|
| Kommentar Fra : marken84 |
Dato : 05-10-13 15:07 |
| | |
| Kommentar Fra : Thyregod8 |
Dato : 05-10-13 16:58 |
|
Der bruges ca. 0,060 gange den mængde vand der er i beholderen målt i gram. Der bruges lidt mere når temperaturen er over de 15,5, grader, idet der forsvinder en smule varme til omgivelserne under opvarmningen. Det er også lidt afhængig af hvor meget vand man har, men stadig samme cirka tal.
Hvis du har f.eks har 5 kg vand bliver regnestykket så: 0,060 x 5000 kcal = 300 kcal
| |
| Accepteret svar Fra : transor | Modtaget 500 point Dato : 05-10-13 17:02 |
|
50 kcal pr. kg vand.
Hvis man er meget nøjeregnende med mange decimaler passer det ikke helt.
Det afhænger i princippet også af trykforholdene. Men det har også kun betydning ude på de yderste decimaler.
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 05-10-13 17:11 |
|
Thyregod 8 må kunne få sine skolepenge tilbage.
Den er gal både med enhederne regnestykket og forklaringen.
| |
|
En cal er vist stadig den energi mænge der skal til for at opvarme 1 g vand 1 grad,
selv bruger jeg nu udelukkende SI enheder, altså Joule for energi...
Men bare for at forklare,
>fra 35 grader til 85 grader? er jo ikke 60 men kun 50 grader
Med den rettelse er Thyregods bud vel ikke helt forkert?
>Hvis du har f.eks har 5 kg vand bliver regnestykket så: 0,060 x 5000 kcal = 300 kcal
Altså 50 grader gange de 5000 g = 250000 cal eller 250 kcal
og helt identisk med >>50 kcal pr. kg vand.
| |
| Kommentar Fra : Thyregod8 |
Dato : 05-10-13 17:52 |
|
Transor: Ja, jeg var ikke lige i mit gode regnehjørne, det kniber lidt med synet. Temperaturstigningen er ikke 60 gr. men 50 gr. Så regnestykket ser altså sådan ud: 0.050 gange den mængde vand der er i beholderen målt i gram.
Altså 5 kg vand bruger: 0,050 x 5000 kcal = 250 kcal eller 1 kg 50 kcal, som du jo også fik regnet ud.
| |
|
Thyregod havde nok ikke set mit forsvar, da hyn svarede?
og rigtigt hvis man vil være hel nøjagtig er vands varmefylde ikke helt konstant,
men næsten ifølge dette:
Så ved de angivne temperaturer er energi behovet nok et par tiende dele promille mindre??
Vands Varmefylde varierer ligesom andre
Legemers med Temperaturen; den er ved:
0° 1,005
15° 1,000
30° 0,9979
50° 0,9996
100° 1,010
200° 1,062
300° 1,155.
| |
|
Rigtigt , 1 kalorie er ca. lig 4,18 Joule,
men her, ved hvilken vand temperatur, vi er i det lave område efter 30 grader?
Og så bliver der jo spurgt efter antal kcal ikke Joule...
| |
|
Ja, vi kender godt enhederne: 1 cal = 4,186 N·m = J og 1 kWh = 3,6·106 J
Men det er jo ikke det spørgsmålet drejer sig om,
jeg tror at spørgeren er tilfreds med en varmefylde på 1 cal/gram/grad.
Men mere detailleret,
så forstår jeg ikke at der skal mere energi til at opvarme helt koldt vand
end varmere vand over stuetemperatur,
og at energi behovet igen stiger ved højere temperaturer,
er det så begyndende kogning og hvordan kan man have vand over 100 grader?
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 05-10-13 21:40 |
|
Vand har som Svend G. skriver større varmefylde ved høje temperaturer. Man kan sagtens have vand ved temperaturer højere end 100 grader C. På kraftværkerne arbejder man med højtryksturbiner med arbejdstryk på flere hundrede atmosfære, og der er kogepunktet noget højere end i køkkenet. På Mount Everest er det derimod ikke til at hårdkoge et æg, for kogepunktet der er lavere end de 70+ grader, der skal til for at koagulere hvide og blomme.
vh
pbp
| |
| Godkendelse af svar Fra : 1901 |
Dato : 05-10-13 22:00 |
|
Tak for svaret transor og også tak til de andre gode besvarelser.
Jeg vil prøve at købe nogle pakker træbriketter med en brændværdi på 4600 kcal/kg og fyre af i min gasogen fastbrændselkedel (mens der er lukket for forbruget) som er tilsluttet en 1500 liter akkumuleringstank.
Jeg tænkte at jeg på den måde kunne få et fingerpeg om hvad virkningsgraden er på anlæget
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 06-10-13 01:32 |
|
Til det regnestykke , kan du roligt rene med den værdi jeg opgav. Den lille forskel der kan være hvis man skal regne meget nøjagtigt vil kræve en længere teoretisk redegørelse.
Den hænger bl. a. sammen med hvordan man definerer temperaturen og calorien. der er flere forskellige, men forskellen er ude på 4 decimal.
Pas på med din måling for du skal også medregne den varme, som går til at opvarme beholderen , og kedelen. Denne varme er ikke spildt for du får den jo igen ved afkølingen. Men du får for lille målt nyttevirkning, hvis du ikke medregner beholderne.
Som en tilnærmet værdi kan du regne med at 1 m2 stålplade i for hver mm tykkelse modsvarer 1 kg vand, hvad enegi til opvarmningen angår.
Hvis du regner efter vægten af stålet kan du bruge at 1 kg stål modsvarer ca 0,5 kg vand,
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|