/ Forside/ Interesser / Dyr / Katte / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kattens tarv
Fra : Rytterknaegten
Vist : 1151 gange
100 point
Dato : 20-03-12 17:21

Hej derude
Som "gammel hundeejer" havde jeg ikke så meget til overs for katte. Men samboen har.
Så Vi indkøbte et Søskendepar for 7 år siden. De sidste 5 år på efterløn har jeg været sammen med dem i døgnets 24 timer (efterløn) jeg er kommet til at holde utroligt meget af dem. De kommer "som regel" når jeg kalder dem ind. De jager mus, men spiser dem ikke.
Nu er problemet at Vi flytter,en på værelse, og én i lejlighed, det ville være synd at lade dem gå indendørs, når de er vant til at være ude meget af tiden.
Skal Vi lade dem aflive, eller prøve at finde "en lille bondegård" til dem, event: mon et kattehjem vil modtage dem.
Dette indslag må gerne blive modtaget seriøst af jer derude.
mvh
Rytterknægten

 
 
Kommentar
Fra : syllemus


Dato : 20-03-12 18:14

jeg tror aldrig de ville kunne trives indendørs når der er vant til at kunne komme ud.
Og for det andet vil de blive skilt ad, det er synd når de er vant til at være sammen.
Prøv at finde nogen som kan overtage dem, det er da bedre end en aflivning. De vil hurtigt vende sig til deres nye mennesker

Kommentar
Fra : syllemus


Dato : 20-03-12 18:17

Det skal lige siges at jeg selv har katte og som er vant til at være ude. I din situation ville jeg prøve at finde en familie som som kan tage sig af dem. Jeg ved det vil være en svær beslutning at skulle skille sig af med dem

Accepteret svar
Fra : malmin

Modtaget 110 point
Dato : 20-03-12 18:18

Jeg har haft katte i over 20 år og ville ALDRIG lade andre overtage mine katte.

Jeg kender mine katte og "forstår" hvad de "siger" til mig, med deres opførsel - det vil en ny ejer ikke forstå!

Katte på 7 år har deres dannet deres egen måde at leve livet på sammen med dig og det vil være en kæmpe omvæltning at give dem nye livsbetingelser. Mange katte vælger også at gå deres vej, når de får et nyt hjem, fordi de savner deres ejer.

Jeg kender et par det er flyttet til Australien. De havde en dejlig kat på 5 år som de ikke kunne få over deres hjerte at få aflivet. Katten kom til et skønt hjem, hvor den blev forkælet ud over alle grænser, men katten blev meget stille og indadvendt. Den kom til dyrlæge flere gange, men dens fysik var i top. Til sidst lagde katten sig under sofaen og ville ikke komme ud. Der blev kræset for den med alt det den bedst kunne li` men den nægtede at spise og til sidst døde den. Kort før den døde var den til dyrlæge, og dyrlægen sagde at han flere gange havde oplevet at katte og hunde var døde af sorg og han kunne ikke gøre noget for katten, da den ikke fejlede noget fysisk.

Mine forældre havde 3 katte. Den ene var særligt glad for min far da han altid var hjemme fordi han var bundet til sengen p.g.a lungecancer. Da min far døde blev "hans" kat meget stille - ville ikke spise og gemte sig for min mor. Den tabte sig meget og blev undersøgt af dyrlægen, men fejlede ikke noget fysisk. Dyrlægen sagde at han troede at katten var deprimeret og at det kunne gå begge veje med den. Efter 4 mdr. begyndte den at få gnisten igen - så den overlevede!

Hvis du vælger at give dine katte bort, ville det være en katastrofe hvis de blev skilt ad, katte knytter et stærkt bånd til hinanden. Så hvis de både skulle undvære dig og samtidig blev frataget hinandens selskab, ville det være meget synd for de to katte som du er så glad for.

Jeg personligt ville gå den tunge gang til dyrlægen og få dem aflivet. Jeg ville græde og sørge, men samtidig ville jeg være fri for at bekymre mig om, om kattene nu havde det godt psykisk og om de blev behandlet på den måde som du vidste kattene bedst kunne li`

Det er bare min mening om dit spørgsmål. Der er sikkert andre det kommer med andre meninger. Men jeg håber at du får truffet en beslutning du kan leve godt med, når du tænker tilbage på dine to katte.

Mange hilsener malmin

Kommentar
Fra : Rytterknaegten


Dato : 20-03-12 18:23

Hej Syllemus
Tak for dit svar, det er meget svært: hvad man skal, tænker selvfølgelig også hvordan det skal gå dem, vil de få det godt et nyt sted???
Vil ikke have de skilles, så mon enden bliver at dyrlægen må aflive dem. Ville det ikke være bedst for begge parter?

Kommentar
Fra : Rytterknaegten


Dato : 20-03-12 18:27

Tak til Malmin
Tak for din historie, den gør det nok lettere for mig/Os at tage en beslutning.
mvh
Rytterknægten

Kommentar
Fra : syllemus


Dato : 20-03-12 18:46

Jeg mener hvis de kommer til en familie som tager sig godt af dem, ser jeg ikke noget problem her.
Jeg er helt sikker på at de nok skal komme sig over flytningen, men det tager lidt tid selvfølgelig.

Måske der er nogen her som har en god erfaring med flytning af sine katte til en anden familie?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 20-03-12 18:56

Om få år er vi i samme situation, ikke med en en kat, men med en lille hund,
så et af kriterierne for vort 3. fælles bolig er, at vi til den tid må have dyr der?

Helst et ende rækkehus med en lille plæne til vor kære Debbie...
Men man ved jo aldrig hvordan tingene, helbredet økonimien osv. udvikler sig??


Kommentar
Fra : Rytterknaegten


Dato : 20-03-12 19:49

Hej Svend
ja, svært er det da. "Heldigvis" døde min Boxer som 12 årig, uden at være flyttet Men mange gange KUNNE det være rart at se lidt ind i fremtiden før man købte et kæledyr.
mvh John

Kommentar
Fra : akle


Dato : 20-03-12 20:28

'Rytterknægten'
Hej, jeg holder helt og aldeles med at 'malmin's mening er den rigtige afgørelse.
Har selv et par eksempler på flytning af både en ung (under 2 år) , og en ældre (5 år) kat. I det ene tilfælde ville katten ikke være hos familien (som også havde andre husdyr, hund og kat), så katten var væk i uger, men blev senere set som 'vild' gårdkat. I det andet tilfælde blev katten meget urenlig. Hvad følgerne her efter blev er uvidst.
Derfor; aflivning vil være det mest humane for kattene.
Mvh

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 20-03-12 22:02

Jeg har ingen erfaringer med katte.

Men jeg har en hund, som jeg overtog da han var et år, og jeg vil påstå, at han er næsten lige så meget sin egen, som katte er det.

Det tog ca. 3 år før han begyndte at få tillid til mig, set i bakspejlet kan jeg se, at det har været meget svært for ham, at blive flyttet.

Så hvis der nogensinde opstår en situation hvor jeg ikke længere kan have ham, så bliver det en aflivning.

Det er en svær beslutning at tage, men når katten/hunden er død, så er der ingen, der kan være onde ved den.

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 20-03-12 22:24


Ja, jeg vil også mene, at der er alt for mange kæledyr, der bliver givet/solgt videre til private eller internater
- selvom ejerne egentlig godt ved, at det bliver meget svært at finde et nyt, godt hjem til dyret.

Det er for svært at få dyret aflivet, og så overlader man den tunge beslutning til nogle andre.

Min hund skal ikke videre, den er allerede blevet flyttet en gang for meget, og jeg ville ikke kunne holde tanken ud - at den kom hen et andet sted, der ikke magtede at have den.

Hvis ens kæledyr har haft nogle gode år hos en selv, så er det ingen skam at aflive dyret, når man ikke kan have det mere - med mindre man selvfølgelig har fundet et nyt hjem, hvor man føler sig sikker på, at det vil gå godt.

Kommentar
Fra : webm


Dato : 21-03-12 08:04

Citat
Det er en svær beslutning at tage, men når katten/hunden er død, så er der ingen, der kan være onde ved den.


Det er nemlig en god grund, man bliver jo under alle omstændigheder ked af at skulle skille sig af med dyret.
Når man har taget denne beslutning, ved man i hvert fald at dyret ikke kommer ud for noget grimt efter man har skilt sig af med det.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-03-12 11:17

Citat
Når man har taget denne beslutning, ved man i hvert fald at dyret ikke kommer ud for noget grimt efter man har skilt sig af med det.


Lige præcis.

For mig er det vigtigste ikke hvor længe dyret er her, men at dyret har haft det godt mens det var her.

Kommentar
Fra : nomore


Dato : 21-03-12 14:58

Har engang købt en ældre kat på et kattehjem,
og den blev simpelthen tosset af af komme til et nyt hjem
den blev aflivet.
Om den havde det dårligt før jeg fik den, ved jeg ikke.

Ellers har jeg aftaget flere ældre katte, og de har nyt resten af deres liv
hos mig uden problemer af nogen art.
Katte vender sig rimelig hurtigt til forandringer - trods alt

Men du får sikkert problemer med at få afsat 2 til en ejer,
selvom de er nemmere at have med at gøre, end en enkelt kat
de har trods alt hinanden at snakke med.

Spørg hos din lokale dyrlæge/ katteforening
om de ikke kender et godt sted på landet til dem.



Kommentar
Fra : dova


Dato : 22-03-12 00:44

Jeg er enig med Malmin.

Det vil være synd at begynde eksperimentere med nyt hjem til katte på den alder.

Og det er svært at afsætte gamle katte.

Og uanset hvor godt man tror at gardere sig, så aner man sgu aldrig hvad de bliver udsat for fremover.

Dyr har ikke fortjent at blive gjort til vandrepokaler.
Katte især er vanedyr og de fleste voksne katte vil have meget svært ved omvæltninger.
De har flere føleleser end de fleste regner med, kan også føle sorg og savn over både dyre- og menneskevenner de mister.

Jeg ville også vælge at få dem aflivet.



Godkendelse af svar
Fra : Rytterknaegten


Dato : 24-03-12 01:10

Jeg vil hermed Takke jer alle for jeres gode indlæg, det har hjulpet mig meget i beslutningen vedr. Kattenes tarv.
Hvis det havde været muligt havde I hver især fået 100 points, men det kan jo desværre ikke lade sig gøre.

Endnu en gang Tak KanduVenner.
mvh John

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste