Som overskriften antyder har jeg en ide.....men hvordan søren laver man det?
Gulvet skal være ca 4x4m, og skal placeres et skyggefuldt sted i haven.
Grunden hælder, så bla for at gulvet skal være plant, tænker jeg der skal bruges nogle cementsokler.
Og bygges over nogle strøer og evt rekler (er det det samme?), øverst havde jeg tænkt der skal være vandfastefinerplader (behandlet, så de kan tåle vejr og vind)
Men hvordan skal jeg beregne materialer?
Hvis jeg er heldig vil der max være 22 mennesker på gulvet. Men man ved jo aldrig om der en dag virkelig skal være fest
Hvor mange sokler skal jeg beregne? Hvor stor skal afstanden mellem dem være.
Hvor store skal finérpladerne være, er store plader bedre end små?
Hvilken overfladebehandling er bedst? - gulvet skal være lidt glat, uden af være for glat. Og overfladen skal kunne tåle både sol og frost.
Hvordan skal jeg bygge skellettet op til pladerne, er der en måde som er bedre end andre?
Vil det være en fordel at dække gulvet over med presenning om vinteren, eller vil det give fugtskader?