|
| Accepteret svar Fra : pbp_et | Modtaget 132 point Dato : 04-08-13 23:10 |
|
Den går ikke, Svend. Du kan ikke spærre murfugt inde på den måde. En forsegling indefra betyder bare at fugten stiger endnu højere op i muren uden at kunne fordampe nogen steder hen.
Nået så langt vil fugten næste vinter fryse og sprænge muren udefra.
Den effektive og besværlige måde er at grave muren fri ned i leret, lægge et dræn nederst, stryge muren to gange med koldtflydende asfalt og sætte en "Platonplade" op - af nogen kaldt elefanthud. Det er en svær plast- eller kunstgummiplade med knopper ind mod muren, som sikrer at ydersiden af den bliver ventileret og dermed i fugtbalance med luften i stedet for med leret. Og så kan man skovle jorden på igen op til nogle centimeter fra platonens overkant, som skal dækkes af med en specialliste, som sikre mod regn og sikrer ventilationen.
Når det er gjort, kan du begynde at reparere murens inderside uden at gå til yderligheder med hensyn til diffusionsmodstand. Pudsning eller sandspartling efterfulgt af tapet, hvidtekalk eller ordinær plastmaling til vægge. Det sidste er dog problematisk på den måde, at det er pokkers svært og dyrt at fortryde. Grundpapir under malingen vil gøre det langt letter at fortryde og gøre om.
vh
pbp
| |
| Kommentar Fra : transor |
Dato : 04-08-13 23:31 |
|
Når det har kunnet fungere i over hundrede år, kan det også blive ved , hvis bare man gør tingene på den traditionelle måde .
Lykken er jo at vide hvad der er normalt eller almindeligt.
Når svendgiveren skriver almindelig hvid murmaling, kan man frygte at det er et moderne acrylmalingsprodukt, som er alt for damptæt.
Den fugt, som udefra jorden trænger ind i muren skal fordampe fra dens indvendige overflade, hvis det ikke skal ende med vandblærer og skimmel, eller det som er værre.
Af med den forbandede plastmaling og hvidt i stedet muren med kalk. Husk også god ventillation
| |
| Kommentar Fra : pbp_et |
Dato : 05-08-13 17:16 |
|
Jeg kan kigge ned til min genbo, der er ved at få gjort det samme - med 150 mm styroporskum som udvendig isolation og en en plade asfaltpap eller to skudt ind under soklen. Det er ganske vist et københavnsk byhus fra 1916 men også med ler udenfor og en kældermur, der har fået cementmørtel indvendig og derfor skaller i flager.
vh
pbp
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|