---

oh no - har vidst en datter der har nået sin selvstændighedsfase med et brag. Hun er 2 år og 4½ måned.
Når det bare er hende og jeg går det ok, så er hun ikke slem. Men når min mor og hendes mand f.eks er her er hun strid. Fra de kommer ind af døren på de ikke di og dat, de må ikke kigge på hendes ting, røre ved noget, hjælpe hende med noget osv osv.
Hvis vi er til noget familie tam tam eller lignende er hun også strid.
Hun viser virkelig sin vilje nu, hvis en ting ikke vil som hun vil bliver hun virkelig hys.

En episode fra idag var da vi sad og spiste (min mor og hendes mand var her også), pludselig vælger hun at smide sin gammel i hovedet på sin mormor, jeg bliver selvfølgelig gal og siger at det må man ikke. Hun sætter sig til at skrige og græde - lidt efter ligger hun o sofaen og pludselig kyler hun skålen med småkager på gulvet. IIIh altså.

Jeg ved det er en alder og en fase de skal igennem de kære børn, men gode råd modtages gerne :)

---

Er det dig eller barnet som skal bestemme i jeres hjem?
Jeg håber for barnets skyld at det er dig og at du har vilje og evner til at sætte grænser, ungen kræver opmærksomhed og dårlig opmærksomhed som følge at dårlig opførsel er bedre end ingen opmærksomhed, du er måske en af de unge forældre som kan opdatere deres Facebook profil med den ene hånd samtidig med at du fordrer barnet med den anden?

---

Det lyder som om du kom til at fortælle hende at der er noget galt med hende, at du ikke kan lide hende, at hun er forkert, i stedet for at fortælle hende at det hun gjorde var forkert. Man fortæller babyer hvad de skal og må, men hvis de vælter koppen på gulvet, ved vi godt at det var et uheld. I hendes alder skal hun lære at styre hvad hun gør. Det hjælper du med ved at fortælle hende hvad der er rigtigt og forkert, sætter grænser, men du husker hele tiden på at minde hende om at hun er din datter og at du elsker hende. Der er iøvrigt ikke noget selvfølgeligt ved at blive gal.

---

hun har grænser og ved godt hvad der er rigtig og forkert. Det er mig der bestemmer og det ved hun også godt - hun er dejlig og rolig når vi er alene, men når v så har gæster - f.eks mormoren, så er hun en lille djævel. De må ikke hjælpe hende, ikke kigge på hende, ikke lege med hende osv.

Før blev hun så glad når hendes mormor kom, hun spænede ud til døren og uddelte kram osv, nu her den sidste måneds tid er det ændret. Hun bliver sur, står klar ved døren og når de så træder ind skælder dem ud over diverse.

Det samme lørdag da vi var til fødselsdag, der var hun også bare sur og tvær, indtil vi kommer hjem, for når vi så igen er alene er hun sød og dejlig igen.

Og jeg har ikke sagt hun er forkert, sagde til hende at det måtte man ikke og det ville jeg ikke have.

og hun får al den opmærksomhed hun skal have, det har hun altid fået. Min mor elsker hende og har altid været meget på og leget meget med hende når hun var her eller vi var der.

Så hvorfor er det som om hun pludselig vender

---

Du skriver ikke noget om vuggestue eller dagpleje, hvordan går det der?

---

hov nej - jamen i vuggestuen siger hun også fra men ikke nær så meget som hjemme, de mener det er fordi hun øver sig i at sige fra hjemme også - men hun gør det jo ikke ved mig, men alle andre.
Tester hun andres grænser af eller ?

---

Det kan hun meget vel gøre.

Jeg har 2 børn, en dreng på 13 og en (meget selvstændig) pige på 17, men jeg har aldrig oplevet noget der ligner det du beskriver.

Men da mine børn var små, og min mor skulle passe dem, da blev hun da godt nok testet, så hun måtte sætte nogle grænser.

Det samme har jeg oplevet når jeg for mange år siden passede mine veninders eller mine brødres børn.

Og hvis det er fordi hun prøver din mors grænser af, så hjælper det ikke, at du fortæller din datter hvad der er rigtigt og forkert.
I en situation hvor din datter f.eks. kaster noget efter din mor, så bør din mor fortælle pigen, at hun ikke vil have det, at hun bliver ked af det ell.l.


Da Jeg var ung skulle jeg passe min venindes datter på 6-8 år nogle timer. Forældrene var lige gået ud af døren da pigen ville tage en LP-plade og sætte på pladespilleren.
Det var min helt klare fornemmelse, at pigen ikke plejede, at få lov til dette, så jeg bad hende om, at sætte LP-pladen op på hylden igen.

Pigen fortalte mig, i en meget bestemt tone, at det bestemte jeg ikke, for jeg var ikke hendes mor.

Dertil svarede jeg: "Nej, jeg er ikke din mor, men du ved godt, at når din mor og far ikke er hjemme, så er det mig, der bestemmer. Og hvis du skal spille på pladespilleren, så må du vente til din mor og far kommer hjem igen."

Få minutter senere kom hun med en bog, og spurgte, om jeg ville læse for hende, og så satte vi os i en lænestol og læste.

Hun havde vare lige brug for, at finde ud af hvor hun havde mig.


Noget lignende oplevede jeg med min niece, som ville gøre sin båndoptager ren, med vand og sæbe, indvendig.
Det måtte hun gerne for sin far.
Jeg bed hende, stille og roligt om, at vente til hendes far kom hjem.

---

Hvad med at du lukker dine spørgsmål, flere måneder tilbage, af respekt for de Kanduer, der forsøger at hjælpe dig?!

---

Tak for svaret Troldepige.

---

Velbekomme

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.