/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Flækærter og andet dk-mad brok
Fra : vagnr
Vist : 3394 gange
100 point
Dato : 11-02-10 20:56

Kære Kanduer

Vinteren, når den for en gangs skyld er der, får mig lidt i fundamentalist-modus, så jeg vil have brunkål (ikke noget problem), gule ærter (stort problem) og anden gammeldags vintermad, i hvert fald engang imellem.

For snart mange år siden forsvandt de hele gule ærter fra forretningerne, blev erstattet af flækærter. Bortset fra at flækærter ikke kan bruges i pusterør (jeg havde landets mest velopdragne katte, et fyh var nok til at få dem til at opføre sig ordentligt ) var problemet ikke så stort, men alligevel, der manglede noget, skallen omkring ærten, som kom med i de gule ærter, men jeg kan ikke længere huske om jeg kunne smage forskel.

Men for et par dage siden blev jeg overfaldet af lyst til gule ærter, så en pakke grisehaler (ydrr, siger jeg, men min viv elsker dem), så røg der lidt kogeflæsk og medister i kurven, men flækærter kunne jeg ikke finde. Jeg fandt en medarbejder, der lige vidste hvor flækærterne var, Møllerens gule ærter, fint. Da jeg kom hjem viste det sig, at Møllerens gule ærter er nogle gule muselortelignende (slanke mus) dimser, der har den fordel at de kan koge ud på 5 min., men, syntes jeg, ikke smager helt rigtigt. Jeg lavede dem, havde ikke smagt det før, og gad ikke gå i byen igen.

Men de sidste par dage har jeg kigget efter den "ægte vare", flækærter, og fandt også en pose. Undervejs fandt jeg hvide bønner, kidneybeans, butterbeans, quinoa, bulgur og alle mulige andre eksotiske sager, såvel økologisk som med gift.

Jeg har også lige bagt rugbrød, men hele rugkerner kunne jeg heller ikke finde, men et utal af færdigblandinger til rugbrød i næsten alle afskygninger vælter det med på hylderne.

Hvad er spørgsmålet, hører jeg i min øresnegl!

Det er, er der virkelig så få af os, der gider lave mad fra grunden (ok, jeg bruger tomater og kokosmælk fra dåse, når det passer), at der ikke er marked for madfundementalister, der syntes det smager bedst og er både billigts og sundest, når man har lavet det fra grunden af?

TV vælter med, for mig, helt ligegyldige udsendelser om mad og kokke, er det så bare noget folk kigger på mens de spiser den dybfrosne pizza, der har været en tur i mikroovnen?

For ½ times tid siden blev vi færdige med aftensmaden, koteletter med en helvedes masse grønsager og kikærter (udblødt 10-12 timer og kogt 1 times tid), så det er ikke fordi jeg har noget imod de maneg nye ting vi kan få, jeg ærgrer mig mere over det jeg ikke kan få - længere

 
 
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-02-10 21:44

Citat
Det er, er der virkelig så få af os, der gider lave mad fra grunden


Ja jeg tror de unge mennesker i dag skal ha' det så nemt som muligt.
IKKE her siger jeg bare.
Lige nøjagtig der er jeg nok gammeldags.
Her laver vi så at sige alt med fra grunden.
Eks. :
Boede for år tilbage (3år) på landet.
Vi slagtede selv gris og lavede alskens ting selv.
Sylte , medister , grillpølser , leverpostej , rullepølse ja lat hvad hjertet begærer.
I "baghaven" havde vi høns , ænder og gæs som blev slagtet .
Leif er en kylling med at hugge hovedet af så det ordnede jeg når han havde indfanget kræene.
Et hårdt slag med øksen i baghovedet og ned på hugblokken.
Så var der hgang i grugkedlen og der blev plukket så det var en lyst.
Det var et KÆMPE arbejde men hvor var det dejligt når man kunne lægge det i fryseren.
Leif er udlært slagter så det er jo en kæmpe hjælp når grisen skulle parteres.
Det sørgede han for og jeg pakkede og skrev poser så det var en lyst.
I dag slagter vi ikke mere...ungerne er fløjet fra reden men vi laver alt maden fra bunden stadig.
Selv vores julerødkål koger jeg endnu.
For første gang lavede jeg oksehalesuppe i tirsdags.....jeg siger jer englene sang
Jeg smuttede over til vores venner med mad til dem. De skulle til kontrol på Riget efter manden havde haft hjertestop og min veninde skulle ikke hjem derfra og begynde at stå med mad sent om eftermiddagen.
Han er oprindeligt Tysker og der gjorde det gevaldigt gavn.

De unge i dag køber meget færdigt . Tiden er knap og de har lange arbejdsdage.
Nemt er det jo også....det kan så diskuteres hvor sundt det er.
Det var bare et lille pip fra Falster

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 11-02-10 21:46


Ret lige stavefejl vagnr.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 11-02-10 22:16



Jeg vil også have mad som mine bedsteforældre lavede den. Og jeg kendte en gammel dame som bare så gerne ville have byggrød igen, men om vi kunne find byggryn. Konen døde inde de begyndte at forhandle byggryn igen.

Og ordentlige tørrede ærter til gule ærter, det kan man ikke få. Man må købe møllerens men når de ikke skal koge så længe, hvordan hulen skal vi så få kogt flæsket.

Og så må folk ikke tage på og laver brunkål uden sukker, de bruger kulør til at få kålen brun. Så er det ikke Brunkål! Basta!

Jeg vil have ordentlige og friske råvarer. Jeg har aldrig købt en færdigvare og jeg har ikke tænkt mig at begynde nu.

Og nu hvor jeg er på efterløn så har jeg tid til de mere krævende retter.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 11-02-10 22:28

Tid til madlavning ?

Jamen - det kommer lige an på mit humør og dagen byder på tiden til det.

I weekender, kan jeg sagtens lave de der simreretter og bage brød osv. ( kan ikke lige forstå du ikke kan finde hele rugkerner)

I hverdagen, så bliver det alligvel til en del retter, som tager tid. Bla- på grund af alle de mange grøntsager, som lige skal forarbejdes . Men jeg laver som regel til flere dage, så er der noget af tage af. Det er nærmest meditation, at skære grønt.
Får leveret fra Årstiderne 1 gang om ugen og der er rigeligt, og opskrifter med, til nye retter.
Men... Hvis jeg nu havde små børn, som stod på dørtrinnet og krævede mad kl. 17.30 eller før, er jeg ikke så sikker på mine madkreationer ville være så store. Simremad og den slags er jeg først begyndt på igen efter at børnene er blevet voksne, og jeg kan lave det i weekenden.

Mad på tid ?? Ja, det er vist meget individuelt- man kan også lave god mad på kort tid

fik mig lige en mega rejemad, af skalrejer - det tog ingen tid at pille dem og det smager bare bedst.

Jeg kan heller ikke finde gule ærter, som ikke er flækærter, jeg har søgt på nettet, har du prøvet en helsekost forretning ??

Jeg vil søge i de butikker jeg kommer i- ooom der lige skulle være et sted, som ikke leverer Møllerens flækærter, men noget bedre. (de skal så sikkert stå i blød længere)



Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 11-02-10 22:47

hvis han bruger ærter der skal bløde op i 24 timer, må vi andre sgu´da også kunne købe sådan nogle

http://www.meyersmadhus.dk/da/opskrifter/spis_igennem_/gule_aerter_kogt_paa_kalvespidsbryst.html?recipeid=92

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-02-10 00:40



Måske i ser efter ærterne det forkerte sted... så vidt jeg ved, så er de på dåser (men er i tvivl)


Hvor mange år går der før f.eks porrer og selleri friske rødbeder/drueagurker er ukendt i DK??

For et par år siden fandt jeg på at prøve nogle af de gamle opskrifter, jeg fik mine forældre med på ideen. Det første projekt var kørvelsuppe, men det var da ikke til at opdrive frisk kørvel i forretningerne, så min far gik på grøftekantjagt, og det lykkedes at få en en potion til fire.... den ret kan jeg godt forstå er gået mere eller mindre i glemmebogen

Næste forsøg blev kærnemælkssuppe, men der kom vi for meget citron i, og siden har vi ikke fået afprøvet flere gamle rettter, men vi har da ideer til flere

Hva' er der blevet af forloren ål?? porrer behandlet som ål, eller fattigmandskoteletter, flæsk behandlet som koteletter.. mange mælkeretter osv

Vi må lige til at komme igang igen, nogle retter må da være værd at genopfrisk/genopstå

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 12-02-10 06:20

Tak for bidragene indtil videre. Det er rart ikke at føle sig helt alene i stadig at kunne lide (og selv lave) gammeldags mad engang imellem, og gerne afstemt efter årstiderne, så man får brugt de lokale råvarer når de er der.

De hele gule ærter har jeg ikke kunnet finde i mange år, har været i helsekostbutikker, museumsbutikker, fx Lützhøfft (tror jeg den hedder) i Roskilde og mange andre. Men da jeg desværre har fået katteallergi er de ikke så nødvendige længere, skyder ikke med pusterør mere


Mine unger krævede heldigvis ikke mad kl 17.30, der var jeg ikke kommet hjem endnu, min viv sørgede for eftermiddagsthe med brød osv, og så spiste vi ca. 19, nu hvor ungerne forlængst er væk venter vi til kl 20.

Men simremad kunne jeg nå at lave i week-enden, det tager sjældent lang tid med selve tilberedningen, og så kan det ofte passe sig selv mens man laver noget andet.

Til "Hvor mange år går der før f.eks porrer og selleri friske rødbeder/drueagurker er ukendt i DK??" så har jeg mange gange oplevet, at jeg har købt en eller anden helt almindelig grønsag, savoykål, fx., og må fortælle kassedamen hvad det er for at det kan blive slået rigtigt ind

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 12-02-10 09:49

Citat
, savoykål, fx., og må fortælle kassedamen hvad det er for at det kan blive slået rigtigt ind




Ja den har jeg også været på vagnr... de unge kender ikke den grøntsag.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-02-10 09:57



Citat
de unge kender ikke den grøntsag.


Det må jo være fordi deres forældre ikke har introduceret det for dem, for den har da være fremme læææænge

Vagnr... har du prøvet at søge efter ærterne i invandrerforretningerne, specielt de indiske har rigtig mange forskellige "ingredienser"??

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 12-02-10 10:43

De unge kender ikke den grøntsag. Det må jo være fordi deres forældre ikke har introduceret det for dem, for den har da være fremme læææænge

Ja, men der er jo ingen der siger de unge har været med til at lave mad, og jordskokker, skorzonerrod, glaskål/knudekål osv er da også nogle af de sikre "måbehits" hos de yngre kassedamer M/K. Nogle gange er jeg også blevet spurgt havd man kan bruge dem til, det syntes jeg er fint, så prøver de da at lære noget.

Ikke lige på sporet, men alligevel, for nogle år siden havde jeg fået alle varerne slået ind, men dankortsystemet var nede. Jeg har altid et par checkblanketter i tegnebogen, ikke noget problem, bortset fra for kassedamen, hun havde aldrig prøvet at blive betalt med en check, så hun skulle lige have hjælp fra en ældre kollega for at finde ud om hun måtte tage sådan en, og hvad hun skulle gøre. Da det var klaret spurgte hun, hvordan får man sådan nogle?

Efterhånden bruger jeg kun 1-2 checks om året, så det er nok ikke så mærkeligt, at hun ikke kendte det.


Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 12-02-10 10:44

Ups, glemte at skrive, at jeg vil prøve en indisk indvandrerbutik, har kigget hos tyrkere uden held.

Kommentar
Fra : smuller54


Dato : 12-02-10 12:24

Citat
har kigget hos tyrkere uden held.


det er sgu´da ellers mærkeligt- hvad gør de så når de skal have tyrkerduerne væk-


jeg troede ellers at det var dem man skræmte væk med pusterør og gule ærter


Kommentar
Fra : granner01


Dato : 12-02-10 14:51



Yes Smuller, tørrede ærter og et pusterør, det var tider den gang. Det var nu mågerne på altanen vi skød efter.

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 12-02-10 14:52



Og kan i huske hvordan øllebrød smager når man selv har bløde det gamle rugbrød op i hvidtøl. Det smagte af øllebrød. I dag bruger de pulver.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-02-10 14:59



Granner01... hvor i dog frådser... vi bløder ikke brødet op i hvidtøl, men vand men det ku' da være vi skulle prøve


Citat
I dag bruger de pulver


Ja, og det er nok kun til småbørn, tror ikke der er nogle unge/yngre mennesker er overhovedet spiser øllebrød

Kommentar
Fra : granner01


Dato : 12-02-10 15:05



Jo mine børnebørn gør, men jeg har lavet det fra de var små. Og mine egne børn spiser gammeldags dansk mad hos os om vinteren og det lærer børnebørnene også.

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 12-02-10 16:31

Jag kan varmt anbefale øl til øllebrød, der er vel også en grund til navnet. Jeg plejer bare at bruge en eller anden øl jeg har i forvejen, men godt smager det altid.

Der er vist kommet en genvakt interesse for nordisk og dansk mad de seneste år, hvad der er dejligt, men jeg syntes meget af den nye danske mad har en tendens til at blive for "fimset", altså man kan knap se eller mærke råvarerne.

Nu må det snart gerne blive lidt forår, til kalvefrikassé, amagergryde, hamburgerryg med gemyse mv. og ikke mindst, friske danske asparges

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 12-02-10 17:16



Citat
friske danske asparges


Og danske tomater, agurker og kartofler mm, der ER altså mere smag i de danske grøntsager end det importerede

Kommentar
Fra : vagnr


Dato : 12-02-10 17:24

"Og danske tomater, agurker og kartofler mm, der ER altså mere smag i de danske grøntsager end det importerede"

Helt enig, og helst fra egen have

Accepteret svar
Fra : Asbjørn2

Modtaget 100 point
Dato : 13-02-10 00:38


Hej, gode danske mænd og kvinder, kendere af den "gode, sande madkultur"
Citat
Vagnr... har du prøvet at søge efter ærterne i invandrerforretningerne, specielt de indiske har rigtig mange forskellige "ingredienser"??

Om indvandrerforretninger lige har gode danske gule ærter ved jeg ikke (tror mest de har kickærter, linser, m.m.), men jeg kan da fortælle, hvor vi normalt køber dem.
Det gør vi i TYSKLAND. I løbet af året er vi nogle gange en tur i Tyskland på smuttur, bare for at småhandle. Det bliver gerne til brændbare CD'er, nødder, mandler, lidt chokolade, pølser på glas, sennep, cremer og hårlak, øl, vand m.m. Når vi når til efterårsturen, så SKAL vi huske at have råvarer med til den lidt tungere vintermad, og så bliver der bl.a købt ærter. De fåes i det nordlige Tyskland, lige fra Kruså og i hvert fald et godt stykke sydpå, og fåes som:
Gule flækærter
Gule hele ærter
Gule hele ærter med skal

OG, hold nu fast
Grønne hele ærter med skal

Forøvrigt, så kan vi da heldigvis stadig købe dem i vores lokale brugs (trekantsområdet) som flækærter, så Coop har dem da på lager. Måske en flink brugsmand vil være villig til at tage et par poser hjem hvis man bestiller dem.
Hilsen Asbjørn2


Godkendelse af svar
Fra : vagnr


Dato : 13-02-10 10:56

Tak for svaret Asbjørn2, det er godt der er nogen, der ser ud over landegrænsen

Og tak for de øvrige bidrag, man kommer jo langt omkring med gammeldaws mad!

Nu er der lidt længere til Tyskland fra Hvidovre end fra trekantområdet, men en søgning på "gelbe erbsen" gav hurtigt denne forretning, der kan sende dem til mig. Nu skal jeg lige finde ud af hvad de ellers har af gode ting, det kunne jo være de har anden god gammeldags pæredansk eller for den sags skyld spændende "pølsetysk" mad, jeg skal have med

http://ostalgie-shop.de/product_info.php/info/p150_Gelbe-Erbsen.html/XTCsid/ac5ada8322bafd6ecb72f7c27f840549


Kommentar
Fra : Asbjørn2


Dato : 13-02-10 11:39

Citat
Og tak for de øvrige bidrag, man kommer jo langt omkring med gammeldaws mad!

Så rigtigt, så rigtigt. Man kommer langt med gammeldags mad, og som sagt går vejen til mandens hjerte jo gennem hans mave - og alle genveje er jo værd at kende

Kom lige i tanke om en adresse, som mange der bor i udlandet ikke vil undvære, særlig op til jul og påske, hvor de "gamle" danske retter rykker.

Adressen er: www.hjemve.dk



Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste