---

Jeg har i dyb fortvivlelse modtaget en meddelelse fra min lillesøsters veninde om, at min lillesøster (18 år gammel og har sukkersyge) har udtalt at nu vil hun til at prøve at tage stoffer. Jeg ved at hun i forvejen har det svært. Vi mistede vores kære far for 1½ år siden i en tragisk arbejdsulykke og er ved at være ovenpå igen... men så sker der så det at min mor ENDELIG er kommet videre og har fået en kæreste... han flytter så ind til min mor og lillesøster... og hvad sker der så... Lillesøster lukker sig inde... både psykisk og fysisk og er derefter droppet ud af skolen... Jeg har prøvet at tale med hende... men kan ikke trænge igennem.....

Hvad skal jeg gøre??

---

Kender du nogen som din lillesøster har tillid til og vil snakke med. Hendes veninde jo nok, men hun har måske ikke den fornødne indsigt til at åbne din lillesøsters "øjne" for hvor farligt det er, det hun vil prøve. Der er ingen tvivl om at tragedien som har ramt jeres familie, har sat sig dybe spor. Din lillesøster er,om jeg vurderer dit spm., i en dyb krise, hvor hun lukker sig inde og højst sandsynligt oplever hendes situation som håbløs. Så kan tanken være nærliggende at "så kan det hele også være lige meget".
Din lillesøster skal have hjælp så hurtigt som muligt, for ikke at gå helt i stykker. Så er spm. lige hvordan hjælpen kan formidles til og modtages af hende.

Bare bliv hængende. Jeg vender tilbage senere. Der kommer også andre, som måske har haft et lignende problem inde på livet.

Det er godt gået af dig at du vil drage omsorg for din lillesøster, men er du selv så meget oven på at du psykisk kan klare det.

Med venlig hilsen
summer

---

Tak for svaret summer.

Jeg tror nu nok, at jeg har hendes fortrolighed godt nok... men jeg kan ikke lige finde ud af hvordan jeg skal tackle det? Hvordan får jeg startet på dialogen?? Jeg har lige talt med hende en ½ time i telefonen, hvor jeg prøvede at kredse mig ind på hvorfor hun gik og "hang med hovedet" - og lidt om fremtidsplanerne... Jeg vil ikke snakke stoffer med hende på telefonen og vi havde DESVÆRRE ikke mulighed for at besøge hinanden lige i dag!! - hun har planlagt en bytur til Århus i weekenden med nogle venner og der må jeg sige, at jeg er temmelig bekymret for hende....

Jeg må sige, at det er hårdt at "rumme" så store bekymringer, samtidig med at man bearbejder sorgen. - Det kræver MEGET energi at hjælpe andre, når man ikke selv er på toppen.

---

Hvis hun/I bor i Århus var dette måske en måde at få taget fat på en i nærheden, som rent fysisk kan være til hjælp - f.eks. Ungegruppen
http://www.selvhjaelpsgrupperiaarhus.dk/ Det er jo ikke sikkert det er noget for din lillesøster.
Alfa og Omega for din lillesøster er, at hun får snakket og snakket og får løst op for den pinagtige situation, som frister hende til at give op. Hun har det jo ikke godt og at gå i byen med vennerne, kan desværre være en måde at skubbe hendes sjælesår tilside på.
Det var rigtigt af dig ikke at snakke stoffer med hende. Så ville du bare miste hende og hendes venindes tillid, og der ER jo ikke et stofmisbrug endnu.
[Citat]
Jeg må sige, at det er hårdt at "rumme" så store bekymringer, samtidig med at man bearbejder sorgen. - Det kræver MEGET energi at hjælpe andre, når man ikke selv er på toppen.
[/code]

Derfor tror jeg heller ikke du må pålægge dig selv ansvaret for at din lillesøster bliver hjulpet. Jeg forstår sagtens at du gerne vil, men går du ned med flaget, er du jo slet ikke til nogen hjælp, vel?

Jeg forestiller mig noget i retning af, at du sammen med lillesøster, får kontakt til kompetente rådgivere. På det link jeg skrev, kan du komme i forbindelse med sådanne. Jeg tror langt fra din lillesøster har bearbejdet tabet af sin far. Derfor tror jeg det først og fremmest er en slags samtaleterapi/krisehjælp hun har brug for. Som hun har det, forsøger hun at lægge låg på og flygte fra virkeligheden.

Det er en meget svær situation for dig også. Hvis din søster erkender at have brug for hjælp, ville det gøre det lidt lettere - også for dig. Nu ved jeg ikke hvordan I har det med præster. De kan ofte være rigtig gode at snakke med og er gode til at lytte.
Jeg tror du er nødt til at se i øjnene, at dette kan du ikke klare alene, og derfor må have hjælp.

Jeg håber du får løst op for et eller andet. Jeg vender tilbage i morgen.

med venlig hilsen
summer

---

hej igen frieser.
Det er trist at høre om jeres sorg..og om din lillesøster. Det der lige springer mig i øjnene er, at hun har sagt højt, at hun vil prøve at tage stoffer...og det er da i det mindste bedre end at gøre det i smug eller fortælle bagefter, at man har prøvet. Lyder lidt som et råb om hjælp.
Snak med hende igen inden århusturen og sig, at der er mange probælemer med stoffer på mange af diskotekerne for unge..."speedbåden" kalder de det på havnen. Og båden er fortøjret..!! Sig hun skal passe på med ikke at lade sine drikkevarer uden opsyn m.m. - så kan det være, I kan komme ind på emnet uden det lyder som om, du vil anklage hende for noget.
Som summer siger, må du ikke gøre hendes liv og velfærd til dit ansvar, selvom det kan være svært at lade være. Ingen af jer er tjent med, at den ene skal tage voksenansvartet for to individer. og du skal sletikke være mor for hende...sådan een har I, selvom hun er ved at have fået sig et liv igen. Din søster føler sig nok lidt forsømt og udenfor, nu hvor mor har fået en ny at bruge tid på...det er sikkert ikke noget hun har erkendt (eller vil erkende) for i en alder af 18 er man overbevist om at man er voksen og ikke er misundelig over at ens mor har fået "andre interesser"...jeres mor er nok ved at løsrive sig fra jer, og det magter din søster ikke at deale med nu. Derfor spiller hun hasard med sit liv (eller ihvertfald sine udtaleleser) for at få opmærksomhed. nå ikke kun sine udtaleleser...hun er droppet ud af skolen og det er mildt sagt noget lort. Får hun lov at gå hjemme uden at lave noget? Selvom det lyder kynisk kan og må hun ikke lukrere hverken på sin sorg eller sin sukkersyge.
hvordan har I arbejdet med sorgen derhjemme? Er der noget usagt og uforløst? Er hun blevet passet lidt for godt på, din søster, mht sukkersygen?

Hvad med dig selv? har I fået noget proffesionel hjælp ovenpå den tragiske ulykke?
heldigvis ved jeg jo fra et andet indlæg at du har hesten at puslenusle med...god og sund interesse. kan du ikke lokke søs med ud i den friske luft? Min ringe alder taget i betragtning hældder jeg alligevel til den anskulese, at fysisk arbejde ikke er at foragte for den, der er gået i stå og ikke kan komme videre. Lukker man sig inde bliver man mere og mere sløv..man skal ud og mærke, man er i live..og ikke på et diskotek, sløvet af sprut.

Skriv igen. Håber det hjælper lidt.

kh Christina

---

Godt du er på banen Christina. Det er ikke så nem en situation Frieser1 er i og ej heller lillesøsteren.

Jeg må se dyner nu.
mvh
summer

---

godnat

---

http://www.piara.com/bok.htm
Siden er godt nok på svensk, men der står en masse om ungdomsdiabetes...deriblandt rygning og narkotika. Du skal hente filen og gemme den på computeren for at læse den.
Kh Christina

---

Det lyder som om, at lille-søsteren ikke har erkendt faderens bortgang endnu. ( Det kan tage op til 6 år at finde sig selv igen uden hjælp udefra) Og så kommer der en ny "far"-agtig mand ind i billedet. Det er godt for din mor, men hvis søsteren ikke har godkendt faderens bortgang, så vil den nye mand føles som en konkurrent til faderens minde.... og det får hende til at føle sig yderligere udstødt af familien.
Et forslag: Hvis den "nye mand" kunne være den af jer der kunne samle alle trådene og åbne for alle de usagte ord ( så kan han vise sin mening med sin rolle i familien (Det er jo heller ikke nemt for ham at træde ind i en "færdiglavet" familie . Han kunne f.eks. indføre et ugentligt familieråd eller lignende ( familiemiddag). Måske kan socialforvaltningen formidle en familievejleder eller kontakt til en dygtig professionel person på området.( Det burde være en slags familieterapi i starten, så alle ting ....fra fortid over nutid til fremtid er fremlagt og giver alle et godt overblik) Din søster har mistet overblikket og må hjælpes lidt på vej. Hendes fremtid er lys,-hun kan bare ikke se det endnu.. Jeg mener: hvad med den superskønne kæreste, der sikkert snart kommer .... hvad med hendes første lejlighed ... få egen familie og jeg kunne blive ved............ Jeg kender kun alt for godt til sorg, da jeg har oplevet meget af det samme. jeg har et barn på 18 mdr. med edwards-syndrom. Hun vil dø om nogle få år. MEN MAN MÅ ALDRIG GIVE OP OVER FOR NOGET SOM HELST - UANSET HVAD DER KOMMER PÅ TVÆRS I LIVET. Er man først kommet over en stor krise, så vil man være godt rustet til andre uforudsete ting i fremtiden.
Det er naturens mening med sorg. Jeg vil bare sige en ting om dig: Hvis jeg havde fået dig som søster, ville jeg være meget stolt -kan du tro !!!!!!!!!

---

Go´morgen. FRIESER1

Det er godt nok noget af en opgave du har påtaget/pålagt dig selv dig selv her. Jeg er ikke psykolog og vil bestræbe mig meget for ikke at lyde sådan. Vanskeligheden består i at få pumpet livsmod i din søster. Min umiddelbare reaktion på dit indlæg er at du sammen med din søster eller hver for sig beskriver jeres situation før ulykken og derefter hvordan de samme punkter ser ud i dag. Punkter der strækker sig fra morgen til aften, over en f.eks 1 uge. Fritid hvem-hvad-hvorfor-hvordan, Arbejde hvem-hvad-hvorfor-hvordan, og de samme punkter for Skole, Venner, Bekendte, Familie, Kærester, Bo, Besøge, Besøgende, Helbred.( Gerne med underpunkter for at specificere det så meget som muligt).

Eks:Besøgende, hvem-hvad-hvorfor-hvordan ?

Hvem kommer ? navn.
Her er HVAD ikke relevant.
Hvorfor tror jeg han / hun kommer på besøg ?
Hvordan kommer han / hun på besøg ?

Udgangspunktet er i alle tilfælde: Hvordan havde JEG det "før" og hvordan har JEG det jeg det "nu". eller


På den måde vil det vise sig at der er punkter der ikke har ændret sig meget og der er andre der er meget og markant anderledes. Det giver mulighed for at som CAD skriver: I et familieråd-forum, at få de ting på bordet, hvor skoen for alvor trykker, så I undgår fnidderfnadder og katten om den varme grød. Kort sagt at få systematiseret tingene.

Hvis vi / jeg /andre kan være til hjælp i din og din families livsfase er du meget velkommen her. Jeg selv er på efterløn og "arbejder" i Ældremobiliseringens projekt Ældre hjælper Ældre og en af de vigtigste ting i projektet er at lære at sige FRA hvis det overstiger det, der for den enkelte er til at håndtere.

Pas godt på dig selv og dine. Der er ikke andre der gør det.

Hilsen Søren

Ps. I Roskilde har vi Rosenkildens anonyme rådgivning 46327033 og Sct.Nicolajtjenesten 70120110

---

Kære rikke..igen igen!
Kom til at tænke på...hvordan har din søster det med jeres mors kæreste? For hvis hun ikke rigtig har accepteret ham, er det måske ikke lige ham der skal "samle trådene"..din søster er 18 og vil sikkert ikke gerne "patroniseres" af en mand, hun muligvis ikke ønsker. Hvad synes du selv om ham?
Varme hilsener, Christina

---

Utroligt godt og indholdsrigt skrevet cad. Det vil faktisk være en rigtig god ide, at samle familien om dette. Der er intet så godt som at få snakket og snakket med dem man holder af, og som du også er inde på, kan et sådan familieråd jo evt. føre til mere proffessionel hjælp.

Jeg vil også igen rose dig for din omsorg Frieser1. Det er stærkt, at du i det hele taget har overskud. Som du også kan se af kommentarerne til dit spm., er du ikke alene. Alle som kommenterer her, har et stort ønske om at hjælpe dig/jer så godt vi formår. Det er måske ikke meget, men gavner det din/jeres situation bare lidt, har dit spm. ikke været forgæves.

Hvert eneste menneske er værdifuld, glem aldrig dette. Din lillesøster er værdifuld, og nu udmønter dine værdifulde egenskaber sig bl.a. ved at drage omsorg for din søster.

Med venlig hilsen
summer

---

Hvor er din mor egentlig henne i hele denne historie? har du talt med hende om din søsters indelukkethed, skolegang mv? Mon din søster er røgetind i en regulær depression? har man sådan een, magter man ingenting...inkl. skole, at holde kontakt med sine venner m.m. (På den anden side skal hun jo til Århus og feste...) Hm. Bare en tanke.
Kh

---

Tusind tak for kommentarerne - det er dejligt at læsse af!!

Jeg var selv ved at ryge ind i en depression kort efter ulykken - men jeg har et utrolig godt og stort socialt netværk fyldt med ansvarsfulde og søde mennesker. De tog fat i mig og sendte mig til psykolog. Jeg var afsted 2 gange og har ellers brugt min kæreste, familie, venner og kollegaer når det brændte på. Jeg har det super nu (efter omstændighederne).

Som Christina siger, så bruger jeg min hypper til meditation og sjælehealing. (tro mig... det virker)

Min mor havde meget tæt kontakt med sin psykologilærer (har aut.psykologpraksis) på pæd.seminariet og fik hjælp på den måde. Hun har stadig en mild depression men har en utrolig støtte i hendes nye kæreste (jeg kan godt li´ham og det føles helt naturligt, at han er der)

Min lillesøster (LS) ville slet ikke høre tale om psykologhjælp. - Vi har snakket meget sammen. Når det er ved at brænde på for hende, så inviterer jeg hende på weekend hos mig. (hun bor i byen og jeg bor på landet) Vi får meget ud af det begge to. Hun vil gerne hjælpe med hestene - men hun vil ligeså gerne være sammen med sine venner. Hun er jo trods alt 18 år.

LS kan ikke lide den nye mand i vores liv og føler sig egentlig ikke hjemme mere / føler sig lidt fremmed i sit eget barndomshjem. Jeg kan godt forstå hende - men jeg deler ikke samme holdning som hende.

LS er blevet pakket meget ind mht. sukkersygen og mor har altid sørget for at hun fik det rigtige at spise og mindet hende om, at nu skulle hun huske at tage sit insulin (hun fik sukkersyge som 14-årig).

Familiemiddagene er en god idé - jeg tror, at jeg vil prøve det.

Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg betragter mig lige nu som familiens overhoved, der holder samling på tropperne - trods det, at jeg kun er 26 år - jeg tror det er fordi jeg pt. er den med det største overskud. En ny stor rolle. Det har jo altid været forældrene!!

I dag er jeg er overbevist om, at jeg nok skal nå ind til hende... jeg skulle lige sove på det jo...

Jeg regner med at finde en masse dokumentation på emnet stoffer og sukkersyge og viser hende det, når vi snakker om det... Jeg starter selvfølgelig blidt og uden anklager....

Endnu en gang tak for svarene.

---

Tak for svaret cad. Jeg tror jeg stjæler ideen med familierådet...
                        

---

cad ramte sikkert plet (15-05-03 03:56) m.h.t. din LS og din mors nye mand. Det kan også være et ubevidst påskud for at have det endnu dårligere. Vi mennesker er ofte sådan, at vi gerne vil give andre skylden, hvis vi har modgang. Jeg siger ikke det er sådan det hænger sammen. Det KAN jo vitterligt være din LS ikke kan lide din mors ven. Jeg håber du vil forsøge at overbevise din LS om, at det er helt OK at din mor har fundet en ny mand. Ingen kan tvinge din LS til at holde af ham, men a.h.t. til også jeres mor, har hun simpelthen pligt til at respektere sin mors beslutning. Hun sårer jo decideret sin mor, når opfører sig sådan over for den nye mand i jeres familie. Hvis din LS vil videre i livet, må hun indse dette. Jeg håber meget at du får snakket med din LS om netop dette her.

Godt at du er optimist. Vi skal nok støtte dig det vi kan.

Med venlig hilsen
summer

---

Ups, jeg ser først nu at du har acc. cad's indlæg. Det kan jeg også godt forstå, for det er meget fornuftigt. Nu har du desværre lukket spørgsmålet, og der vil om en time ikke være mulighed for at læse det, uden at folk skal "købe" svaret.
Hvis du vil have spm. åbnet igen, bliver du nødt til at stille det som et nyt spm. Da du ikke har ret mange point, så lad være med at udlove ret mange og du kan desuden henvise til dette spm. ved at kopiere http://www.kandu.dk/dk/spg/15412 og indsætte i det nye spm.
Måske får du ikke brug for det, men hvis....

Med venlig hilsen

---

tja... jeg tror, at hun kan lære at lide mors ny mand.. det er noget med at ændre indstilling til livet. LS snakker om at tage på Højskole til August... det var måske en god idé - så kunne hun lære at klare sig selv samtidig med, at hun stadig har et ben hjemme hos mor...

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.