/ Forside/ Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
fuldmåne
Fra : fisk1
Vist : 2908 gange
20 point
Dato : 17-05-03 09:08

Kan det virkelig passe at fisk ikke bider på efter fuldmåne? Kan man ikke gøre noget

 
 
Accepteret svar
Fra : skingur

Modtaget 30 point
Dato : 17-05-03 10:42

lyder det ikke som god gammel overtro? Ligesom at man ikke må have kvinder om bord på et skib osv!
Surfer liiige på nettet og ser hvad jeg kan finde...

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 17-05-03 10:50

Har lige kopieret fra et par links!!!



"Der er ikke meget, der kan overraske mig som ørredfisker længere. De metoder, der beskrives så nøje i bøgerne, passer måske på forfatterens hjemegn og måske kun ved fuldmåne i juli mellem midnat og klokken et om natten. Er vandet koldt, skal man fiske hurtigt eller langsomt eller varieret; det samme gælder i øvrigt, når vandet er varmt. I virkelighedens grusomme verden er der kun få retningslinier. I koldt vand bruger de fleste kraftigt farvede blink, som skiftes til mere naturtro farver jo varmere vandet bliver. Derudover er det godt at kunne kaste langt."
http://www.fiskemagasinet.dk/altomlystfiskeri/kystfiskeri/kystfiskeri_fisk_og_maend.ph

Tiden - og tidevandet...
- Fiskene og fiskeriet. Alt det får man styr på med nye
elektroniske vidundere, der er så små, at de kan bæres om håndleddet!

Tidevandet er af største betydning for de fisk, der lever i havet. Og for de fiskere, der efterstræber dem her!

Tidevandet skyldes solens og månens tiltrækningskraft på jorden og dens vandmasser. Det tager jorden 24 timer - et soldøgn - at rotere én gang rundt om sig selv. Men det tager månen 24 timer og 50 minutter - et månedøgn - at rotere én gang rundt om jorden.

Da månen ligger meget tæt på jorden, er det dens kræfter, der dominerer tidevandet. Solen, der ligger uendelig langt borte, virker - trods sin enorme størrelse - kun halvt så kraftigt på tidevandet som månen.



Tidevandet

Alt dette betyder, at tidevandet skifter ikke med et halvt døgns mellemrum, men med et halvt månedøgns - altså 12 timer og 25 minutter. Det betyder ligeledes, at det daglige højvande forskydes med 50 minutter. Er det højvande den ene aften klokken otte, vil næste aftens højvande indtræffe klokken ti minutter i ni.

Trods månens dominans har solen dog sin egen indflydelse på tidevandet. Ved fuldmåne og nymåne virker solens og månens kræfter nemlig i samme retning, hvorved de forstærker hinanden. Resultatet bliver et ekstra kraftigt tidevand - heriblandt den såkaldte "springflod". Omvendt i månens første eller sidste kvarter, hvor sol og måne modvirker hinanden. Da får vi et mindre udtalt tidevand.

Tidevandet har en kolossal betydning for miljøet og dermed også for fiskeriet og lystfiskeren. Tidevandet flytter rundt på enorme vandmængder, som igen flytter rundt på en masse små dyr. Når tidevandsstrømmen er på sit højeste, frigøres fødeemner for de små fisk, som igen bliver føde for de større rovfisk.

Tidevandet er af størst betydning for fiskeriet ved de åbne havkyster. Her veksler tidevandet regelmæssigt med månen, og fiskene har derfor indstillet sig på den faste rytme. De kommer ind og æder med stigende vandstand for igen at søge ud med det faldende.

I smalle fjordmundinger, hvor tidevandet sluses ind og ud døgnet rundt, er tidevandet altafgørende for fiskesucces'en. Her dukker fiskene op på bestemte steder i ganske bestemte faser af tidevandet. Det bør man som lystfisker naturligvis kende til!

Noget anderledes forholder det sig, når vi bevæger os ned gennem de indre danske farvande - ned mod Østersøen. Jo længere vi når ned i de indre farvande, desto ringere bliver tidevandets effekt på fisk og vand. Forskellen mellem høj- og lavvande bliver mindre, og tidspunktet for højvandets indtræden forsinkes.

Faktorer som vindstuvning begynder også at gøre sig gældende. Kommer vinden i længere tid fra et bestemt hjørne, kan tidevandseffekten nærmest ophøre. I disse farvande har fiskene derfor vænnet sig til de ustabile forhold. Ædetidspunkterne er mere spredte end ved de åbne havkyster, og fiskene kan derfor fanges over et større tidsrum - omend også mere spredt.

