Kan man virkelig blive træt af krimier?
Det er vi da nogle stykker, der ikke kan forstå.
Nå men forlader vi krimi-genren, så har jeg disse bud:
Afrika-trilogien af Jakob Ejersbo er bare fantastisk:
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Romanklubben/Artikler/20100611125408.htm
og så bliver man helt opslugt af Jodie Picoult's "For min søsters skyld" - puha, det er en bog, der i den grad griber én om hjertet.
Har hun læst "Ikke uden min datter" af Betty Mahmoody? - også en fantastisk bog, man bliver opslugt af.
Kan hun i det hele taget lide bøger fra virkelighedens verden? Måske er "Datter af en massemorder" af Anne Marie West en mulighed?
Louise-trilogien af Hanne Vibeke Holst er rigtig god. En forfatter, der skriver rigtig godt
Rosamunde Pilcher har skrevet flere gode romaner f.eks. "Konkyliesamlerne"
"Tempelridderen" af Jan Guillou er også et godt bud. Men måske har I set filmatiseringen?
Ken Follet er en god forfatter, og bogen "Jordens Søjler" er værd at stifte bekendtskab med.
"Havets katedral" af Ildefonso Falcones - ikke dumt heller
Skal det være romantiske bøger, så Er Danielle Steel vældig populær. Min mor er vil med hende, men jeg har ikke selv læst mere end en enkelt. Har dog set en del filmatiseringer.
Skal du ikke selv lige selv have en bog med på vejen? "Libri de Luca" af Mikkel Birkegaard
Det var en del bøger, jeg fik listet op her. Meget forskellige, men rigtig gode hver især. Hvis du skriver lidt mere om, hvad det er din kone synes om, så har jeg sikkert flere bud.
Selv er jeg i gang med Vindens skygge af Carlos Ruiz Zafón - tegner godt