Hm... Det kommer vel an på hver enkelts ønsker.
Min mor (ateist) ville ikke have nogen "højtid" eller taler eller lignende. Hun ville bare brændes og i jorden og væk. Og der var ikke meget familie eller venner, der havde holdt ud til hun døde -90 år gammel.
Så den eneste "begravelse" hun fik var en urneafsked, på månedsdagen for hendes død, hvor jeg inviterede familie og venner til at mødes i et af kirkens lokaler.
Min datter og jeg havde så arrangeret opstilling af urne og blomster og jeg havde lavet en "mindevæg" med billeder fra min mors liv.
Der var hverken arrangeret taler eller musik, for det var imod min mors ønsker og tro.
--Ud over mine børn og børnebørn kom der kun en enkelt arving (barnebarn) og min kusine. Det var højsommer og hedebølge, så folk var enten for gamle eller på ferie...
Da alle var kommet, gik vi ud på kirkegården og så, hvor i fællesgraven urnen ville blive nedsat, -muligvis allerede samme eftermiddag.....
Til sidst gik vi tilbage til rummet med urnen. Jeg gik hen (helt uplanlagt) og lagde hånden på urnen og sagde "Farvel, mor" inden jeg gik derfra.
Og så var det, at jeg -på vej ud af døren, -hørte en lille stemme bag mig der sagde: "Farvel oldemor".. Det var mit ældste barnebarn på 5 år, der stod med hånden på urnen og sagde SIT farvel. Efter ham kom 3 årige lillesøster og sagde de samme ord. Min datter og min søn gik hen og sagde farvel til mormor og min kusine sagde farvel til faster Rosa.. Og min svigersøn gik hen og sagde farvel til Rosa.
--Bagefter gik vi hjem til mig og drak kaffe og gammel dansk og spiste lidt god mad...
---Og det var så det.
--Afsked BEHØVER ikke at følge bestemte traditioner...