Cempexo Murfarve
Anvendelsesområde
Cempexo Murfarve anvendes såvel indendørs som udendørs på mineralske underlag til stærkt, middel og svagt påvirkede overflader i aggressivt miljø.
På de fleste underlag kan Cempexo Murfarve påføres, uden at dets struktur forsvinder eksempelvis murværk af teglsten.
Ved tilsætning af fint ovntørret sand i Cempexo Murfarve udjævnes niveauforskelle i underlaget, og der opnås en mere levende og struktureret overflade.
Produktbeskrivelse
Cempexo Murfarve er et rent fabriksfremstillet mineralsk naturprodukt. Delkomponenterne i Cempexo Murfarve er hvid Portlandcement, konsistensgivende, vandafvisende og hærdningsregulerende tilsætningsstoffer, filler (fyldstof) samt uorganiske farvepigmenter.
Cempexo Murfarve er et tørprodukt, der alene skal tilsættes vand før brug.
Cempexo Murfarve er en svagt vandafvisende murfarve baseret på hvid Portlandcement. Selv om den færdige over-flade hærder op til en hård, vejrbestandig, ikke afsmittende samt lysægte slutoverflade, bibeholder Cempexo Murfarve sine gode egenskaber angående diffusionsåbenhed.
Forarbejde
Alle overflader rengøres grundigt. Eksisterende malinger, afskallet puds, snavs, trafikfilm m.m. fjernes. Eventuelle puds- eller betonreparationer skal udtørre inden påføring af Cempexo Murfarve.
Vægflader, der ønskes behandlet med Cempexo Murfarve, skal være min. +10 oC samt så vidt muligt have ensartet sugeevne. Fugt i underlaget giver farveforskelle i det færdige resultat.
Puds som underlag for Cempexo Murfarve skal have tilstrækkelig styrke samt vedhæftning til underlaget. I modsat fald risikeres der afskallinger.
Grunding
Ved porøse og uens sugende underlag, samt hvor der er foretaget puds- eller murereparationer, anbefales det at grunde med Cempexo Grunder inden påføring af Cempexo Murfarve. Grunding foretages normalt dagen før påføring af Cempexo Murfarve. Cempexo Grunder leveres i dunke à 1 liter. Den iblandes 10-12 liter vand til 1 liter
http://www.abs-flydegulve.dk/indhold/home/haandbog/optiroc_håndbog/09._overfladebehandling_13.asp