---

Forholdet er en 4 ½ årig pige, der ikke er god nok til at sige fra og stå fast på hendes menning overfor andre børn (det synes både vi og børnehaven).

(Det er hun dog overfor hendes forældre - intet problem der)

Vi har forsøgt at tackle det på følgende måde:

* øge hendes selvværd og i højere grad lade hende udføre opgaver såsom at hjælpe til med madlavning, dække bord og andre ting, hun har altid gået til gymnastik men går nu også til musikskole, rose uden at skamrose, opfordrer hende i højere grad til at prøve fysiske og kreative ting på egen hånd

Nogle gange provokere hende ved at gøre noget hun ikke vil have, f.eks. hvis fader gør det, og så henvender hun sig til moderen, hvorefter moderen siger - hvis du ikke vil have det skal du sige det.

Men ellers lytter vi gerne til andre råd ??? som går på at øge selvværdet og bliver bedre til at sige fra når man er 4 ½ år

---

Hold da op hvor er i go'e... det kan ikke gøres bedre.


Vi bliver ikke alle lige gode til at sige fra, selv mange voksne lærer det aldrig, men i gør en ihærdig indsats, så hun får nok flyttet sine grænser, måske ikke helt, men sådan nogle mennesker kan da også være ulidelige at være sammen med.

---

Hvordan/hvorfor sige fra?
Det er da positivt, at hun også vil høre de andre børns mening...

Vi har det modsatte problem, et barnebarn der styrer hele familien,
her er det forældrene, der ikke siger fra.

Når hun bliver lidt ældre skal hun nok lære at sige fra...

---

Når hun får en lillebror, der også vil bestemme, skal hun nok lære at sige fra,
det samme med lille Nicolaj, der også mangler en lillesøster...

---

Det kan også hjælpe at kigge på jer selv- og jeres måde at agere på i forhold til krav fra andre.

Hvordan gør I selv ? Er der forskel på far og mor- i forhold til hvordan I reagerer ?

Som forældre er man rollemodel for børnene.
Måske I skulle finde på nogle situationer- hvor hun oplever at I siger fra.

Prøv at spørg i børnehaven, hvilke legekammerater hun evt. kunne lære noget af. Og hvis I laver legearrangementer- så vær i nærheden og lyt med hvad der sker- på sidelinien.
Så kan man evt. bryde ind- og sige direkte til hende: " vil du gerne det ? " eller " synes du det er sjovt " ? Hvis du ikke vil- så prøv at foreslå noget andet osv

---

Synes umiddelbart at I gør det rigtige, Palmen. Men kan du ikke forklare nærmere. Mere konkret.
Du siger at børnehaven siger det. Er det på grund af børnehaven, eller der det også jeres vurdering?

Børnehaven bør, som professionelle, arbejde med jeres piges relationer til den øvrige børnegruppe.
- Det gør de vel også?

Hvis man skal være god til at sige fra, så kræver det, at man er tryg, har selvværd og "hviler i sig selv".
At man ved det er accepteret, at man siger nej til forskellige ting. For det har man lov til.

At man er anerkendt for sine handlinger og meninger (til en vis grænse, naturligvis).

Det er en længere varende proces, som man ikke kan forvente sker i løbet af 14 dage.

Men I gør da det rigtige, vil jeg sige, Palmen.

Føler I det er et "krav" fra børnehavens side, at I "arbejder" med "sagen" - Eller er det jeres egen vurdering, først og fremmest?

Det må jo være en dialog mellen hjem-børnehavn, og det fælles projekt: At gøre jeres pige mere selvstændig og kunne sige fra.

(Det er der såmænd også mange voksne, der ikke kan, skal jeg hilse og sige - Så det er måske lidt i overkanten at forvente, at et barn på 4½ år har helt styr på disse ting)

Mvh tobys

---

Tja - måske ikke en god idé. For børn, i den alder, forstår ikke, at det det er "for sjov" og "en test".
Lige som børn, i den alder, - i reglen - ikke forstår ironi.

Man skal være konkret. Ikke forvirre er barn - ikke provokerer et barn i den alder.
For barnet tror "det er for alvor".

Så det vil jeg egentlig fraråde, at I gør, ærlig talt.

Det bedste I kan gøre er at give jeres barn trykhed, omsorg, nærhed - og det kan jeg forstå, at I også gør.

Og igen : Snak med børnehaven - For det er et fælles projekt og et fælles ansvar.
Hjem + Daginstitution.

---

Vores pige er meget for tidlig født, og har de samme udfordringer, som du nævner. Her er hvad vi gør, måske kan det hjælpe?

Det er de indre følelser, som styrer hendes adfærd. Hun har derfor brug for relativt faste rammer, for at finde den ro, der skal til, for at hun kan stå imod de besværligheder, som kommer udefra.

Vi som forældre skaber disse rammer, hvilket betyder at vi ofte må sætte vore egne behov lidt i baggrunden, sådan at hun kan opleve en lidt mere standardiseret hverdag: Op samme tid hver dag, hjem samme tid, spisning og lægning på samme måde og til samme tid. I weekenden kan vi variere lidt mere.

---

Ja vi er enige med børnehaven i, at hun ikke siger fra nok overfor de andre børn. Børnehaven arbejder også med det.

---

Tak for svaret tobyz og tak til alle I andre også.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.