---

Nu har jeg læst stolpe op og stolpe ned, og er ikke blevet klogere. Nu sætter jeg min lid til at der er nogle kloge Kandu brugere der kan hjælpe.
Mit spørgsmål: Ved fælles forældremyndighed hvem sørger da økonomisk for barnet? Ved godt at den part barnet ikke bor hos betale knap 1000 kr. til barnet som standard, skal den barnet bor hos sørge for resten til barnet? Har hørt at man skal deles om de større nødvendige ting, som overtøj, sko m.m. Har læst mange sider på nettet og der står intet, så vær sød kun at henvis til en side hvis der konkret står noget om økonomi.
Håber på jeres hjælp.
Notatoy.

---

Den der har barnet boende skal sørge for barnet. Den anden part betaler underhold (som du selv siger)

www.tax.dk har hjulpet mig meget.

---

Det er også den der har barnet boende der får børnecheck.

---

Hej notaroy
Nej det skal man ikke den der har barnet skal forsørge sig selv vedkommende får bidrag fra modperten + når man står alene får man forhøjet børnebidrag og så kan man søge om hjælp til konfirmationen det har været omkring ca 25oo, 00 kr jeg er ikke helt klar over hvor meget det er i dag og når de så kommer i uddannelse kan der komme på tale. Jeg håber at det var en hjælp.
Mvh fjordglimt

---

http://www.civildir.dk/regler/boernebidrag.htm her står hele skidtet.

---

Hej Notaroy

Uanset om man har fælles forældremyndighed eller om den ene forældre har forældremyndigheden over barnet skal den som ikke har barnet betale børnebidrag 950-1000 kr pr måned, thats it! den som har barnet boende til daglig skal sørge for alle fornødenheder, sko, tøj mad osv. vedkommende får så børnebidrag fra stat/kommune samt pr automatik forhøjet børnebidrag hvis den som har barnet er enlig kvinde, hvis det er en enlig mand får han ikke automatisk forhøjet børnebidrag men skal søge om det og kan kun få det fra først kommende periode, en kvinde får det med tilbagevirkende kraft (ligestilling! You know) hvis der ikke er økonomi i husholdningen hvor barnet er kan vedkommende gå til kommunen for at få hjælp - ikke til den anden af barnets forældre, oftest er det dog sådan at man som mand gerne hjælper hvis muligt for at bevare den fælles forældremyndighed.

Du kan dog pålægges at skulle betale til konfirmation som fjordglimt rigtigt siger samt derudover også til efterskole ophold og lignende (jeg blev engang pålagt at skulle betale for efterskole ophold til et barn som jeg er dømt som far til men slap fri da jeg kunne bevise at der gennem en årrække havde boet en anden sammen med moderen og deres forhold var at sammenligne med familieforhold- så kæmp)

---

Ok, i har igen været til stor hjælp. Men lige en ting til, kan det være rigtigt at den der har barnet boende, skal sørge for tøj, sko, sengetøj m.m. der skal ligge hos den anden forældre?

---

Nej

---

nej

---

Ikke indretning, men tøjet vil jeg mene man skal sørge for.

---

Den der har barnet boende skal sørge for al tøj..hvis modparten vil have tøj liggende fast, skal vedkommende selv betale.
Venligst
Sus

---

Hej.

Det er egenltig meget simpelt.

Hver af forældrene har forsørgerpligten over deres barn. Uanset forældremyndighed, samværsaftaler og alt andet.

Det er den der har barnet boende der normlat får udbetalt børnefamilieydelse og børnebidrag.

Den der får udbetalt bidragene skal betale for alt til barnets normale underhold. Tøj, sko, klub, med mere...

Der er ikke krav om at der skal være en "garderobe" ved samværsforældren. Tøjet kan sendes med frem og tilbage ved samværets start og slut. Kravet til tøjet er at det er årstidssvarende, og i rimelig stand. Har samværsforældren specielle krav til tøj standard, så man han/hun selv betale.

Indretningen kan der slet ikke komme på tale om at der skal betales bidrag til - nogen af vejene.

Der kan dog være andre beløbsstørrelser end normalbidraget. Dette afhænger af forældrenes respektive indkomst.

Prøv evt. at kigge ind på www.barnetsret.dk , der kan du også få svar på spørgsmålet....

Endelig til sidst, så skal det bemærkes, at bidrag og børnefamilieydelse er beregnet til barnets underhold. Det er altså ikke penge der "tilfalder" den anden forældre. Normalt vil denne dog have betalt for indkøb løbende, hvorfor det rent retspraksis forholder sig sådan, at man acceptere at forældren lader pengene gå ind i den daglige husholdning. Under forudsætning af, at barnet ikke mangler noget...

mvh

BenKvist

---

Qualiman skrev:
[citat]
pr automatik forhøjet børnebidrag hvis den som har barnet er enlig kvinde, hvis det er en enlig mand får han ikke automatisk forhøjet børnebidrag men skal søge om det og kan kun få det fra først kommende periode, en kvinde får det med tilbagevirkende kraft (ligestilling! You know)
[/code]

Det passer bare ikke.......
Jeg er en kvinde og jeg måtte søge om forhøjet børnebidrag og kunne ikke få med tilbagevirkende kraft, så der er ingen diskriminering her. Har du oplevet det modsatte må det være en fejl.

MVH Bente

---

Til bente64

Det er korrekt. forhøjet børnetilsskud (det som kommunen udbetaler) skal altid søges. Og fås altid fra starten af næstkommende kvartal. Der kan altså gå op til små 6 mdr inden man ser de første penge.

Børnebidraget (det som den forældre der ikke har barnet boende skal betale) fastsættes af statsamtet, eller højere myndighed hvis der ankes.

Men tilbage til Notatoy...


Som tidligere beskrevet, så har forældrene hver for sig forsørgerpligt over barnet. Den forælder der IKKE har barnet boende betaler for sit vedkommende et børnebidrag (de små 1000,- du nævner er fordelt således: 859,- + 111,-).




Ja. Som hjælp får man børnetilskud (kommunen) samt børenfamilieydelse (told&skat).




Der er nu mange sider hvor der står noget. Men da der er tale om, at det kan komme på tale med forhøjede bidrag og lignende, så kan man ikke opstille andet end vejledninger, så må man selv sammenholde i forhold til den økonomiske situation for forældrene.

De STORE ENKELT-YDELSER man kan komme til at betale til, er såsom uddannelse, konfirmation og lignende.
Disse enkeltydelser skal bidragsmodtager ansøge om i god til, og de bliver vurderet i det enkelte tilfælde. Igen på baggrund af økonomi ved begge forældre.

Til slut vil jeg atter lige slå følgende fast:

Uanset hvem der har forældremyndigheden, så har begge forældre forsørgerpligt (kontanthjælpsmodtagere med mere, vil også få udbetalt et beløb her til - bare for at give et eksempel).

Alle beløb der "skifter hænder" i h.h.t. det jeg har nævnt her over, har intet med forældremyndighedsindehaveren at gøre, eller med samvær for den sags skyld.

Pengene tilfalder barnet, og udbetales normalt til den der har barnet boende. Hvis dette er faderen skal han dog huske at ANSØGE om det, da man ved fælles forældremyndighed rent administrationsmæssigt regner med det er moderen der har barnet boende (det er jo hende der til dette tidspunkt har fået pengene).

Den der betaler børnebidrag kan trække bidraget fra i skat på følgende måde:
859,- (standard bidraget) er fuldt fradrags berettiget. 111,- (et ekstra bidrag der blev indført for en 3-4 år siden) er IKKE fradrags berettiget.
Man skal selv huske at gøre skatteforvaltningen opmærksom på at man betaler børnebidrag - og hvor meget. Og så skal man sørge for kvittering for betalingerne, så man kan dokumentere beløbet er betalt. Både over for Told&Skat, men også hvis forældrene på et tidspunkt bliver uenige om beløbet for en bestem måned er blevet betalt.

Der er INTET til hinder for, at forældrene kan afregne indbyrdes, uden at myndighederne bliver blandet ind i det. Der kan i et sådan tilfælde faktisk aftales hvordan betalingen skal ske. Hvor mange rater, hvornår, hvordan og så videre. Men igen - husk kvitteringer.

Jeg vil igen anbefale dig at kontakte hjælpekontoret ved www.barnetsret.dk, hvis der er konkrete spørgsmål.
Ved Barnets Ret er du nemlig sikker på at den rådgivning du modtager ikke er farvet af om det er "far" eller "mor" der spørger, men at hensynet alene tages til barnet - og et eller andet sted er det vel det mest rimelige.

mvh

BenKvist

---

Hold kæft hvor i vælter jer rundt i penge og rettigheder.

I GLEMMER EN TING ---- BARNET!

Det i laver her er den største af alle fejl ved skilsmisser. Man fokuserer på penge og hvad har jeg ret til og krav på. I hele denne polymik med hvem der skal betale, hvem der skal sørge for, hvem der kan trække fra osv osv, glemmer man barnet.

Gør jer selv den tjeneste og fokuser mere på barnet og mindre på pungen. Undlad at involvere ungen/ungerne i jeres tvister. Hold diskussionerne for jer selv. Sørg for at ungerne ikke engang overhører telefonsamtaler imellem jer. Hold pænt pokeransigt. Omtal modparten almindeligt. Forsøg at samarbejde omkring børnene. Køb ikke børnene. Samorden reglerne mht sengetid. pligter osv.

Mhv "en der kender ret meget til dette her, og kan få det til at du i hverdagen"

---

3773

Så vidt jeg kan se, så er der ikke nogen der glemmer barnet i ovennævnte.

Men der er nogle rent praktiske ting der skal være på plads - og det skal de være for at et forhold som det du beskriver du selv har, kan fungerer. I særdeleshed hvis den ene af parterne er væsentlig mindre bemidlet end den anden.

Det er helt klart, og det burde du nok af alle vide, at man er nød til at have nogle aftaler på plads omkring barnet, og de ting der følger med. Der er både tale om økonomi, samvær og meget andet.

Jeg kan slet ikke forstå din "udgydelse" her til sidst. Og da slet ikke når netop det bøløb der skifter hænder er beregnet til barnet. Altså...: Børnebidraget er i princippet penge der gives til barnets opvækst og underhold. Pengene er således ikke penge der er beregnet til den forælder hos hvem barnet bor. Der er altså tale om noget man som forælder gør til fordel for barnet.

Og den med samordnede regler er ikke noget der er noget hold i. Barnet er faktisk i stand til at kende forskel på regler ved "far" og regler ved "mor". Og barnet vil kunne håndtere det. Selvfølgelig skal der være en vis rød tråd, men lad nu være med at bygge to "ens verdner" for så kan barnet da slet ikke forstå hvorfor I egentlig er gået fra hinanden, når I nu er så ens og enige om alt...

mvh
BenKvist
(som kender endnu mere til det her og også kan få det til at du' i hverdagen - og som beskæftiger sig med problematikken dagligt)

---

Fair nok BenKvist, men man er lidt op at køre i sko og strømper i de ovenstående, ligesom at man i høj grad beskæftiger sig med de økonomiske aspekter.

Jeg er også helt klar over at alle skilsmisser bestemt slet ikke kører som min, hvor vi da gudskelov stadig kan kommunikere omkring børnene.

Den med reglerne er vi ikke enige om......

---

Hej igen og specielt hej til dig 3773.
Synes da lige at jeg vil indskyde at dette spørgsmål blev stillet netop for dine børns skyld.
Børnene bor hos mig, og ALT hvad de skal have får de af mig, hvis de skal noget betaler jeg. Deres far køber ikke så meget som et par strømper til dem. I sommers fik han billetter til legoland hvor vores fælles børn, han, hans kæreste og hendes to børn skulle op. Mine børn fik at vide, at hvis de skulle have noget deroppe feks. en is eller lign. måtte de have penge med fra mig eller fik de ikke noget. Når de kommer hjem fra weekend hos ham, fortæller de, at nu har han været i zoo med hende og hendes børn, næste weekend har han købt rockshow billetter til hendes børn, hende og selvfølgelig ham selv.
Det er ok, men lad lære med at fortæl mine børn det, for de følger sig glemt. De har ikke andet legetøj hos ham, end det de har fået med fra mig. Til jul og fødselsdag hvis de får penge i gave gemmer ham dem, og bruger dem hvis de skal noget, eller hvis de vil have en is eller lignende.
De sover på en madras på et gulv. Den store på 12 år kommer sommetider i seng kl. 20.30 i weekenden for hendes børn, som er meget mindre skal i seng. Så jo 3773, dette er skam fordi, jeg tænker på mine børn og deres tarv.
Notatoy.

---

Hej igen og specielt hej til dig 3773.
Synes da lige at jeg vil indskyde at dette spørgsmål blev stillet netop for dine børns skyld.
Børnene bor hos mig, og ALT hvad de skal have får de af mig, hvis de skal noget betaler jeg. Deres far køber ikke så meget som et par strømper til dem. I sommers fik han billetter til legoland hvor vores fælles børn, han, hans kæreste og hendes to børn skulle op. Mine børn fik at vide, at hvis de skulle have noget deroppe feks. en is eller lign. måtte de have penge med fra mig eller fik de ikke noget. Når de kommer hjem fra weekend hos ham, fortæller de, at nu har han været i zoo med hende og hendes børn, næste weekend har han købt rockshow billetter til hendes børn, hende og selvfølgelig ham selv.
Det er ok, men lad lære med at fortæl mine børn det, for de følger sig glemt. De har ikke andet legetøj hos ham, end det de har fået med fra mig. Til jul og fødselsdag hvis de får penge i gave gemmer ham dem, og bruger dem hvis de skal noget, eller hvis de vil have en is eller lignende.
De sover på en madras på et gulv. Den store på 12 år kommer sommetider i seng kl. 20.30 i weekenden for hendes børn, som er meget mindre skal i seng. Så jo 3773, dette er skam fordi, jeg tænker på mine børn og deres tarv.
Notatoy.

---

Glemte lige at nævne at jeg er studerendeog min eksmand har et almindelig arbejde og får en rimelig løn. Ikke at mine børn mangler noget, men de nævner tit at deres far klager til dem over at han ikke har nogen penge. Vores far kan ikke give os en is, for det har han ikke penge til, han er fattig - siger de. Så bliver jeg sgu (undskyld) harm.

---

Han er ikke fattig idag - det bliver han den dag jeres børn fravælger han for at være den skid han opfører sig som!

Med en datter på 12 som den ældste, burde der være andre følelser end dem der åbenbart gives udtryk for fra hans side.

Man må håbe for ham at han vågner op inden han bliver fravalgt, og det kommer helt automatisk.

---

Næh det er jo et af de rigtig kedelige eksempler du har dig der. Nu står jeg på den anden side af det ræs. Dvs jeg betaler til moderen. Men det afholder mig jo ikke for at købe lidt undertøj, strømper og en t-shirt i ny og næ. Begge mine unger har deres eget værelse med seng og tons-vis af skrammel (sådan føles det når vi rydder op).
Jeg føler mig skam også fattig og har en pæn stram økonomi, men det blander jeg ikke ungerne ind i. De får såmænd alle de is og alt det slik de har behov for (og lidt til).

...og Notatoy, jeg flippede ikke ud pga dig, men alle indlæggene beskæftigede sig kun med penge penge og penge. Det var det der tændte mig. Sorry, den var bestemt ikke møntet på dig.....langt fra....jeg synes da også jeg forsøgte mig med et hæderligt svar. Du spurgte til en god side, og TAX.dk fortæller meget godt og har gode links.

---

Hejsa Notatoy.

Du skriver nu:


For det første er der ingen tvivl om, at det er en uanstændig opførsel. Og for det andet, så er det altså HAM der skal betale for ALT under samværet. Det vil sige at det er ham der skal betale billetter, is med mere.

Der står IKKE noget i lovgivningen om at han skal behandle børnene ens, og desværre ser man alt for tit denne "skævvridning". Det er efter min mening en direkte svinsk måde at behandle jeres børn på (og ja - jeg er selv en mand). Men jeg kan da oplyse, at der er tendenser til, hvis det kommer til "slagsmål" om samvær på et tidspunkt, at en sådan forskelsbehandling straffes med nedsat samvær. Af hensyn til børnene.

Medhensyn til at han bruger "deres penge" så har jeg kun ét spørgsmål... Har han del i forældremyndigheden? Hvis IKKE så må han IKKE råde over deres økonomi, og han begår altså en strafbar handling, med mindre han er indsat som værge.

Rent personligt, ville jeg måske overveje i en situation som denne at få lavet samværet om - om ikke andet så for en stykke tid. Din datter er 12 år og skal høres ved statsamtet, og hendes udsagn vil sandsynligvis blive tillagt en vis vægt.

Det kan jo være han vågner op... Ellers er det måske bedst for dine børn slet ikke at have kontakt til ham?

Det er selvfølgelig et spinkelt grundlag at vurdere det på, men jeg ved af erfaring at det tager lang tid (normalt) at få "kørt en sag igennem" og derfor skal man rent overvejelsesmæssigt være på forkant. Og evt. også finde ud af hvad man vil gøre, hvis samvære alligevel skal fortsætte. Det er helt sikkert kårdt for dine børn, at blive gjort til genstand for denne forskelsbehandling.

Til 3773 kan jeg kun sige, at alle indlæg handlede om penge - helt sikkert - for det var lige som det der lå gemt bag det oprindelige spørgsmål.... ... Hvad skulle man ellers svare ??



mvh

BenKvist

---

Hej BenKvist

Det er sgu nok mig der er lidt overfølsom. Synes bare det hele rendte i rundkreds med de der penge. Det var ligesom om ingen kerede sig om ungerne.

---

Hej BenKvist

Det er sgu nok mig der er lidt overfølsom. Synes bare det hele rendte i rundkreds med de der penge. Det var ligesom om ingen kerede sig om ungerne.

---

3773...bravo, dejligt at høre, jeg var også lidt ked af, at du havde misforstået det lidt. For jeg synes bestemt dette handlede om børnene.

Knus
Sus

---

Vi har fælles forældremyndighed, desværre. Jeg ved, at hvis jeg søger ene forældremyndighed bliver det et mareridt, det vil han tage som et nederlag (det lyder jo ikke godt "ude i byen" at man pludselig ikke har fælles f.m. mere), det bliver en kamp. Jeg overvejer det seriøst, men er meget i tvivl for hvad med børnene, de skal, som en af jer så rigtigt nævner ikke mærke at vi ikke kan enes, og jeg er lidt nervøs for at han vil lade det gå ud over dem.
Han har dem hver anden weekend og ikke mere. Hvis jeg skal noget vil han ikke tage dem, uanset hvad jeg skal. Hvis han er i det gode hjørne siger han hvis bare det ikke lige var den dag så ville jeg gerne, hvis han er i det dårlige siger han bare nej. Hvis han skal noget de dage han har dem, så tager jeg dem. Ved godt at jeg så burde sige nej, men så får han et eller anden til at kigge efter dem og det går så igen ud over dem.
Han har dem hver anden weekend, 4 dage omkring jul eller nytår og efetr lang kamp 2 uger i sommerferien istedet for en. Så behøver man ikke have fælles myndighed, men han vil ike afgive den, for nu han han bestemme. De skal gå til fodbold, tennis osv. Det har jeg ikke råd til, og meget af det vil de heller ikke så det gør de selvfølgelig ikke. Men jeg hader at tænke på at han kan bestemme eller være medbestemmende i ALT, når han ikke økonomisk eller følelsesmæssigt bidrager med noget.
Ved godt at han skal betale de is m.m de skal have når de er hos ham, men hvis ikke jeg giver dem penge får de jo ikke nogen.
Hej fra Notatoy

---

Det kom det til........

---

Ja- der var jo en grund til at man gik fra hinanden. Vi- min x-mand og jeg havde også lidt problemer i starten, men vi har fået dem løst...og så vidt jeg ved har det ikke gået ud over ungerne. Men der findes jo desværre "mindre bemidlede" mennesker indimellem, som ikke har forståelsen af hvordan man behandler sine børn, så de kommer så skadefri så muligt igennem en skilsmisse.
Jeg bliver så pissesur når jeg ser det...og det gør jeg desværre alt for ofte. Men det hjælper jo desværre ikke ungerne ØV ØV
Og kan godt se dit dilemma Notatoy, ingen lommepenge ingen is....ja hvad dælen gør man?? Jeg havde nok gjort det samme som dig, men andre havde måske ladet værre og ladet faderen få balladen fra ungerne over at han aldrig gav en is eller lign!!!
Og måske at ungerne ikke gad ham i længden!!
Venlige hilsner og ønsket om at du klarer skærene.
Sus

---

Hej igen igen ....

Jeg synes helt ærligt du skulle tage kontakt til Barnets Ret. Linket har jeg skrevet tidligere. Der er faktisk noget du kan gøre, men jeg synes ikke lige et åbent forum som dette er det rette sted til den snak, da der skal lidt flere "private" ting på bordet.
Barnets Ret har rådgivere (der er underlagt tavshedspligt) som kan hjælpe dig på vej, men i sidste ende er det dig der skal tage beslutningen.

M.h.t. frididsaktiviteter så er det således at der skal opnås enighed om hvad børnene skal gå til. Ellers vil det blive den forælder der "bestemmer at børnene skal" der kommer til at bære hele byrden. Det er en maget normal praksis, hvis det afgøres i statsamtet.

Du har forøvrigt altid ret til at rette forespørgsler til statsamtet eller civilretsdirektoratet, for at få svar på konkrete spørgsmål. Vi er ovre i "normale procedure" og "sådan er det typisk" boldgaden her. Intet er helt sikkert, kun at det er børnene det går ud over.

Efter jeg har set mange "tilsvarende sager" som din, så minder minder den mig mest om de tilfælde hvor han kun har samværet, og forældremyndigheden for stadig at have noget at "sige". Ikke fordi det interesserer ham synderligt. Han har åbentbart fået nok i "den nye familie".

Det er vitterlig én af de situationer hvor jeg er bange for, at "fars" ret til samvær bør stryges af hensyn til børnene.

Jeg tror at en eneforældremyndighed vil være det rette. Det er jo ikke ensbetydende med at han og børnene ikke har ret til samvær.
Vi skal jo også lige huske i hele dette spil, at det er børnenes ret til samvær der er det vigtigste. Men ikke et samvær der skal gennemføres for enhver pris.

Hele samværs spørgsmålet må derfor vurderes ud fra hvad du vælger. Men rent "økonomisk" som det her jo startede som, så tror jeg ikke vi kan komme det nærmere.

Og selvfølgelig vil han tage det som et nederlag..., for han ved jo godt, at hvis du får forældremyndigheden, så kan han ikke bestemme pap-hat mere. Selvfølgelig bliver det også en hård kamp (det gør det oftest). Men er det ikke hårdere i længden at gå som du gør nu? Også for børnene. Husk at 1 år er lang tid for et barn. Det er altså lang tid af deres barndom de skal gå under de stridigheder der er...

mvh
BenKvist

(fik jeg provokeret nogen?? ku' ikke la' vær..)

---

BenKvist...nææh ikke mig ihvertilfælde, synes du har så evig ret.
Venligst
Sus

---

Tak for svaret benkvist. Jeg fik mange gode svar, synes dog du hvade de bedste og gode henvisninger. Tusind tak.
Hej fra Notatoy            

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.