De gamle overfladebehandlinger er interessante at læse om og der er stort miljøpotentiale i dem, men så heller ikke mere.
Kort sagt, de duer ikke i dag uden kraftigere tilsætningsstoffer eller blanding af flere produkter
Men før i tiden brugte man altså også anderledes byggematerialer nøje udvalgt fra naturen og finsorterede så kun det bedste blev brugt. Vinduer blev kun lavet i kernetræ, og bundstykkerne blev nøje udvalgt da man gik efter hårdt og "fedt" træ, dvs gerne drivende af harpiks.
Tagkonstruktioner i dyrere byggerier blev bygget af Pommersk fyr der holdt længere end dansk eller svensk fyr, vi ser masser af det i vores bevarede bygninger. Man kunne måske mene at egetræ var det bedste i længden, men egetræ var øremærket til at bygge skibe af. Vi har lige nu rester af store egeskove der blev plantet lige efter at englænderne konfiskerede det meste af vores flåde i 1804.
I dag tager man bare et træ og skærer det op og bruger rub og stub det hele usorteret, dog selvklart knastfrit, og i mange tilfælde bliver det heller ikke lagret længe nok.