/ Forside/ Interesser / Helbred / Allergi / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Allergi
#NavnPoint
Nordsted1 861
ans 580
smuller54 510
achtonfem 510
frieda 500
dova 220
BjarneD 200
srhansen 200
mangorossa 200
10  vaxen 200
Eksem på hænderne!!
Fra : gisele
Vist : 11833 gange
20 point
Dato : 02-05-03 18:45

Jeg har et meget stort problem. Jeg har så meget eksem på hænderne, at jeg ikke kan arbejde som frisør længere. Jeg har haft eksem hele livet, men det er bare blevet værre med årerne. Jeg læste en artikel i URBAN avisen om en kvinde som havde lidt volsomt meget af eksem og hun anbefalede nogle forskellige helse produkter, som hun var blevet kureret af. Problemet er at avisen røg i brændeovnen:( Jeg har åbne sprækker i og uden på hænderne. Hvad skal jeg gøre?? Og er der nogen der kender til artiklen??

Med venlig hilsen
Gisèle :)

 
 
Kommentar
Fra : rasmus91


Dato : 02-05-03 18:48

Jeg aner intet om den artikel du snakker om, men jeg havde det samme problem for nogle år siden. Jeg gik til læge med mit og fik noget creme, som jeg brugte to gange om dagen, og nu er det væk. Lægen er løsningen.

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 02-05-03 19:01

Hej Rasmus
Jeg har været til læger af mange slags. Det eneste de gør er at give mig en recept på elocon creme og div. pleje cremer. Det jeg søger er vel noget man indtager, dråber eller lign.. Alternativ behandling.

Mvh
Gisele


Accepteret svar
Fra : kurtfj

Modtaget 30 point
Dato : 02-05-03 19:13

Hej Giséle

Jeg kender et middel der med kan hjælpe dig. Men da jeg ikke vil beskyldes af andre for at reklamere for egne produkter, må jeg bede dig skrive direkte på min e-mail adresse, hvis du er interesseret. Du kan prøve midlet ganske gratis.

Mvh. Kurt Johansen


Min e-mail adresse: kurtfj@mail.tele.dk

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 02-05-03 19:44

Hej Kurt

Jeg har skrevet en mail til dig...

Mvh
Gisèle

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 03:30

hej gisele...prøv at kigge på denne debat om eksem
http://www.allergiskhverdag.dk/FRAMES/EKSEM/Eksem.html

OM EKSEM
http://www.bionordic.dk/indhold/sygdom/andre/eksem.html#intro
En anden form for eksem er "toksisk eksem". Denne type for eksem opstår efter, at man har været i kontakt med et kemisk stof der irriterer og ødelægger huden. Eksemet er ofte lang tid om at udvikles. Det rammer især hænderne, og det ses hyppigt hos folk der arbejder med kemiske stoffer.


Eksem er den mest almindelige hudsygdom. Det er betegnelse for en betændelses tilstand i hudens øverste lag. Eksem smitter ikke. Ved akut eksem er huden rød med kløende små blærer. Ved en kronisk eksem ses fortykket hud der er tør og skældende.

Der er forskellige typer af eksem. En allergisk eksem skyldes at kroppens immunforsvar reagerer voldsomt overfor nogle stoffer. Det kan komme pludselig, selvom man har været i kontakt med et stof i en årrække. Hænder, underarme, ansigt og fødder er steder, hvor eksemet typisk opstår. I op mod 50 % af alle tilfælde af eksem ligger der allergiske årsager bagved.



Håber det kan hjælpe dig..
Mvh Christina

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 03-05-03 11:10

Hej Christina

Tak for alle oplysningerne!! Jeg har ikke kun toksisk eksem, men alle slags. Jeg kan ikke tåle pollen, så går min hun helt amok. Hvis jeg er i psykisk ubalance, får jeg eksem. Jeg kan ikke engang tåle vand. Jeg har haft eksem siden jeg blev født, min far har det og min farmor havde det. Jeg har læst lidt på hjemmesiderne. Jeg har prøvet forskellige kure, som de nævner og cremerne har jeg prøvet.

Mvh
Gisèle


Kommentar
Fra : gisele


Dato : 03-05-03 11:16

Hej Kurt

Jeg har hørt om dit wondermiddel, ved bare ikke hvad det præcis går ud på andet end det bare skulle være vildt godt mod forskellige ting. Min familie har prøvet det, men min mor som har prøvet det har ikke eksem, så derfor har jeg ikke været opmærksom på det. Jeg vil gerne prøve dit wondermiddel!!
Tak for mailen! Jeg skriver til dig..

Med venlig hilsen
Gisèle

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 11:34

http://www.helvedesild.dk/brevkasser/hud_eksem/pages_hudeksem/D.html
Forskellige typer af håndeksem

Irritation som årsag til håndeksem
Udsættes hænderne hyppigt for vand, sæbe, rensemidler kan der opstå eksem på hænderne.
Hvis man anvender gummihandsker store del af dagen kan huden også blive opløst hvorved der lettere kommer eksem. Det beskyttende fedtlag i overhuden fjernes hvorefter eksemet kan udvikle sig.

De første forandringer med rødme og kløe vil være på de steder hvor huden er tyndest, dvs. på håndryg og mellem fingrene.

Eksemet kan også starte under en fingerring, hvorefter man flytter ringen over på den anden hånd. Dog blot med det resultat at eksemet også opstår på denne hånd.

Nedenfor kan du se hvordan denne type eksem kan se ud.










Eksem på hænderne opstået på grund af irritation.

Ansættelse i visse erhverv disponerer til denne type eksem:

1.Rengørings- og plejeerhverv.
2. Frisører.
3. Beskæftigelse i fødevareindustrien.
4. Beskæftigelse i metalindustrien.

Hvis man har, eller har haft eksem, astma eller høfeber, er man ligeledes disponeret til at få irritations håndeksem. Det skyldes at hudens beskyttende yderste hornlag populært sagt er "utæt", hvorfor lokalirriterende stoffer lettere trænger ned i huden og giver anledning til eksem.

Irritations påvirkning er den hyppigste årsag til eksem på hænderne. Det kan være på grund af vand, sæbe, opløsningsmidler og skæreolier.

Hvis man hurtig sætter ind med behandling (se senere), og beskytter hænderne med bomuldshandsker sammen med plast/gummihandsker, kan man ofte få forandringer til at forsvinde.

Allergi som årsag til håndeksem
Allergi er en meget vigtig årsag til at der kommer eksem på hænderne.

Der er tale om at hudens immunsystem reagere på kemiske stoffer.

De kemiske stoffer som hyppigst fremkalder allergi eller overfølsomhed er anført herunder:

Metaller, specielt nikkel og krom.

Parfumestoffer.

Gummikemikalier.

Naturharpiks.

Konserveringsmidler.

Der er således tale om stoffer der ofte kommer i kontakt med hænderne.

Hvis man først er blevet allergisk overfor f.eks. nikkel vil der være risiko for at få udbrud af eksemet hver gang man kommer i kontakt med metalgenstande der afgiver nikkel. Det samme gælder for de andre kemikalier.

Selvom man er klar over at man er overfølsom overfor nikkel eller parfume kan det svært at undgå at komme i kontakt med disse stoffer i hverdagen.

Eksemet på hænderne som skyldes allergi kan vise sig både i håndfladerne, på fingrene eller på håndryggen.

Nældefeber på hænderne kan skyldes allergi. Huden på hænderne begynder at klø og hæve op. Denne reaktion kan opstå på grund af allergi overfor latex gummihandsker eller fødemidler.

Eksem som skyldes mekaniske forhold
Eksem på hænderne kan i nogle tilfælde skyldes mekaniske forhold. Det kan f.eks. skyldes hyppig kontakt med arbejdsredskaber eller blot intensiv papirkontakt. Eksemet vil da ofte sidde på den yderste del af fingrene.


Eksem på hænderne som ikke skyldes irritation eller allergi
Der to typer håndeksem hvor årsagen ikke er hverken kontakt med irritative stoffer eller allergi. Det drejer sig om såkaldt pompholyx og hyperkeratotisk eksem.

Pompholyx
Dette eksem viser sig ved at der kommer udbrud med små blærer i håndfladerne og på siden af fingrene. Samtidig bliver huden rød og det klør meget. Det er specielt yngre mennesker som bliver ramt. Der kan komme udbrud med uger til måneders interval. Et udbrud varer ca. 2-3 uger.

Man kender ikke årsagen til dette eksem.

Denne type eksem, kan senere blive kompliceret ved at der oveni også kommer allergi overfor kemiske stoffer som den "utætte" hud udsættes for.

Hyperkeratotisk eksem
Dette eksem opstår overvejende hos midaldrende mænd.

Huden på hænderne bliver fortykket og skællende. Huden revner let. Der er ingen kløe og ingen blærer.

Nedenfor er vist hvordan denne type eksem ser ud.









Eksempel på såkaldt hyperkeratotisk eksem.

Man kender ikke årsagen til denne type håndeksem.

Der er ofte god virkning af behandling med et A-vitamin lignende stof som gives i kapsel form (Neotigason).




Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 11:38


hej Gisele..har du haft børneeksem som barn? prøv at læse artiklerne...


Børneeksem (Atopisk dermatitis)

Af Flemming Andersen, læge

Hvad er børneeksem?

Børneeksem (atopisk dermatitis) eller astmaeksem er et vedvarende, kløende eksem, som er præget af symptomfri perioder afbrudt af sygdomsudbrud af forskellig sværhedsgrad. Omkring 12% af den danske befolkning lider i barndommen af børneeksem, heldigvis "vokser" de fleste born fra det og efter puberteten er det kun omkring 1% af befolkningen der fortsat lider af sygdommen.

Personer med børneeksem har tendens til tør hud, lav kløetærskel og en øget risiko for udvikling af andre såkaldte atopiske lidelser som astma og allergi. En del mennesker vokser fra deres børneeksem, men andre er i større eller mindre grad præget af den livet igennem.



Hvorfor får man børneeksem?

Man kender ikke årsagen til lidelsen, men hos godt tre fjerdedele af de ramte personer er der børneeksem, astma og/eller allergi blandt den nærmeste familie. De syge børn har ofte også astmatisk bronkitis, astma eller en anden overfølsomhedslidelse. Sygdommen viser sig som regel inden det fyldte femte år og hyppigst i to til seks måneders alderen. Stadig flere børn får børneeksem i den vestlige verden.



Hvad er tegnene på børneeksem?



I spædbarnsalderen viser børneeksem sig som et kløende rødt udslæt på kinderne. Udslættet breder sig i ansigtet, ned på halsen og i bleregionen. I spædbarnsalderen kan lidelsen også ses på ydersiden (strækkesiden) af arme og ben. Børnene er generet af kløen, især om natten, og virker meget gnavne og irritable. Eksemet er normalt tørt, men ved infektion med hudbakterier (impetiginisering) begynder eksemet at væske. Dette er et faresignal og skal medføre henvendelse til egen læge eller en hudlæge.


Fra halvandet til to-års alderen går sygdomsbilledet over i 'klassisk' børneeksem. Nu findes eksemet i områderne omkring bøjefurerne, det vil sige i knæhaser, albuebøjninger, håndled, ankler og hals. Udslættet er meget kløende, og på grund af børnenes kradsen bliver huden i områderne fortykket.


Sygdomsbilledet i voksenalderen er en variant af sygdomsbilledet i barnealderen. Eksemet er tørt på en bund af fortykket hud og viser sig primært på overkroppen. Infektion af eksemet med hudbakterier er relativt almindeligt.


Mange mennesker med børneeksem har såkaldte atopiske stigmata, såsom mørke øjenomgivelser, dobbeltfurer under øjnene, tilbøjelighed til revner ved øreflipper og kløe ved sved og på grund af uldtøj.



Hvem er i særlig risiko?



Børn, hvor en eller begge forældre eller et af barnets søskende lider af en af de atopiske sygdomme allergi, astma eller børneksem. Hvis en forælder har haft lidelsen som barn er risikoen for at barnet får den omkring 25%, hvis begge forældre havde atopisk dermatitis øges risikoen til ca. 75%.


Børn, der ved fødslen har fået konstateret forhøjet IgE-antistof i navlesnorsblodet.



Hvad kan man selv gøre?



Inden man får sit barn, er det en god idé at tale allergi med sin egen læge og eventuelt en speciallæge, hvis den ene eller begge forældre er atopiker. Lægen vil kunne hjælpe med kostråd med mere, der kan reducere risikoen for, at barnet udvikler allergier og til en vis grad børneeksem.


Brug tøj af bomuld og undgå uldtøj og syntetisk tøj, der får barnet til at svede og irriterer huden.


Vask tøjet i uparfumeret sæbe og brug husholdningseddike i stedet for skyllemiddel.


Tag kølige bade, spar på sæben og brug rigeligt med fugtighedscreme flere gange om dagen. Om sommeren bør cremen være relativt tynd, mens den om vinteren bør være en fedtcreme.


Sørg for at få behandlet eventuelle allergier og undgå ting, der erfaringsmæssigt forværrer eksemet, såsom stress.



Hvordan stiller lægen diagnosen børneeksem?

Lægen stiller som regel diagnosen udfra oplysninger om eksemets forløb og ved at se på eksemet.



Udsigt for fremtiden



Det er vigtigt at gøre sig klart, at sygdommen er varig, det vil sige, at den ikke forsvinder og skal behandles hele tiden, også når der ikke er symptomer. Med konsekvent hudpleje og andre forholdsregler kan en del af de mere alvorlige komplikationer undgås.


Personer der lider af/har haft børneeksem er særligt udsatte for også at udvikle håndeksem.


Har man børneeksem, skal man være opmærksom på, at eksemet kan inficeres med mikroorganismer. Dette er specielt farligt ved infektion med herpes simplex virus.



Hvordan behandles børneeksem?

Behandlingen går ud på at fjerne de stoffer eller forhold, der fremkalder udslætsreaktionen, og at lindre kløen og betændelsestilstanden. Ved at følge de ovennævnte gode råd kan lidelsen i en del tilfælde kontrolleres. Ofte skal de gode råd dog kombineres med creme, der indeholder binyrebarkhormon (hævelses-dæmpende hormon). Denne behandling skal ske under nøje overvågning fra lægen. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med behandling på hudafdeling, blandt andet ved voldsomme hudinfektioner.




Medicin som kan anvendes:
Cremer med binyrebarkhormon
Hydrokortison 'DAK' Hydrokortison 'Galderma' Hydrokortison 'SAD'
Mildison Uniderm Emovat
Locoid Corticoderm Kenalog
Triamcinolon 'DAK' Legederm Betnovat
Betoid Bettamousse Celestonvalerat
Diproderm Diprolen Ibaril
Synalar Nerisona Metosyn
Elocon Cutivat Dermovat
Locacorten-vioform Kenacutan Locoidol
Betnovat med Chinoform Celestonvalerat med Chinoform Diproform
Synalar 0,025 % med Chinoform Fucidin-Hydrocortison Hydrocortison med Terramycin
Kenalog Comp. Kenalog Comp. med Mycostatin Fucicort
Carbamid-Hydrokortison 'Medic' Locacorten M. Salicylsyre Kenalog med Salicylsyre
Diprosalic Ibaril med Salicylsyre Locoid Crelo

http://www.netdoktor.dk/boern/fakta/Boerneeksem.htm
Sidst opdateret 12.08.2002

Hvad er atopisk eksem?



Atopisk eksem
Andre navne for samme sygdom er: børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis, Prurigo Besnier


Hyppighed og årsager
Atopisk eksem er den hyppigste kroniske børnesygdom i Danmark. Det er en delvis arvelig sygdom, som ikke kan kureres, men kun lindres. 90 % af sygdomstilfældene udvikles hos børn inden 4 års alderen, hvorfor sygdommen ofte benævnes børneeksem. For de fleste børn forsvinder sygdommen, når de er 7-11 år, men børnene har stadig risiko for udvikling af håndeksem, og ca. 25 % af eksembørnene får tilbagefald med børneeksem i 20-30 års alderen. Børneeksem består af et vedvarende, kløende eksem med symptomfri perioder afbrudt af eksemudbrud af varierende sværhedsgrad.

Forekomsten af børneeksem er steget fra omkring 3 % efter anden verdenskrig til 20 % i dag. Børn fødes ikke med børneeksem, men sygdommen kan udvikles inden for de første leveuger. Man kender ikke årsagen til børneeksem, der er såvel arvelig som miljøbetinget, men det er påvist, at forstyrrelser i hudens immunsystem spiller en rolle for udviklingen af børneeksemet. Årsagen til stigning i antallet af eksempatienter kendes ikke, men teorierne herom er mange. Stigningen i sygdomshyppighed ses alene i den vestlige verden, mens en tilsvarende stigning ikke findes i det tidligere Østeuropa. Sygdomshyppigheden synes således at være knyttet sammen med ”vestlig livsstil”, uden at man præcis har kunnet sætte fingeren på enkelte faktorer som årsag til stigningen. Stigningen skyldes muligvis øget forurening, indendørs allergener som husstøvmider og fald i amningen. Ca. 70 % af eksemtilfældene skyldes arvelige faktorer. Hvis den ene af forældrene har en atopisk sygdom (børneeksem, astma, høfeber eller allergi), er der 60 % risiko for, at barnet får børneeksem. Hvis begge forældre har det, stiger risikoen til 80 %. Klimaet har også betydning for børneeksem. Sygdommen forværres om vinteren, når luftfugtigheden falder. Om sommeren og foråret kan den øgede mængde sollys forbedre børneeksemet, og patienter der lever i bjerge eller ved kyster ser ud til at have det bedre.

Det vides i dag at immunsystemet hos personer med atopisk eksem er ændret således at hudens evne til at bekæmpe udefrakommende bakterier og virus er nedsat. Dette er af betydning, fordi nyere forskning viser, at tilstedeværelse af bakterier på huden kan være med til at forværre forløbet af atopisk eksem. Endvidere er hudens hornlag ændret således at sammensætning af fedtsyrer i hornlaget er anderledes end normalt og lettere gennemtrængelig for vand og andre udefrakommende stoffer. Den er også mere udsat for udtørring.

Sygdomsudvikling
Spædbørn (0-12 mdr.) har oftest børneeksem på kinder, hage, håndrygge og strækkesider af ben og arme, mens bleområdet som regel er uden eksem. Børnene kan reagere på kløen fra de er 1-2 måneder gamle. Efter 1½-2 års alderen ændrer eksemet karakter til "klassisk" børneeksem og er karakteristisk lokaliseret i bøjefurer, f.eks. knæhaser og albuebøjninger, men ses dog også ved håndled og ankler. Hos voksne forekommer børneeksem som oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Desuden har 75 % af de voksne med børneeksem håndeksem. Eksemet er her hovedsagelig lokaliseret på håndrygge og mellem fingre.

Børn med børneeksem er kendetegnet ved kløe, et tilbagevendende eksem, familiemedlemmer med atopiske sygdomme samt abnorm hudtørhed. Eksempatienter har en defekt hudbarriere, hvorfor fugten i huden fordamper og efterlader en tør hud, samtidig med at fremmede stoffer (f. eks. allergener) får let ved at trænge ind i huden, hvor de kan fremprovokere eksem. Det er derfor vigtigt at mindske fordampningen fra huden samt øge hudens beskyttende egenskaber. Dette kan gøres ved at anvende fede cremer - jo tørrere hud, jo federe creme. Der bør anvendes en creme uden parfume og farvestoffer

Børn med børneeksem har en hud, der er meget mere modtagelig for infektioner end andre, og virus kan brede sig eksplosivt. Børn med børneeksem vil derfor være modtagelige for f.eks. herpes (forkølelsessår) og stafylokokinfektioner.


Allergi og atopisk eksem
Der er ikke direkte sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi. Børneeksem medfører IKKE astma, men personer med børneeksem har øget risiko for udvikling af andre atopiske lidelser (dvs. astma, høfeber og allergi), og ca. 1/3 af eksembørnene udvikler astma. Derfor kaldes børneeksem også ofte for astmaeksem.

Undersøgelser har vist, at forskellige forhold kan udløse kløe og opblussen i eksem. Tomat- og appelsinsaft omkring munden og på kinderne vil irritere huden og udløse svie og kløe, men det skyldes ikke nødvendigvis, at barnet ikke tåler tomat og appelsin, men derimod ofte at huden er blevet irriteret. Det er de færreste børn med børneeksem, som udvikler allergi overfor mælk og æg. 2½-3 % af en fødselsårgang har mælkeallergi. Allergierne udvikles sammen med eksemsygdommen og kan opfattes som markører for et skævt udviklet immunapparat.

Ved spæd- og småbørn med udbredt eksem, som ikke svinder ved standardbehandling, og som er til stede hele året uden forbedring om sommeren, er en undersøgelse for fødemiddelallergi dog værd at overveje.


http://www.atopiskeksemforening.dk/atopisk.htm
Links:

Netdoktor: Om atopisk eksem

Læs om atopisk eksem hos børn i: "Helsenytt"



Kommentar
Fra : gisele


Dato : 03-05-03 18:09

Hej Christina!
Jeg har godt nok fået en masse informationer af dig. Tusind tak fordi du har brugt så meget tid på mig. Jeg har en masse links jeg kan gå ind på nu:)

Med venlig hilsen
Gisèle

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 03-05-03 18:12

Hej Kurt

Tak for din hjælp!! Jeg glæder mig til at prøve dine produkter. Jeg tror på dig, da jeg kun har hørt godt om det. Jeg vil gerne give dig mine point. Det er jo ikke så mange, men jeg er også en ny bruger. Så jeg skal lige sætte mig ind i systemet.

Med venlig hilsen
Gisèle

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 03-05-03 18:13

P.s. Og hvordan får du point fra mig?

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 18-05-03 16:54

Hej Kurt

Nu har jeg prøvet din drikke gel. Den smager ikke så slemt som jeg favde hørt. Den smager af presset citron i vand. Mine hænder er blevet pænere. Jeg er under psykisk pres i øjeblikket da min kæreste og jeg er gået fra hinanden, efter at have købt hus for 3 måneder siden. Så pga det, får jeg hurtigt eksem. Så det er så småt startet igen. Jeg må bare blive ved og håber at din drikke gel hjælper fremover, for det er svært at sige hvad der hjælper og ikke hjælper i øjeblikket. Tak for din venlighed. Jeg læste inden jeg fik din mail, at jeg skulle sætte flasken i køleskabet efter den blev åbnet. Det er virklig fedt at du har brugt tid på ar sende mig dine produkter og vil gøre en forskel.

Med venlig hilsen
Gisèle

Godkendelse af svar
Fra : gisele


Dato : 18-05-03 17:02

Tak for svaret kurtfj.
Da jeg ikke ved om det virker i nu, får du ikke 5 stjerner. Pga alt din umage med at hjælpe mig fysisk, får du 4 stjerner.

Mvh Gisèle                        

Kommentar
Fra : 1308


Dato : 13-07-03 02:00

hej. man kan bruge zoneterapi, hvor man får en behandling som renser kroppen og man skal drikke en masse vand. jeg har været meget syg på grun d af eksem og fik behandling i form af minerral bade på odense syge hus, men du kan også få det hos din hudlæge.

Kommentar
Fra : blankensteiner


Dato : 30-12-03 20:21

min søn på 3.1/2 år har haft eksem siden han var 3mdr gammel, og det var virkelig overalt på kroppen. Han er blevet behandlet med alt fra binyrebark hormoner til helse produkter MEN INTET HJALP...

Men ved sidste speclæge besøg blev vi præsenteret for en ny salve det ikke har så mange bivirkninger som fx Elocon der går i blodbanerne modsat dette, og sikken en virkning. Martin er næsten hel eksem fri og kan sove om natten uden at klø sig til blods. Så mit råd PRØV PROTOPIC salve det er et vidunder produkt, som virker

Kommentar
Fra : gisele


Dato : 03-01-04 19:41

Hej Blankensteiner

Tak for din hjælp.. Det vil jeg prøve. Vil tale med min læge om det, da jeg går ud fra at jeg skal have en recept på produktet...

Mvh
Gisele

Kommentar
Fra : Linnea


Dato : 20-01-04 13:55

Hej Gesele
Udover at bruge alskens vidundermidler og behandling, er det en meget god ide lige at overveje om det er muligt for dig at ændre på din kost. Jeg ved ikke hvad og hvordan du spiser, men meget ofte er eksem et udslag af dårligt fungerende tarmsystem og dårligt fungerende lunger (i fostertilstanden under den helt tidlige celledeling, deles det, der senere udvikles til henholdsvis lunger og fordøjelsessystem, fra den samme celle, og har derfor nær forbindelse resten af livet). Det kan være en god ide at undgå mælkeprodukter, raffinerede kulhydrater (sukker, hvedemel, pasta...) istedet skal der masser af fibre på bordet: grønsager, rugbrød, frugt, masser af bønner friske såvel som tørrede. Drik meget vand da fibre har det med at suge vand til sig. Mælkesyrer-bakterier er alfa-omega for en sund tarmflora, ta i helsekosten og prøv vita biosa, eller evt tabletter.
Jeg har selv døjet en del med eksem/udslæt og har en meget sart hud. Jeg har bekæmpet den udelukkende ved at ændre på min livsstil, sove og spise på faste tidspunkter, minus mælkeprodukter, minus alkohol, bad hver dag, kun creme på huden hvis det virkelig er nødvendigt... osv.
Timian, er supergodt for fordøjelsen.
Hvis jeg var dig ville jeg tage en beslutning om at komme problemet til livs ved at behandle årsag og ikke kun symptomer.
Det kan være en hård omgang at ændre på den slags ting og det vil helt sikkert ta lang tid før det er helt væk, men efter min mening er det det hele værd.
Hvis du er interesseret i flere informationer om livsstil vil jeg meget gerne skrive flere råd om hvordan du kan komme til bunds med eksemen.
Håber du får bugt med det.
Linnea

Kommentar
Fra : Kristines


Dato : 03-03-05 13:02

Hej gisele

Prøv at kigge på dette link.............måske kan I hjælpe hinanden.

http://www.minsmerte.dk/modules/news2/article.php?storyid=6

Knus Kristines

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste