig vil jeg lige spørge hvad du eksakt mener med "rydder op"?

Burde denne "temp mappe" kunne ses på samme måde som "seneste steder", "overførsler" og "downloads".

Jeg har før lavet "diskdefragmentering" > "defragmentering" > "diskoprydning".
Beklager hvis jeg roder rundt i nogle betegnelser.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 21:58

Hvis du f.keks. bruger ccleaner eller wisecleaner til at rydde op med så tømmer
de som regel temp mappe/temp filer efter 24/48 timer.

Du kan os vælge at åbne Diskoprydning som også rydder de forskellige temp filer som ikke skal bruges mere!

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 11-01-15 22:03

Citat
Inden jeg kloger mig vil jeg lige spørge hvad du eksakt mener med "rydder op"?
du kunne sætte Firefox til at slette historik når browseren lukkes, det kan du i Indstillinger under fanen Privatliv, sæt markering ved Ryd historik når Firefox lukkes og så klikke på Indstillinger på samme linje, der kan du vælge hvad Firefox skal slette automatisk hver gang du lukker browseren.
Citat
Jeg har før lavet "diskdefragmentering" > "defragmentering" > "diskoprydning".
diskoprydning kan fjerne en del men der findes mere effektive programmer, også gratis programmer

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 22:18

Citat
du kunne sætte Firefox til at slette historik når browseren lukkes, det kan du i Indstillinger under fanen Privatliv, sæt markering ved Ryd historik når Firefox lukkes og så klikke på Indstillinger på samme linje, der kan du vælge hvad Firefox skal slette automatisk hver gang du lukker browseren.


Nemlig, det er fint nok, men det er kun browser historikken der ryddes, ikke filer i system temp mappen!

De der docx jeg har prøvet med de gemmer sig i C:\Users\DITBRUGERNAVN\AppData\Local\Temp

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 22:37

Citat
De der docx jeg har prøvet med de gemmer sig i C:\Users\DITBRUGERNAVN\AppData\Local\Temp


Jeg hentede lige et dokument fra forældre-intra, gik ind i hentningsmappen, og her kan jeg se foroven, at den hedder det samme som hos dig, blot med mit navn.

Og jeg kan se, at der er filer fra engang i november, det passer vist meget fint med hvornår jeg ryddede op på pc'en.
Så d.v.s., at de bliver fjernet når jeg rydder op på pc'en.

Så vidt jeg kan se, så kan jeg tømme den via "organiser", som er yderst til højre foroven.

Men kan jeg ikke komme ind i den mappe uden, at jeg først skal hente en eller anden fil ?

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 22:49

Brug Diskoprydning som er på pc'en

Skriv diskoprydning i Start > Søg
klik så på programmet og vælg drev c,
sæt hak i de emner du vil rydde op i,
bl.a. midlertidige filer

Citat
Så vidt jeg kan se, så kan jeg tømme den via "organiser", som er yderst til højre foroven.


Den der hedder Ryd filhentninger er kun oversigten der slettes

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-01-15 23:05

Citat
Brug Diskoprydning som er på pc'en

Skriv diskoprydning i Start > Søg
klik så på programmet og vælg drev c,
sæt hak i de emner du vil rydde op i,
bl.a. midlertidige filer


Det må vist være det jeg har skrevet tidligere, jeg gør det ved, at højreklikke på drev c.

Citat
Den der hedder Ryd filhentninger er kun oversigten der slettes


Under "organiser" kan jeg vælge "marker alt" og "slet", derfor tænkte jeg, at jeg kan tømme mappen på den måde.



Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 11-01-15 23:07

Nå kan nu se at FF sletter de filer i temp mappen når man lukker FF!

Hentede lige en docx 2 gange, åbnede temp mappen og lukkede så FF, og pist væk var de,
altså de 2 docx filer

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 12-01-15 07:22

Citat
Nå kan nu se at FF sletter de filer i temp mappen når man lukker FF! [Hahahahaha]


Det har jeg lige konstateret, at den ikke gør hos mig.

Citat
Hentede lige en docx 2 gange, åbnede temp mappen og lukkede så FF, og pist væk var de,
altså de 2 docx filer [Meget forvirret]


Kan du finde/åbne temp mappen uden, at det skal foregå via en fil du lige har hentet?


Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 12-01-15 10:07

Citat
Kan du finde/åbne temp mappen uden, at det skal foregå via en fil du lige har hentet?

Både ja/nej, det er en skjult mappe så derfor kan du nok ikke se den,
jeg har sat windows til at vise skjulte filer og mapper så derfor kan jeg
godt åbne den uden lige at hente en fil!

Få vist skjulte filer win7
http://windows.microsoft.com/da-dk/windows/show-hidden-files#show-hidden-files=windows-7



Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 12-01-15 10:17

Hvis du har Windows Vista, Windows 7 eller Windows 8: Du kan få en menulinje frem ved at holde Alt-tasten nede. Vælg Funktioner > Mappeindstillinger. Klik på fanebladet Vis (Tools > Folder Options > View). Alternativt kan du vælge Organiser > Mappe- og søgeindstillinger > Klik på fanebladet Vis (Organize > Folder and search options > View).

Fra Lene Fredborgs Word Blog - læs mere: http://www.thedoctools.com/wordtips/vis-skjulte-filer-og-mapper/

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-01-15 14:03

Citat
Brug Diskoprydning som er på pc'en

Skriv diskoprydning i Start > Søg
klik så på programmet og vælg drev c,
sæt hak i de emner du vil rydde op i,
bl.a. midlertidige filer


Den har jeg lige kigget på, men jeg er jo lidt bange for, at sætte hak ved noget, der ikke skal slettes.

Man kan sætte hak ved:

Hentede programfiler
Midlertidige internetfiler
off-line websider
konfigurer logfiler
midlertidige filer
miniaturer
windows fejlrapporteringsfiler arkiveret ......
systemarkiverede windows fejlrapport......


Flere af dem aner jeg jo slet ikke hvad er.

De midlertidige internetfiler må være dem, vi har "talt" om her i tråden, men hvad sker der hvis jeg sætter hak ved de andre?

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 13-01-15 14:12

Citat
men hvad sker der hvis jeg sætter hak ved de andre?

Ikke en dyt, ud over at de bliver slettet og du får mere plads på pc!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-01-15 23:03

Citat
Ikke en dyt, ud over at de bliver slettet og du får mere plads på pc!


Det kan da også være slemt nok, hvis det er noget der ikke skal slettes.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 14-01-15 08:03

Citat
hvis det er noget der ikke skal slettes.


Det er det heller ikke, for så havde det nok ikke været med i listen over mulige oprydnings punkter!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-01-15 08:57

Citat
Det er det heller ikke, for så havde det nok ikke været med i listen over mulige oprydnings punkter!


Det er jeg rigtig glad for, at du skriver, for det er jo sådan noget jeg (og sikkert mange andre) ikke ved så meget om.

Vil det sige, at ting, som jeg aktivt har downloadet og gemt + dokumenter og billeder ikke kan blive berørt ved at jeg sætte hak ved alt på listen?

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 14-01-15 09:53

Citat
Vil det sige, at ting, som jeg aktivt har downloadet og gemt + dokumenter og billeder ikke kan blive berørt ved at jeg sætte hak ved alt på listen?


Ja, hvis du da ikke lige har gemt det i windows's temp mappe(midlertidige filer).


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-01-15 10:03

Citat
Ja, hvis du da ikke lige har gemt det i windows's temp mappe(midlertidige filer).


Hmmm, det troede jeg ikke man kunne.

Men det mener jeg ikke, at jeg har.
De ting jeg ikke vil miste kan jeg finde under "billeder" og "dokumenter".

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 14-01-15 10:35

Citat
De ting jeg ikke vil miste kan jeg finde under "billeder" og "dokumenter".


Og "overførsler".

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 14-01-15 12:28

Hentede filer i Overførsler slettes ikke ved oprydning med diverse programmer

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 15-01-15 08:42

Man kan sætte hak ved:

Hentede programfiler. Det er programfiler der er hentet midlertidig. Slet dem.
Midlertidige internetfiler. Det ved du sikkert hvad er! Slet dem.
off-line websider. Det er sider du har valgt at hent for at se dem uden internet forbindelse. Slet dem.
konfigurer logfiler. Filer som holder øje med hvad du har lavet! Slet dem.
midlertidige filer. Rigtigt gættet, det er midlertidige filer som oprettes af divers programmer. Slet dem.
miniaturer. Små minibilleder oprettet ud fra de billeder du har gennemset på pc, billede eksempler vises lidt hurtigere næste gang du vil se dem da de er indlæst. Det kan fylde meget, har du plads, så behold.
windows fejlrapporteringsfiler arkiveret ...... Slet dem
systemarkiverede windows fejlrapport...... Slet dem

Citat
De ting jeg ikke vil miste kan jeg finde under "billeder" og "dokumenter".
Og "overførsler".

Der bliver ikke slettet noget fra de steder medmindre du selv gør det!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 15-01-15 16:28

Klaudi, rigtig mange tak for din gode forklaring.

Vender tilbage og følger op på tråden senere, måske først om et par dage.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 20-01-15 18:20

Citat
Vender tilbage og følger op på tråden senere, måske først om et par dage.




Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 20-01-15 18:52



Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 23-01-15 17:39

Hvorfor når man stadigvæk

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 23-01-15 20:27

Rigtig meget undskyld.

Har haft travlt med andre ting.

M.h.t. startspørgsmålet, så fik jeg ændret, så jeg nu bliver spurgt, om jeg vil åbne eller om jeg vil gemme.
Men selvom jeg vælger, at "åbne", så ligger den alligevel i midlertidige filer bagefter.
Men jeg er ved, at tro, at det nok ikke kan være anderledes/er helt normal.
Så den sletter jeg bare engang imellem.

Jeg har fået en større forståelse af hvordan det hænger sammen.

Citat
PS, de gemmes normalt i en temp mappe som så tømmes når du rydder op på pc'en


Ok. Så har jeg nok bare for store forventninger.

Jeg er gået igang med en større oprydning, som er særdeles tiltrængt, p.g.a. nogle fejl 40.

I starten, da jeg var helt ny på nettet, da gemte jeg hele siden (d.v.s. med smileys og andre "sjove" ting) når jeg ville gemme en opskrift jeg fandt på nettet, nu kopierer jeg det interessante over i et word-dokument.

Derudover kvajede jeg mig da jeg skulle lægge div. ting tilbage på pc'en efter en "omlægning", så mange ting lå/ligger i flere eks.

Jeg fandt et program på nettet, der skulle hjælpe med, at løse dette problem: http://www.auslogics.com/en/software/duplicate-file-finder/
Det fandt nogle filer, som jeg ikke er sikker på, at jeg selv ville have fundet, men andre ting har jeg måttet fjerne manuelt.

Tusind tak for hjælpen.

Jeg venter lige lidt med at godkende.

Godkendelse af svar
Fra : Troldepige


Dato : 29-01-15 21:59

Tak for svaret Klaudi.

Da jeg stillede spørgsmålet havde jeg en forventning om, at jeg kunne ændre i nogle indstillinger, så dokumenter o.l. ikke blev gemt på pc'en.

Det har jeg så fundet ud af, at man ikke kan, men at mappen (temp) tømmes ved oprydning på pc'en.

Altid rart at blive lidt klogere.

Mange tak for hjælpen.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 29-01-15 22:00

Hmm, var lidt hurtig til at trykke "send", ville have givet lidt flere point.
Det må jeg prøve at rette op på en anden gang.

Kommentar
Fra : Klaudi


Dato : 30-01-15 09:31

velbekomme

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408918
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste