KOPI fra nedenstående link!!!!
Afsætning af skel
SKEL
Skel er ejendomsgrænser. Skel er grænsen mellem to ejendomme, og dermed som regel mellem forskellige ejere, forskellig belåning og forskellig anvendelse . I skellet er der som regel en eller anden form for hegn eller synlig grænse, men skellet behøver ikke at være synligt på stedet, og det er ikke sikkert at skellet rent faktisk går i eller langs et hegn eller lignende. Kun hvis man kan finde de officielle skelmærker, kan man være sikker på skellets nøjagtige placering.
Skel fastlægges for det meste ved aftale mellem ejerne af de tilgrænsende ejendomme. Skel kan dog også opstå ved ekspropriation eller ved hævd.
I almindelig brug af en ejendom har skellets beliggenhed ikke den store betydning, og man kan nogenlunde sikkert gå ud fra, at skellet går i hækken, hegnet, diget eller grøften, eller hvad der måtte være af synlige grænser på stedet.
I nogen situationer kan det dog have stor betydning at kende skellet nøjagtige placering. Byggeloven indeholder fx bestemmelser om bygningers afstande til skel, og det kan være dyrt at opføre et byggeri tættere på skel en tilladt. - Herudover indeholder bl.a. udstykningsloven, miljøbeskyttelsesloven, tinglysningsloven, landbrugslove, planloven m.m. bestemmelser der kan medføre behov for et nøjagtigt kendskab til skellets beliggenhed.
MATRIKLEN.
I Kort- og Matrikelstyrelsen findes et register over alle landets faste ejendomme - "matriklen" - og her findes også de kort og mål-oplysninger som landinspektørerne har udarbejdet i forbindelse med udstykning og ændring af ejendommene.
Oplysningerne er offentligt tilgængelige, og enhver kan rekvirere kopier af matriklens oplysninger, såfremt ens "lokale" landinspektør ikke er i besiddelse heraf.
Det er dog langt fra til alle skel der findes nøjagtige mål.
For "nye" skel, har ejerne i forbindelse med udstykningssagerne underskrevet en erklæring om at de har godkendt skellene som de er blevet afmærket og indmålt, og der findes nøjagtige målinger til skellene som kan bruges til en genafmærkning. - Har man en kopi af det "måleblad" der blev fremstillet ved målingen, kan man selv prøve at genfinde eksisterende skelmærker, og dermed lette landinspektørens arbejde, såfremt det er nødvendigt at finde evt. manglende skelmærker.
Derimod må man ikke selv afsætte hverken gamle eller nye skel. Skelafsætning er "matrikulært arbejde" og omfattet af udstykningsloven, og da skelafsætning ikke altid "bare" er et spørgsmål om at afsætte bredden af en grund både skal man rette henvendelse til en landinspektør hvis et skel skal afmærkes forud for fx opførelse af en tilbygning, anlæg af en indkørsel eller etablering af et nyt hegn. - Så er man til gengæld på sikker grund. Landinspektører er forsikret mod fejl som de måtte begå i forbindelse med deres arbejde. - En forsikring der naturligvis også dækker når et skel afsættes "inddirekte", fx ved angivelse af mål til eksisterende bygninger.
Mål
Som nævnt vil der for nyere skel som regel foreligge en måling der fastlægger skellet i forhold til andre skel, bygninger og "fikspunkter" - målemærker der som regel findes langs veje og i større udstykningsområder. Unøjagtigheder i ældre målinger eller forskydninger af eksisterende skel- og fikspunktsmærker betyder dog, at man sjældent kan nøjes med at "måle 20 meter ud" fra en eksisterende skelpæl. Naboens "20 meter" skal også kontrolleres.
For ældre skel kan målsætningen ofte ikke genskabes, eller også foreligger der kun de mål som kan hentes fra matrikelkortet. - Med et målforhold på 1:4000 er nøjagtigheden selvsagt ikke stor, heller ikke selvom matrikelkortene i disse år omlægges til edb, og dermed kan tegnes i langt større målforhold.
Hævd
Skellet går hvor det er aftalt, men aftalen behøver ikke være skriftligt. Hævd er en slags stiltiende aftale der har været gældende så længe at ejendomsretten (eller fx en færdselsret) er vundet af "den hævdende". - "Så længe" er ikke så lang tid endda. - Hævdsperioden for ejendomshævd er 20 år. Hævdsreglerne selv er i øvrigt blandt de ældste i nugældende dansk lovgivning og findes i "Danske Lov" 5. bog, 5. kapitel der er fra 1683.
Hvis der er vundet hævd på ejendomsretten til et areal fremgår det naturligvis ikke af matrikelkortet eller af andre mål til skellet, og skellet kan derfor i disse situationer kun afsættes hvis matrikelkortet samtidig rettes, og der er enighed mellem ejerne om at der er vundet hævd.
Uenighed
Hvis der ikke er enighed om skellets beliggenhed, og der ikke er overensstemmelse mellem målene til skellet og forholdene i marken kan skellet ikke uden videre afmærkes. Den part der er interesseret i afmærkningen af skellet må i disse tilfælde rejse en "skelforretning" hvorunder der kan tages stilling til skellets beliggenhed under hensyntagen til en eventuel vundet hævd. Efter skelforrretningen kan skellet afsættes, og med mindre parterne inden 8 uger rejser retssag om skellet, er afsætningen bindende. Derimod kan der ifølge udstykningsloven ikke afholdes retssag om et skels beliggenhed eller om ejendomshævd, før der er afholdt en skelforretning.
Ikke kun ejerne af ejendommene kan rejse en skelforretning. Også offentlige myndigheder eller andre der kan have interesse i at få fastlagt et skel, kan rekvirere en skelforretning.
Pris
Det er altid vanskeligt på forhånd at oplyse prisen på afsætning af skel. Arbejdet afregnes efter medgået tid, og tidsforbruget vil blandt andet afhænge af hvor mange eksisterende skelmærker der findes, hvor man-ge mål til skellet der findes, hvor mange naboer der skal inddrages, om målene passer med forholdene på stedet, om skellet er fastlagt i tinglyste servitutter eller lignende, om naboerne er enige i skelafmærkningen, o.s.v. Alt dette ved man naturligvis mest om når arbejdet er udført.
Hvis afsætningen ikke sker i forbindelse med en anden sag, vil omkostningerne ved afsætning af skel for en parcelhusgrund i nyere boligområder normalt være ca. 3000,- inkl. moms. I ældre boligområder 1 - 2.000,- mere. Længere skelforløb mellem landbrugsejendomme koster ofte op mod 10.000,- og egentlige skelforretninger kan blive ret kostbare. 20.000 - 30.000 eller mere.
Generelt er det rekvirenten der betaler disse omkostninger. Naturligvis med mindre man har aftalt med naboen at denne afholder fx halvdelen af omkostningerne. - I skelforretninger kan omkostningsfordelingen indbringes for hegnssynet, og man kan søge retshjælp til omkostningerne.
Andre sager
Landinspektører beskæftiger sig også med andet end skelafsætninger:
udstykning og arealoverførselssager
afsætning af bygninger
udarbejdelse af kort til brug for projektering af byggeri og anlæg
opmåling af ledningsanlæg
ejerlejligheder
tinglysning af servitutter
edb-behandling af kortdata
samt rådgivning om fast ejendom i almindelighed.
http://www.geopartner.dk/skel.asp