/ Forside/ Interesser / Fritid / Jagt / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jagt
#NavnPoint
Øjenvidne.. 26575
betterwis.. 21324
Tonganese.. 21280
Kaptajn-T.. 11178
Provsten1 10595
katekismus 8070
Heidi-Ho 7412
dabj 6124
Sandhedsv.. 5655
10  TheRealDe.. 4815
Lidt gyllefilosofi......
Fra : Kaptajn-Tommy
Vist : 811 gange
300 point
Dato : 29-05-12 21:14

Kender i det, når man jævnligt har indtaget et bestemt "stof" - og pludseligt ikke indtager "stoffet" mere, så får man en ubændig trang til at indtage "stoffet" igen ?
Fænomenet ses ofte, hvis man jævnligt bruger - eller misbruger cigaretter, cigarer, øl, fisse og hornmusik. Her til aftens fik jeg sådan en trang - jeg måtte bare ud på den gamle jagt og indsnuse stanken af gylle - altså en rigtig god gammeldags gyllestank, som kunne pirre mine næsebor så gamle jagtminder kunne komme op til overfladen og blive genoplevet.

Jeg kaldte på hunden med ordene: kom, du skal med far ud på gyllegården og gå aftentur. Hundens hale røg straks ned mellem bagbenene, og udtrykket i hundens ansigt blev noget flovt. Ja faktisk opførte hunden sig som om, den havde fået pisk. Nå, men jeg fik da lokket halsbåndet på hunden og ind bilen. Hele vejen derud hylede hunden ynkeligt.

Vel ankommet til den go'e gamle gyllegård, steg vi ud af bilen - ja, det vil sige, hunden skulle lokkes ud med Frolic (en art godbid) Da hunden langt om længe var lokket ud af bilen, gik vi henad markvejen, og minderne væltede frem i lind strøm.
Neiiiij, dér var den mark, hvor vi regnede med at skyde 20 harer - men vi fik aldrig øje på én eneste. OG dér var den remise, hvor vi skød 0,0 fasaner - og ligeså mange ænder. Jo, jo, minderne stod skam i kø. Vi nåede det levende hegn. Neiiiij, det var her jeg fandt 4 selvdøde harer - og såmænd en enkelt død fasan - men til gengæld flere døde pindsvin. Tanken nagede mig, om ikke dyrene var blevet gylle forgiftet. Det ville da være et underligt fænomen, såfremt dyrene havde begået kollektivt selvmord - måske havde de begået selvmord - hvem ved ? Den dag dyrene havde besluttet sig for selvmordet, havde gyllestanken måske været så ulidelig at indånde, at de på et fællesmøde havde besluttet - selvfølgelig på demokratisk vis, at nu måtte deres elendige liv på gyllegården slutte.
Jeg gik videre og kom til den store dejlige remise, hvor jeg sad på bukkejagt, morgen efter morgen, aften efter aften og betragtede den ene store flotte buk efter den anden.......på nabostykket forstås. Aldrig nogen inde hos os. Ikke engang et aftryk af råvildt - intet - nul.
Jeg gik videre og kom til brakstykket, hvor der i teorien skulle være masser af fasaner og agerhøns. Intet - jo, rotter var der ! Store rotter i tykkelse med et pvc kloakrør, løb rundt og boltrede sig i det rene gylle. Mig bekendt må brakmarker ikke få gylle, men det sked gyllebaronen højt og flot på.
På vej op mod bilen gik jeg igennem gårdspladsen til Gyllegården. Ud kom 2 store beskidte knægte farende. "Har du nunte bøsse med, Tommy ? Så har du altså ik' skywt nået i daw" ?

Da jeg nåede bilen blev jeg klar over, at nu var jeg kureret for gyllestank - kort sagt, jeg er nu blevet clean. Skulle det ske, at trangen kommer over mig igen, så snupper jeg en kold tyrker.

Mvh.

Tommy
Nu vil jeg i bad og skrubbes. jeg stinker af gylle.



 
 
Accepteret svar
Fra : katekismus

Modtaget 300 point
Dato : 29-05-12 22:39

En lille smule nostalgi
er tit det fine krydderi,
som gavner ens fortænkte hjerne,
når livet leves for moderne.


Skulle det ske, at trangen kommer over mig igen, så snupper jeg en kold tyrker
Godt det var fortællervinen du indtog denne dag

Der produceres to slags vin,
den ene slags er bællevin,
den anden den er sgu så fin,
at den er en fortællevin.


Uanset, hvad andre mener,
er det skønt at vær´ en ener,
da man så med større held
kan påstå, at man er sig selv.
Den alt for fæle gyllestank,
som kommer fra en gylletank,
bli´r endnu fælere og fed,
når gyllen først bli´r fældet ned.






Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 29-05-12 22:50

Katekismus tak for verset - Det var hammer godt - ja kort sagt, kunst i verdensklasse !
Det er nu kopieret.

Mvh.
Tommy.

Kommentar
Fra : nomore


Dato : 30-05-12 00:17

Citat
Lidt gyllefilosofi......



Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 30-05-12 00:59

Hej Tommy
Som du beskriver det, må japanerne have haft det efter bomben. Ikke meget at grine af.

Jeg havde samme fornemmelse, da jeg for 20 år siden besøgte Paradisøerne ved Silkeborg, hvor vi unge muntrede os med små gemmelege.
Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 30-05-12 12:43

Tommy !

Gyllen er bl.a. også skyld i, at vi kan købe billige fødevarer i Netto og andre lignende forretninger !!


Tonganeser !

"da jeg for 20 år siden besøgte Paradisøerne ved Silkeborg, hvor vi unge muntrede os med små gemmelege."

Vil det sige, at du som 50-årig var så ung, at du sprang buk og lign. ??? Var det med eller uden gyllelugt ???

Øjenvidnet4


Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-05-12 13:09

Citat
Gyllen er bl.a. også skyld i, at vi kan købe billige fødevarer i Netto og andre lignende forretninger !!
Det er ikke rigtigt. Forbrugerprisen på fx mel er steget med 30%
Forbrugerprisen på fx brød er steget med 12% - fra 2007 at regne. Samtidigt med, at vores fødevarer ligger væsentligt højere end vores nabolande - især tyskland. Det tiltrods, at der aldrig nogensinde i hele danmarkshistorien er blevet kørt mere gylle ud end idag, anno 2012.

Hej Tonga, nej der var sandelig ikke meget at glæde sig over. Det var som alt liv var slukket i korn-ørkenen.

Mvh.
Tommy
Nu med gylle allergi





Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 30-05-12 15:27

Tonganeser !

"da jeg for 20 år siden besøgte Paradisøerne ved Silkeborg, hvor vi unge muntrede os med små gemmelege."

Vil det sige, at du som 50-årig var så ung, at du sprang buk og lign. ??? Var det med eller uden gyllelugt ???


Okay, okay! Den var nok en smule dårligt formuleret. Nej! Kære ØV4, det var for 54 - 50m år siden vi tumlede omkring på øerne.
Bortset fra det, så kunne jeg stadig lave badutspring som 50-årig - sådan lidt behersket. I dag tør jeg knapt tænke tanken.

Mvh.
Tonganeseren



Kommentar
Fra : Sandhedsvidnet


Dato : 30-05-12 16:36

Hæ hæ Tonganeser, i mine unge dage, har jeg også lavet badut (ikke bajut ) spring på Paradisøerne, meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeget interessant og spændende man var helt fri for svigermor

Shv, nu også med gylle på støvlerne

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 30-05-12 16:51

Jamen, hvad F..... skulle man gøre dengang? AT tage tøsen med hjem var utænkeligt, og alle alternative stedet blev brugt - selv i bidende frost i en staklade eller en gloende hed sommerdag i en granplantage. Men den slags gjorde os til mænd - med millioner af myggestik på ballerne. Paradisøerne var godt søgt - dengang, ligesom skoven omkring "Brillerne" - der hvor Remstrup Å munder ud i Mossø. Buske med jasminer og syrener - .
Engang fik jeg øje på en råbuk, som interesseret stod og betragtede undertegnede og en sød tøs. Hvad mon den tænkte? Noget i retning af, at selv de tobenede kan squda lave noget der ligner.

Mvh.
Tonganeseren


Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 30-05-12 19:54


Nu fornemmer jeg jo,at der er en vis fiktion,i din gyser-fortælling.
Men selv som ikke-jæger,har jeg da også en stærk følelse af at mark vildtet er på retur.

Jeg har dog set,een enkelt hare i år......nemlig hos min nabo.De søger nok beskyttelse i villa kvartererne.Men det er da uhyggeligt,om vi kun skal mindes dem,på foto.
http://peecee.dk/upload/view/368641
http://peecee.dk/upload/view/368642

Ellers er det da flere år siden,jeg har set en hare.
Problemet er at landbruget er alt for effektiv,idag.Det drejer sig om penge....mange penge.

Men jeg misunder dem ikke.Mange af dem,hænger med rø... i vandskorpen.Og vi kan jo ikke undvære dansk landbrug. Selvom Enhedslisten m.fl. mener det.


M.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 30-05-12 21:32

Hej Mosebaek. Joeeee lidt fiktion er der i fortællingen. Men med hensyn til gyllespredningen, så er det den skinbarlige sandhed, det jeg skrev. Bonden er et rigtig gyllesvin. Han spredte gylle ca. 1. marts, 1. april og igen den 1. maj - den fik nogle ordenlige plaskere. for det ikke skal være løgn, fik den 2 x sprøjtning med et eller anden giftstof, som jeg ikke ved hvad var. Ja, dvs. jeg går udfra at det var gift - det var ihvertfald ikke parfume......selvom omgivelserne nok kunne ha' trængt til en gang 4711.

Jeg har slet ikke noget imod landbruget, og jeg har forståelse for, at svinefarmene skal af med deres gylle, meeeeeen i de mængder - og så kort tid imellem plaskerne. Er det ikke at overdrive??? Når der bliver spredt gylle så tit, kan det vel næppe udgåes at alt liv ophører, samt en stor del af gyllen trækker ned i grundvandet.

Jeg har lige set en Morten Korch film. Hold da kæft et skønt landbrug. jeg vil ha' de tider tilbage, jeg vil !!! Det var dengang mænd var mænd, og kvinder kendte deres plads i køkkenet - og bøsser, det var noget man skød med.

Mvh.
Tommy
Er du dus med himlens fugle og skoven grønne træer.
Forstår du alle hjerter, der banker her og der.



Kommentar
Fra : Øjenvidnet4


Dato : 31-05-12 08:36

Tonganeser !

Du skrev bl.a.: "Men den slags gjorde os til mænd - med millioner af myggestik på ballerne."

Mangen en ungmø havde store forventninger til en mand med "pungen fuld" - men fandt hurtigt ud af, at det i de fleste tilfælde blot var et MYGGESTIK de havde fået fat på !!!!

ØV4
Multi-X



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-05-12 10:22


Lidt mere filosofi:

Landbruget skulle ha`beholdt den "grå Ferguson".Og afbalanceret tingene efter dens formåen.
Så havde der været samspil i natur - jordareal - dyrehold. Og dermed færre nervesvækkede landmænd. Som det hele har udviklet sig,lever de jo på vulkaner.

Da jeg kom ud at tjene,fik jeg plads på en "stor" gård. 26 køer,og så vidt jeg husker,ca. 30 ha.
To karle,en røgter + og ikke mindst.... tjenestepige.

(Men da kunne man også opleve Rævemor,lege med sine unger uforstyret,måske 100 m. væk).

Idag...her i området har vi en bonde,med 700 køer.Og "ejer" stort set alt jorden mellem Thisted og Hanstholm. Gylletransport:Traktorer der vejer 12-15 tons.Gyllevogne,der vel vejer 30-35 tons.

Hvad mandskab angår,har han samme antal, minus tjenestepigen. Nu er konen,istedet sendt på arbejde,for at det hele kan køre rundt.

Akja.....

M.




Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 31-05-12 18:32

Bondens største problem er velsagtens, at der pt. er ventetid på de dyreste Mercedes biler.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 31-05-12 20:24
Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 31-05-12 22:19

Sådan en fætter står der i vores lade - med åben kasse bagpå til at køre vildt hjem på. Dejlig maskine men forsynet med en lortedynamo som er stået af. Men OK! Så har vi en lille havetraktor med påhængsvogn, hvor der kan ligge et dyr. Men det bliver aldrig det samme som med en Ferguson.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 31-05-12 22:21

Men rød Bukh kan også gøre sig.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 31-05-12 23:15


Herlig video. Så lige Ford`s plagiat af Ferguson`en,havde sneget sig ind.

Den blev nu aldrig det "store nummer",her i landet. Men Ford og Ferguson,fik en krig ud af det.

Den eneste synlige forskel er at "ribbene" på fronten er tværliggende (vandret) på Ferguson,mens de på Ford`en er lodrette.


M.

Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 31-05-12 23:22
Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-06-12 10:01


Nostalgien er jo ved at løbe af med een.
Den eneste fordel ved at være født tilbage i 40`erne,(og derved gammel nu) er at man har oplevet en fantastisk udvikling,gennem tiderne.Ikke mindst inden for landbruget....så kan man diskutere,om det er godt eller skidt.

Lige fra traktorer på jernhjul,med dampen stående op fra køleren. (to gear frem - et tilbage).Og hvor
bonden,midt i marken,måtte vade hjem efter en spand vand,til at slukke tørsten på dyret med.

Til nutidens moderne uhyrer,hvor alt (næsten) er komputer styret.
(Ses på Maskinbladet og Landbrugsavisen).

http://peecee.dk/upload/view/368882
http://peecee.dk/upload/view/368883
http://peecee.dk/upload/view/368884
http://peecee.dk/upload/view/368886


M.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-06-12 15:47
Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-06-12 15:48

Læg mærke til manualen om, hvordan man starter uhyret op

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 01-06-12 18:40



Den er virkelig flot,Karl Holger`s Lanz Bulldog......rattet til at starte motoren med.....omløbsretning tilfældig.
Det har jo nærmest været livsfarlig,at omgås sådan en maskine.
Men den grå Ferguson,ku`nu også godt gi`en over nallerne,hvis man brugte startsvinget.

Jeg kan kun huske eet sted,her i nærheden,hvor de havde en Lanz Bulldog.Men sikkert af nyere årg.
Gummihjul.....Men stadigvæk kendetegnende ved det store svinghjul. Nok en to cyl.

Er denne her,også en slags traktor??? Dampmaskine??? Også med en kæmpe svinghjul.
Styretøjet består tydeligvis,af kæder.

http://peecee.dk/upload/view/368952

M.

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 01-06-12 19:23

Hold kæft et uhyre.

For et par år tilbage i forbindelse med hjemturen fra ferien i Østrig, ville ungerne absolut besøge Maribo Frilandsmuseum (Lolland) Der stod nøjagtig samme uhyre. Hold da op hvor var den stor.

Ja, vi kunne sikkert blive ved med at være nostalgiske




Kommentar
Fra : betterwisser


Dato : 01-06-12 20:16

Lanz Buldog var den mest eminente traktor foran en kartoffeloptager
Når den var startet blev den kørt i rækken, og chafutten hoppede af og op på optageren, for at pille sten og andet uønsket fra. Den var så tung at den blev i rækkerne, og holdt kursen ned til enden, så up med styrmanden for at vende og så fremdelses..

Der var en lille misser ved systemet, for den kunne gå så langt ned i omdrejningerne, og stadigvæk holde sig i gang, at den slog baglæns, det gjorde den lige før den gik i stå, så resultatet var at fyren fik sin tredie luft, og bakkede på livet løs. Så det krævede sin mand, at forudse tingenes gang dengang i bakket terræn, for den kørte lige hurtigt, om det var forlæns eller baglæns

Mvh
BW

Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 02-06-12 09:07


For ligesom at "slutte ringen" i forhold til spørgsmålet,fra min side,skal Kaptajn-Tommy belønnes med en lille ting,fra arkiverne.
http://peecee.dk/upload/view/369029

Vi har jo været "båren langt på nostalgiens vinger".

Apropos billedet: Man mindes ajletønderne indeholdende en 3-400 L. De sidste havde vist en størrelse på 700 L. De var selvfølgelig,beregnet til de store gårde.

Nu kører man vel med 30 - 35 KBM.


M.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 02-06-12 13:55


Synet af sådan et monster kræver nok krisebehandling til Tommy.
Men se så lige denne her. Da svigerfar flyttede fra Lolland, tog han sin gamle John Deere med sig. Når man startede den, sank den " i knæ" med et øredøvende brag - for derefter at tørne med en enorm præcision. Nu er den solgt - og svigerfar er her ikke mere.

http://www.youtube.com/watch?v=VVWS9gdaY3A


Mvh.
Tonganeseren

Godkendelse af svar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 02-06-12 18:20

Kære alle deltagere, jeg takker Jer alle for I gad at deltage. Tænk, hvor meget vi fik ud af en slat gylle. Tråden var for det første, hammersjovt - og for det andet, var tråden nostalgisk - og endelig var tråden poetisk - læs hvad katekismus skrev:

Citat
En lille smule nostalgi
er tit det fine krydderi,
som gavner ens fortænkte hjerne,
når livet leves for moderne.


Skulle det ske, at trangen kommer over mig igen, så snupper jeg en kold tyrker
Godt det var fortællervinen du indtog denne dag

Der produceres to slags vin,
den ene slags er bællevin,
den anden den er sgu så fin,
at den er en fortællevin.


Uanset, hvad andre mener,
er det skønt at vær´ en ener,
da man så med større held
kan påstå, at man er sig selv.
Den alt for fæle gyllestank,
som kommer fra en gylletank,
bli´r endnu fælere og fed,
når gyllen først bli´r fældet ned.


DERFOR, tak for svaret katekismus.

Med de bedste sommer hilsner til Jer alle

Tommy
Gyllerup sogn



Kommentar
Fra : Mosebaek


Dato : 02-06-12 18:35


Hatten af for katekismus`s poesi..... (Lyrik uden musik).Han kan det der.

Jeg synes også det har været hyggeligt.

Længe siden jeg har været tilbage,i min barndoms og ungdoms "plovfure".


Vh. M.

Kommentar
Fra : Tonganeseren


Dato : 02-06-12 19:55

Også længe siden jeg har været i ungdommens plovfure.

Mvh.
Tonganeseren

Kommentar
Fra : Kaptajn-Tommy


Dato : 02-06-12 20:02

Kl 24 0 dut trykker jeg den af i plovfuren............................ Undskyld, det skulle jeg nok ikke ha' skrevet - men nu er det for sent at fortryde, idet jeg har trykket på send-knappen.

Tjomse

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste