|
| De satans æggeskaller. Fra : vedikkealt | Vist : 6194 gange 100 point Dato : 06-12-10 00:12 |
|
Hvad sker der lige for hønsene...
Nu har jeg i årtier kunnet pille nykogte æg, ganske så let som ingenting.
Men nu til dags er det nærmest umuligt, at pille et nykogt æg...
Skallen går H V E R G A N G i 1000 stykker ... ( ca ) og hvide "laget" under skallen følger mere end gerne med skallen af.
Er det kun mig der har har gjort denne erfaring...???
Bedste hilsner fra vedikkealt
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 06-12-10 00:18 |
|
Har Du hørt om alzheimers ?
Problemet med en splintret skal kender jeg ikke, men problemet med hviden klares jo med en kold skylle.
| |
|
Jo jo LuffeA ... jeg bliver jo også ældre ...
Men tro mig, den med den kolde skylle duer bare ikke længere.
Tænker, at foderet nu har så ringe en kvalitet, at hønen ikke længere kan få en afpillevenlig skal rundt om blomme og hvide.
| |
|
Jo, jo den er god - vi er flere, som kan
http://www.youtube.com/watch?v=Dut1b--AgLM&feature=player_embedded
Hvorfor er et friskt, hårdkogt æg svært at pille?
En betingelse for, at et hårdkogt æg kan pilles er, at pH er over 8,7. Forklaringen menes at være, at den indsugede luft har adskilt skalhinderne, og at den højere pH-værdi har forøget koagulationstilbøjeligheden af hinderne. pH i et nylagt æg er 7,6, og det tager ca. 2 døgn ved stuetemperatur, før pH er over 8,7.
Hæld koldt vand på, når de er kogte. Når du så skal pille ægget, skal du slå skallen istykker og ligesom rulle ægget med håndfladen. Når du har rullet ægget et kort stykke tid, så løsner du hinden, og herved kan du næsten trække den knuste skal og hinden af på en gang.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 06-12-10 02:13 |
|
Kan vi ikke få GMO-høns der lægger skalfrie æg ??
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 06-12-10 06:51 |
|
I "gamle dage" hed det, at et nylagt æg var svært at pille, mens et gammelt æg var nemt.
Nu syntes jeg det er helt tilfældigt, æggene er tit svære at pille, ligegyldig hvordan, hvor gamle de er osv. De æg jeg bruger er enten øko- eller fra gårdsalg, problemet er at skallen tit er MEGET tynd, på gårdæggene er det dog mere tilfældigt, nogle tynde, nogle OK.
Mit gæt er, at man i dag er blevet så dygtig til at lave foderblandinger, der kun lige akkurat indeholder kalk nok til en helt tynd æggeskal (det giver garanteret en besparelse på 1/10 øre pr. æg), så ægget knækker bare man kigger på det, og skallen går i tusind små stykker når man prøver at pille dem.
Hvis de bliver endnu tyndere kan de måske spises med skal?
Nå, nu skal jeg til at koge vores morgenæg, så må jeg se hvordan det går!
| |
|
Jeg bruger landæg og oplever kun problemet hvis jeg koger helt friske æg.
| |
| Kommentar Fra : Ammitz |
Dato : 06-12-10 10:06 |
|
Jeg tager æggene ud af køleskabet aftenen før jeg skal koge og pille dem. På den måde har jeg opdaget at jeg igen næsten altid kan undgå, at katastrofen sker.
Jeg har så at sige igen altid flotte hele kogte æg.
Ammitz
| |
|
På EN måde, er det nu dejligt, at jeg ikke står helt alene med den oplevelse.
Son vagnr skriver, så har det meget vel noget med prisen på foderet, og dermed også kvaliteten på foderet at gøre.
Og laver de så nogle millioner æg på sådan en fabrik, er 1 / 10 øre jo også penge, når bare der er nok af dem.
| |
| Kommentar Fra : Smokei |
Dato : 06-12-10 11:26 |
| | |
| Kommentar Fra : Christa.N |
Dato : 06-12-10 11:41 |
|
Citat Son vagnr skriver, så har det meget vel noget med prisen på foderet, og dermed også kvaliteten på foderet at gøre. |
Køb derfor øko æg og så er dyrevelfærden også i orden !!!
Øko æg kan også en sjælden gang have et enkelt æg der "svigter"
- farven på skallen betyder intet, men afhænger af hvilken race hønsene har OG KUN DET
I gamle dage: min mor brugte altid sådan en "æggeprikker" nogen der gør det ?
- og betyder det at skallen ikke ødelægges under kogning ? at det er nemmere at pille ?
Personligt lægger jeg altid æg i koldt vand og så koger dem.......
| |
| Accepteret svar Fra : dova | Modtaget 100 point Dato : 06-12-10 12:12 |
|
Det har noget med alderen på ægget at gøre, og kun det, og aldringsprocessen bliver forsinket nu til dags grundet opbevaring i køleskab.
Mellem æggehvide og skal sidder der en hinde.
Det er den der har til formål at sikre at vand ikke trænger ind i ægget udefra, og samtidig sikrer den at kondens kan sive ud af ægget.
Denne hinde sidder fast i æggehvide og skal når ægget er friskt, og derfor er kogte friske æg svære at pille fordi hinden sidder fast
Men med det samme ægget er lagt, begynder sådan rent ud sagt,. forrådnelses/nedbrydningsprocessen og det bevirker at hinden løsner sig og så er ægget nemmere at pille.
Det næste der sker i nedbrydningsprocessen det er at æggehviden bliver meget mere tyndtflydende (bemærkes når ægget slås ud, at på helt friske æg bliver hviden hængende som en sej masse omkring blommen, mens ved ældre æg er hviden mere vandig og "splatter ud".
Nå, det blev en længere udredning..det korte er, at det er æggets alder og dermed hvor fast den semipermeable hinde sidder, der bestemmer hvor let ægget er at pille, og opbevaret på køl, er ægget "nyere" i længere tid, fordi det forsinker nedbrydningen
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 06-12-10 12:35 |
|
Giv både friske og kogte æg en lang tur i blenderen så skallen bliver til mel.
Man "skal" jo have kalk i maden.
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 06-12-10 13:15 |
|
Hejsa alle.
Må jeg komme med et lille tip.
Når i koger æg...uanset om der lige er hentet ind fra høsnagården eller købt i Netto.
Så kom dem i KOLDT vand når de skal koges. Kom salt i vandet og ikke bare salt ..men salt salt. Altså meget.
Tænd under gryden og gi' dem den tid de plajer ...alt efter om det er blødkogt eller hårdkogt i skal bruge.
Det er noget der hjælper.
Jeg fik selv tippet fra krofatter på Bogø kro.
| |
| Kommentar Fra : LuffeA |
Dato : 06-12-10 13:24 |
|
I koldt vand ?
Det har jeg så hørt i en anden forbindelse. Skal de være blødkogte så start med koldt vand, når så vandet er begyndt at buldre er de klar.
| |
|
Søg på google - og det viser sig, at mange kender til sværheden med at pille æg
et fif, -
Bedre æg
Eddike kan også gøre vidundere, når det drejer sig om at koge æg. Når du laver hårdkogte æg, så put destilleret eddike i vandet. To spiseskefulde for hver liter vand. Det gør, at æggeskallen ikke revner under kogningen. Samtidig bliver æggene nemmere at pille. http://www.berlingske.dk/danmark/eddike-er-det-nye-sort-1
Fra maduniversitetet:
Nemt pillede æg
Put en tændstik i kogevandet næste gang du koger æg, og det letter æggepilningen. Selv dagfriske æg bliver nemme at pille
Tag en theske, og lad formen på den følge formen på ægget, - selvfølgelig lige under skallen og vupti, så er ægget er pillet
kloge samtaler fra nettet:
http://www.strigler.dk/viewtopic.php?f=9&t=9101
Jo nyere et æg er, jo sværere er det at pille.
Det er fordi den hinde, der sidder lige indenfor skallen sidder fast i skallen og æggehviden når ægget er friskt.
Med det samme et æg er lagt, starter faktisk også nedbrydnings/forrådnelsesprocessen og det bevirker, at hinden efterhånden løsner sig fra skallen og hviden, og derfor er æg af ældre dato nemmere at pille skallen af.
Hvorfor er æg så udstyret med den åndssvage hinde, er der så sikkert nogen der tænker ?
Så lidt viden, som egentlig ikke kan bruges til ret meget andet, end at så ved man lige netop det
Hinden, en såkaldt semipermeabel hinde/membran, har to formål : at sikre ægget kan "ånde"...altså der kan slippe fugtighed ud gennem hinden.....og den forhindrer fugt i at trænge ind gennem hinden....deraf betegnelsen "semipermaeabel" = halvgennemtrængelig, fordi der kun kan sive noget igennem den fra den ene side..
Kan helt klart anbefale pustemetoden - giver sådan en dejlig kulør...............
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 06-12-10 13:29 |
|
Citat Skal de være blødkogte så start med koldt vand, når så vandet er begyndt at buldre er de klar. |
Næææ nej...så skal de ha' 2½ min. så er de klar.
Hårdkogte gir' jeg 10 min. når vandet begynder at koge.
Slut prut finale.
| |
| Kommentar Fra : No1Here |
Dato : 06-12-10 16:25 |
|
Hvorfor er et friskt, hårdkogt æg svært at pille?
En betingelse for, at et hårdkogt æg kan pilles er, at pH er over 8,7. Forklaringen menes at være, at den indsugede luft har adskilt skalhinderne, og at den højere pH-værdi har forøget koagulationstilbøjeligheden af hinderne. pH i et nylagt æg er 7,6, og det tager ca. 2 døgn ved stuetemperatur, før pH er over 8,7.
http://www.eggsite.dk/Everything%20about%20eggs/Taet%20paa%20hoenen%20og%20aegget/Fakta%20om%20aeg.aspx
| |
| Kommentar Fra : vagnr |
Dato : 06-12-10 17:53 |
|
En lille kommentar til den semipermeable (halvgennemtrængelig) membran (den hvide hinde), det er ikke fordi der kun kan slippe noget igennem fra den ene side, men fordi små molekyler kan slippe igennem, mens store ikke kan.
Fx slipper ilt og kultveilte fint igennem, så fosteret kan "ånde" derinde, en klar fordel, hvis man ikke når at blive kogt inden, mens vand ikke lige slipper igennem.
I gamle dage konserverede man æg med vandglas, så der ikke kunnne komme luft igennem skallen, og så kunne æggene holde meget længere. Jeg ved ikke om de også blev nemmere at pille
| |
| Kommentar Fra : malmin |
Dato : 06-12-10 19:24 |
|
Jeg er opvokset med gårdhøns/æg og har selv gårdhøns/æg.
Som flere har beskrevet, er nylagte hårdkogte æg umulige at pille. Jeg har prøvet alle de husråd der findes, men et æg der er lagt samme dag, kan ikke ikke bruges til et hårdkogt æg, uden at det meste af hviden følger med skallen.
M.h.t gårdsalgs æg og tynde skaller: Når skallerne er tynde, er det fordi hønen er ved at være gammel og udtjent. Hun har næsten ikke mere kalk tilbage i kroppen, til at danne tykke æggeskaller med. Derfor regner man også med at en høne er æglæggende i ca et år, hvis man ønsker holdbare skaller, derefter bliver hønen slagtet.
De høns jeg har haft gennem årene, har altid fået hønseskaller(knuste muslingeskaller), og andet der skulle give stærke æggeskaller, men alligevel bliver æggeskallerne tynde når hønsene har lagt æg et års tid.
I gamle dage, holdt hønsene pause med at lægge æg i vinter perioden, og derfor kunne hønsene lægge tykskallede æg i flere år. Nu om dage er hønsene avlet til at lægge æg hele året - undtagen i den periode hvor de fælder - så derfor bliver hønsene hurtigere "afkalket"
En høne kan blive meget gammel. En vidunderlig tam høne ved navn Fru Knud, blev 15år, og kunne være blevet ældre, hvis hun ikke var blevet taget af ræven. Fru Knud blev ved med at lægge æg, trods den høje alder, men der kom kun et eller to om ugen, og ofte var det vindæg. Kedeligt at ræven lige snuppede Fru Knud.
| |
|
Her er meget spændende at læse, om vores æggeproblempillerier ...
Den med kun at købe de se bare brune skaller er en god ide, især når nu skallen ofte går i " 1000 stykker " under plukningen.
Og til malmin
Holder det du skriver, så har jeg i merer end et par år, købt supermarkeds æg der har været lagt af høns med en 3 - 4 år på " bagen "
Løsningen er helt klart at opfinde en tingets - hvor i man kan slå ægget ud, og så koge det bagefter....
| |
| Kommentar Fra : malmin |
Dato : 07-12-10 02:44 |
|
Nu ved jeg ikke lige hvordan du kommunikere med de "høns" og/eller æg fra supermarkedet
Står der på æggebakken hvor gamle hønsene er? Det lyder spændende.
Det er ikke nødvendigt at vente på en tingest hvor man kan slå ægget ud, og så koge det bagefter......
Du skal bare komme vand i en gryde, og når det lige når kogepunktet, slår du ægget i stykker og kommer det rå æg i vandet det kaldes pocheret æg.
Så nu har du løsningen på dit problem med æggeskallerne - hvis du altså ikke taber nogle skaller ned i gryden, når du slår ægget ud
| |
|
Citat Løsningen er helt klart at opfinde en tingets - hvor i man kan slå ægget ud, og så koge det bagefter.... |
Den er allerede opfundet, til microbølgeovn.
| |
|
Tak til Troldepige
Det var jeg ikke klar over ... men en dims jeg helt sikkert lige vil kigge på.
Og til malmin
Jooo ser du ... du skriver at høns laver skallerne tyndere jo ældre de bliver, så er det altså min logik, at når så skallen bliver så tynd, at den nærmest smuldrer, så må hønsene da have flere år på bagen...
| |
| Godkendelse af svar Fra : vedikkealt |
Dato : 28-12-10 21:42 |
|
Tak for svaret dova.
Så lyder problemet jo til at være ... at æg i dag kommer ud i butikkerne ... "alt for hurtigt"....
Jeg var også inde på en - ægkogningsdims - hvor i man kunne koge æg uden skal. en sådan skulle findes ifølge et indlæg her ... til micro ovn, jeg har været flere steder for at erhverve mig en sådan, men den er åbenbart udgået ... måske den bare ikke fungerede ... ?
En kunde der i EN af butikkerne hørte mit spørgsmål, mente at der for en 15 - 20 år siden var nogle "porcelæns" bægrer på markedet, hvor i man kunne slå et æg ud, og så sætte det ned i en gryde med kogende vand...! ?
Bedste hilsner og fra vedikkealt
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|