Døgnrytmen

Det er en kendsgerning, at de allerfleste organismer har en mere eller mindre fast døgnrytme. Fisk er i den forbindelse ingen undtagelse. De fleste fisk udviser den største aktivitet - i forbindelse med fødesøgningen - i timerne omkring solopgang og solnedgang. Igen er det således himmellegemerne, der styrer fiskenes liv under vandet.

Når solen går ned, aftager lysintensiteten. Det får smådyr og småfisk til at føle sig mere trygge, hvorfor de vover sig ud i ly af mørket. Dette profiterer rovfiskene af, og de jager derfor mest intensivt i disse perioder.

Der findes dog udpræget dagaktive fisk, som ikke følger ovenstående mønster. Hertil hører eksempelvis hornfisken. Det ændrer dog ikke på den kendsgerning, at de allerfleste rovfisk, som vi normalt efterstræber med stang og line, er mest aktive omkring solopgang og solnedgang.

Man skal dog være klar over, at de selvsamme fisk også styres af vandtemperaturen - at de jager mest aktivt, når vandet har en tilpas høj temperatur. I de kolde vintermåneder er de derfor mest aktive midt på dagen, hvor vandet er varmest - ikke morgen og aften som resten af året.

Kombinerer man sin viden om fiskenes døgnrytme på forskellige årstider med et solidt kendskab til tidevandet, da er man kommet et langt skridt videre mod bedre fangster.

Har man praktisk mulighed for at vælge, så sats på de tidspunkter, hvor højvande falder sammen med solopgang eller solnedgang. Midt på dagen i den kolde årstid. Så kan man ikke optimere sit fiskeri meget mere!



Kronometer - med sol og måne

Men det kan være lidt besværligt at finde ud af, hvornår solen står op og går ned, samt hvornår tidevandet vender. Man kan ganske vist finde det i diverse almanakker og kalendere, men dem har man jo ikke altid lige ved hånden.

Det har japanske Casio funderet lidt over, og resultaterne af deres overvejelser foreligger nu - i form af to kronometre, der kan fortælle lystfiskeren en frygtelig masse om netop disse ting. Som til enhver tid kan vise, hvornår højvandet indtræffer forskellige steder, Som kan fortælle om temperatur og barometerstand, så man i hvert fald et stykke hen ad vejen også kan forudsige vejret!

Det første kronometer - "ur" er for vagt et udtryk! - hedder "Fish'nTime" og viser månefaserne på et givet tidspunkt. Det kan være her og nu eller på en bestemt dag langt ude i fremtiden. Samtidig kan uret vise tidspunktet for sol op og sol ned. Men ikke nok med det. Når først den geografiske position er tastet ind, kan uret sågar give et bud på, hvornår de bedste fiskemuligheder indtræffer!

Disse tidspunkter er baseret på en idé eller teori om, at fiskene jager mest ved fuldmåne og nymåne, hvor Månens tiltrækning på Jorden og dens vandmasser er størst. Tilsvarende oplever man det dårligste fiskeri, når månen er i første og tredje kvarter.

Tidspunkter som disse skal dog tages med et stort gran salt - ligesom de mange andre teorier om fiskenes bidelyst i relation til månefaserne. Men det er dog noget nær en kendsgerning, at teorien i hvert fald holder stik i havet med dets månestyrede tidevand. Det er straks mere diskutabelt, om det også gælder langt inde i landet - langt fra havet. Men underholdende er det under alle omstændigheder at kontrollere i praksis!

Vil man sammenholde månens vandring med tidevandet på et bestemt sted, så skal man blot én gang for alle sammenligne højvandets indtræden med månens stilling på himlen - og uret. Ikke lige ud af landevejen, men heller ikke sværere, end at de fleste med lidt indsats kan finde ud af det. (FORTSÆTTES)
http://www.ulnits.dk/baade/frame158.htm




Godkendelse af svar
Fra : fisk1


Dato : 17-05-03 19:22

Tak for svaret skingur.
                        

Kommentar
Fra : fisk1


Dato : 17-05-03 19:26

Det var en rigtig god beskrivelse og jeg er da blevet klogere. Tak for den fyldestgørende forklaring. Hilsen fisk1

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste