/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Erfaringer med hvid hvede?
Fra : vagnr
Vist : 1945 gange
100 point
Dato : 22-01-12 09:30

Hej madglade Kanduer

Forleden lod jeg mig friste i Netto af en lærredspose med hvid hvede til 20 kr/kg, regnede selvf med det var økologisk og håndhøstet og -kværnet til den pris

Nå, jeg går i gang med at google, producenterne mener tilsyneladende det er det bedste der er sket siden rugbrød i skiver, diabetesforeningen, økologer, Kontant på DR m.fl. at det nærmest er fup. Hvid hvede er åbenbart en Monsanto-opfindelse, Mnsanto laver sprøjtemidler i stor stil og gensplejser planter, der kan tåle Monsantos egen sprøjtegift

Så den hvide hvede er hverken økologisk eller håndaet, kan jeg forstå, men der står dog "Dyrket uden brug af Stråforkortere og Roundup, men så har de vel bare brugt et af Monsantos mange andre sprøjtegifte, undskyld, nu hedder det planteværnsmidler!

Men derfor skal den ene pose jo bruges alligevel, madspild er grimt.

Er der nogen af jer, der har erfaringer med hvid hvede?

Jeg har tænkt mig at lave ciabattabrød/flutes, halvt hvid, halvt alm hvedemel.

 
 
Kommentar
Fra : dogvillestar


Dato : 22-01-12 09:58

Syntes der er noget racistisk over ordet 'Hvid hvede'!

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 22-01-12 10:37

Citat
Syntes der er noget racistisk over ordet 'Hvid hvede'!


Nogle antiracister mener også at negre ikke bør kaldes negre, hvad negrene iøvrigt ikke har spor imod, blot man ikke kalder dem nigger eller sorte.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-01-12 10:52

Uha, tænk på hvidvin, eller for nogle endnu værre, RØDvin!

Min svoger sagde engang de vise ord, at den eneste måde at stoppe diskrimination på er at kalde ALLE hvide

Men der var nu hvid hvede, spm handler om

Kommentar
Fra : Thyregod8


Dato : 22-01-12 15:04

Jeg tror ordet "hvid hvede" er et de utallige ordpåfund fra producenterne. Den sproglige kreativitet er enorm, når det drejer sig om at hive så mange penge ud af forbrugerne som muligt på lovlig vis.

Senest var jeg på jagt efter ren ananassaft. Der blev brugt ord på kartonerne som "lavet på baggrund af ren pineapplekoncentrat". I jurasprog er pineapple og ananas ikke det samme, så man må gerne skrive pineapple, selv om det ikke er ananas. Det var ikke muligt at opdrive kartoner med pålydende: "ren ananassaft"

Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 22-01-12 17:30

Selv hvedemel der er totalt fri for skaldele der er smuttet med ind i møllen er jo ikke helt hvidt, så den såkaldte renhed må producenten forklare nærmere.

Min erfaring udi bagning ligger på et lille sted, men der sker jo aldrig noget ved at blande melet op med noget andet, hellere det end lave et "rent" brød som ikke engang kan bruges til arme riddere.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 22-01-12 18:50

Jeg har også lavet en fordej til ciabattabrød med alm. hvedemel, i morgen får den ene halvdel hvid hvede, den anden en blanding af alm. og fuldkornshvedemel, så må jeg jo se hvad der bliver bedst.

JEG SAVNER KVINDER, altså ikke på den måde, men deres indlæg, er der virkelig ikke nogen der har brugt hvid hvede, eller er I allesammen for kloge til at falde for et pænt udseende, posen i Netto, altså?

Mænd med erfaringer er også OK, ingen diskrimination her

Accepteret svar
Fra : Troldepige

Modtaget 100 point
Dato : 22-01-12 21:21

Det er efterhånden nogle år siden, at "hvis hvedemel" kom på markedet, det kaldes også "groft hvedemel, så hvidt jeg husker.
Jeg lurede lidt på det, var jo lidt usikker på hvad det var for noget, men på et tidspunkt fik Netto det, som sådan en sæsonvare, og der var prisen 12 kr. for et kilo, det var jo til, at betale.

På posen var der en opskrift, som så vidt jeg husker var som følger:
500 gr, hvid hvedemel
600 gr. almindelig hvedemel
eller også var det omvendt.
50 gr. gær
2,5 dl vand
1 æg
1 tsk. salt
1 spsk. sukker

Efter at have prøvet denne opskrift kunne jeg konstatere, at hvid hvedemel fuldstændig svarer til det hvedemel jeg kan købe på en lokal mølle, bortset fra, at møllens mel er økologisk.

Første gang jeg bagte af "møllens hvedemel" bagte jeg boller med kun den slags mel, de var udmærkede, men smagte lidt af surdej.

Den hvide hvedemel indeholder alle skal- og kimdele, i modsætning til den almindelige hvedemel.

Netto har af og til økologisk hvedemel i poser med 2 kg., fra Søris, sådan en pose koster 20-25 kr. og svarer fuldstændig til "hvid hvedemel, bortset fra, at den fra Søris også er økologisk.

På "min" lokale mølle giver jeg 20 kr. for 2 kg., rugmel, hvedemel eller grahamsmel.

Jeg så godt, at Netto havde disse små poser med hvid hvedemel, men som du kan se af ovenstående er det alt for dyrt.

Den oprindelige opskrift fra posen med "hvid hvedemel" har jeg efterhånden videreudviklet til denne:

100 gr. knækkede hvedekerner og 100 gr. knækkede rugkerner gives et opkog og får lov at stå og trække det vand de kan suge, gerne til næste dag.

50 gr. gær
3,5 dl tempereret vand
1 æg
godt ½ dl olie
1,5 tsk. salt
1,5 spsk. sukker
150 gr. økologisk hvedemel
150 gr. økologisk rugmel
(enten købt i Netto, fra Søris, eller fra min lokale mølle)
Ca. ½ kg. almindelig hvedemel

Jeg smuldrer gæren i en skål, kommer den tempererede vand i og opløser gæren.
Æg, olie, salt og sukker kommes i.
Det økologiske hvedemel og rugmel kommes i, og så de kogte kerner.
Så kommes der alm. hvedemel i, dejen hældes ud på bordet og der kommes mere alm. hvedemel i, til konsistensen er tilpas, og det er her man skal passe på.

Både kernerne , rugmelet og det hvide hvedemel er fuldkorn, så det suger en del væske og derfor må dejen ikke være for fast/tør, da bag-værket ellers vil blive tørt.

Så sætter jeg en rist ovenpå komfuret, tænder ovnen på 225 grader og sætter skålen med dejen ovenpå i 1 times tid.

Nu hælder jeg dejen ud på bordet, deler dejen i 2, og hver halvdel deler jeg i 4, som så deles i 3, d.v.s. at der bliver 24 boller ud af dejen.

Jeg bruger en bred spartel-lignende ting (aner ikke hvad den hedder, men det må være noget murer-værktøj) til at dele dejen med, for den er for blød til, at man kan trille den til boller.

Pladerne med bollerne stilles på spisebordet (i køkkenet) til hævning, gerne et par timer, herefter bages de i ca. 15 minutter.
På vej ind i ovnen sprøjter jeg dem med vand, med en vandforstøver.

I starten satte jeg altid den ene plade boller på komfuret, til hævning, men jeg kunne se, at de boller, som var hævet ovenpå komfuret faldt sammen efter bagningen, de boller som var hævet på spisebordet faldt ikke sammen.

Det blev langt, men jeg håber du kan bruge noget af det.

Godkendelse af svar
Fra : vagnr


Dato : 22-01-12 21:36

Tak for svaret Troldepige, jeg vilprøve din opskrift, og slipper vist for at købe hvid hvede igen, uanset indpakningen

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 22-01-12 22:00

Hvid hvedemel er udmærket, men du bør ikke give mere end 20-25 kr. for 2 kg.

Det er jo sådan set gammeldags hvedemel, som før man begyndte, at fjerne skal- og kimdele.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 24-01-12 09:42

Nu har jeg fået bagt mit ciabattabrød/flutes med hhv hvid hvede og alm. hvedemel blandet med lidt grovmel, jeg kunne ikke smage forskel.

Da den hvide hvede ikke er økologisk, sikkert er sprøjtet med en Monsanto-gift, og er DYRERE end alm økohvedemel, er det sidste gang jeg bruger det, måske bager jeg lidt brød til fuglene af resten i stedet for at smide det ud!

Selv om vi sikkert alle ved det, skal man ikke lade sig narre af en flot emballage, det er det der er indeni, der tæller

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 24-01-12 09:48

Citat
Selv om vi sikkert alle ved det, skal man ikke lade sig narre af en flot emballage, det er det der er indeni, der tæller


Lige præcis.

Som skrevet før, så kan jeg anbefale dig, at købe økologisk hvedemel fra Søris når Netto har det til 20-25 kr. for 2 kg.
Det er fuldstændig det samme som hvid hvedemel, og så er den økologisk ovenikøbet.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste