Jeg kender ikke det du nævner, men LG har generelt et godt renommé.
Plasma er marginalt bedre end de bedste LCD'er, men har ulemper ved større strømforbrug og kortere levetid m.m. Tidligere var der også "burn-in", men det er vist blevet bedre.
De nye LED skærme er der meget delte meninger om. Jeg tror personligt lige de skal være på markedet lidt længere (og blive billigere) før de interesserer mig voldsomt.
Samsung er vist det bedste du kan få, men da de har glasskærme, er de ikke gode, hvor der er meget lys p.g.a. reflektioner i skærmen (prøv selv at kigge efter lamperne i butikkerne på de forskellige skærmtyper/-mærker, så vil du kunne se det), og derfor har jeg ikke købt det, men begge mine børn har Samsung og er glade for det. Ser man oftest TV i et mørkt rum, er det absolut favoritten.
Jeg kan selv varmt anbefale mit Philips 42" 100 Hz med Ambilight - jeg mener det hedder 42PFL8404, og det koster typisk lige under de 8.000 kr. Jeg gav 7.777 i El-giganten.
Det har alle tiders billede, og ambilight (som jeg ikke troede meget på i forvejen) er virkelig dejligt. Det giver ligesom skærmbilledet "plads" i rummet, så skærmen ikke virker så afgrænset.
Fjernbetjeningen er derimod ikke noget at skrive hjem om - men det er jo heller ikke den man kigger mest på
Men det er en jungle, og det bedste råd du kan følge er: Kig på modellerne med alm. TV-signal (ikke blue-ray) og vælg den, du synes har det bedste billede/faciliteter til prisen.