|
| opbevaring af kartofler - ?? Fra : ingelein | Vist : 6386 gange 30 point Dato : 27-11-09 20:59 |
|
Hej
Indtil på søndag har Superbrugsen tilbud på de små lækre kartoftler fra hhv. Vildmosen og Schackenborg. Det er næsten halv pris.
Vi skal bruge masser af disse små kartofler både til jul og et par gange før jul (Grønlangkål med brune kartofler til 12 personer).
Jeg kan spare en "hund" ved at købe kartoflerne nu - og opbevare dem de 4 uger der er til jul.
I brugsen kiggede de skeptisk på mig, da jeg spurgte om hvordan jeg bedst kunne opbevare dem til jul. I mit stille sind tænkte jeg at der jo under ingen omstændigheder ville blive gravet flere kartofler op lige op til juleaften , så når producenten kan opbevare kartoflerne kan jeg vel også.
På pakkerne står der at de skal opbevares mørkt og ved 6 - 8 grader. Det skulle jeg nok kunne klare i en kort periode.
Der kommer frost i næste uge, så jeg kan ikke opbevare dem i "skuret". Garagen er et alternativ.
Andet godt råd udbedes.
Vi har et år købt en flamingokasse til at opbevare rodfrugter i - men vor herre bevares, der blev dannet alt for meget kondens, så det var ikke nogen god ide.
Gammeldags kartoffelkule???? I miniformat????
Mange hilsner
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : ingelein |
Dato : 27-11-09 21:06 |
|
Hej
Tak for de gode råd. Desværre råder jeg ikke lige over sand til at dække kartoflerne med, for det skal vel være i rigelig mængde for at holde dem frostfrie?
Flamingokasse ok, men hvor stiller I flamingokassen? Hvor mange frostgrader kan den´holde væk? Vi får jo åbenbart frostgrader om natten i næste uge.
Hilsen
Ingelein
| |
| Kommentar Fra : Nordsted1 |
Dato : 27-11-09 21:16 |
|
Jeg stiller min kartofler i en trækasse med en gammel sæk over, i mit frostfrie skur,
Der kan de holde til at stå hele vinteren
| |
| Kommentar Fra : kusk |
Dato : 27-11-09 22:02 |
|
Det bedste du kan gøre er at gøre det samme som landmanden, bare i miniformat. Grav en lille rende i jorden, læg heri noget halm ( isolering ) ovenpå lægger du kartoflerne ( gerne i en stof sæk bare for at holde sammen på dem) ovenpå lægger du igen noget halm, ovenpå lægger du så noget plastik, der skal gå et godt stykke ud over den rende du har gravet i jorden, og som kan lede vand godt væk fra kartoflerne, til sidst dækker du det hele godt til med sand / jord, alt dette kan du vel gøre for en flad 50,- er og så gives der ingen garanti for at kartoflerne er gode til jul, alternativt vent med at købe dem til julen, så koster det godt nok 50,- mere end oventående løsning, til gengæld får du også nogle kartofler der er "friske" Det kan jo også være at du kan være heldig at få et godt tilbud på kartofler senere, og derved undgå alle bekymringer.
| |
|
Put det sand du har i bunden af flamingokassen, det tager fugten. Hvis du bare holder låget lukket og stiller den indendøre i et have skur kan den tåle temmelig meget frost, der er jo en masse luft inde i kassen der også skal afkøles.
Har haft kartofler og rodfrugter i flamingo kasser i 8 år nu i ikke frostfri omgivelser og der er ikke kommet frost til dem endnu.
Tager dog kassen indenfor lige så snart jeg begynder at tage af den.
vh
| |
| Accepteret svar Fra : transor | Modtaget 30 point Dato : 27-11-09 22:15 |
|
Det er da fint at kule dem ne men ret besværligt. Jeg har lavet et isoleret skab i garagen til den slags ting. Der skal meget hård frost til længe før det bliber et problem.
Hvis du har en lukket muret garage med betongulv, så læg kartoflerne på gulvet, men ikke i plastpose. brug en sæk, papirposer, eller en stofindkøbspose eller lignende. Dæk så med et gammelt tæpe ovenpå og slut med en pressenning eller noget ikke for tætsluttende plast.
Betonnen holder jordtemperaturen og det ovenpå beskytter.
| |
|
Hej Hej, hvis kartoflerne er vaskede, og det er de små vildmose, så tror jeg ikke de kan holde i en måned, ligemeget hvor man opbevarer dem, det er noget andet med uvaskede. Ved ikke hvad det er der sker med kartoflen, men den bliver mere sårbar når den er vasket...
Hilsen Michael
| |
| Kommentar Fra : piaskov |
Dato : 27-11-09 23:36 |
|
Hej ingelien.
Citat Desværre råder jeg ikke lige over sand til at dække kartoflerne med |
Nej men så har du en del gamle aviser.
Det brugte man i gamle dage når man ikke kunne lave en kule.... der kanm de sagtens holde sig .
Læg aviser i bunden af kassen og godt men aviser over så sker det intet.
| |
| Kommentar Fra : akle |
Dato : 28-11-09 00:59 |
|
Min hjemmelaved løsning, som jeg bruger til knoldbegoniaer er også effektive til kartofler.
Brug dine flammingokasser. Køb en sæk lecka og læg kartoflerne i dette. Flamingokasserne holder kartoflerne frostfrie og leckaen opsuger event. fugt. Det hele må gerne stå udenfor, bare det ikke kommer regn i kassen.
God Jul med kartoflerne.
MVH Akle
| |
| Godkendelse af svar Fra : ingelein |
Dato : 29-12-09 23:08 |
|
Tak for svaret transor.
Nu var det kun een stor spand fuld bitte små kartofler, så de kom ud i garagen i en stor papkasse - altså spanden ned i papkassen og med aviser over og under. De holder lige nytåret over.
mange hilsner
og godt nytår
Ingelein
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|