Jeg har en mellemlederstilling indenfor det offentlige, mere nøjagtigt er jeg leder af et aktivitets- og samværshus for sindslidende og socialt udsatte. Der er medarbejdersupervision i forb. med svært håndterlige situationer (og dem er der mange af), men der er ingen leder-supervision knyttet til stillingen. Dette er et stort minus, eftersom jeg har behov for både supervision til konflikter og konfrontationer i forhold til medarbejderne, men også i forhold til brugerne, eftersom det er mig som leder, der står i front når der bliver sat grænser, sagt fra, løst konflikter og taget større beslutninger. Synes selv jeg har et spændende, men også et til tider meget psykisk krævende job. Der var på et tidspunkt én, som sagde til mig, at jeg ville kunne trække supervision fra, men det mener jeg jo ikke at jeg kan, når jeg ikke er selvstændig. Eller hvad?
Findes der noget sted, hvor jeg kan sende en mail til SKAT og spørge dem? Har prøvet at finde en portal, hvor man kan stille spørgsmål, men har ikke kunnet finde nogen. Går ud fra at SKAT nok ellers også ville drukne i skattespørgsmål.....
Er der nogen der kan oplyse mig om, hvorvidt jeg har ret til at vælge en supervisor selv og trække udgiften fra?? Eller kan nogen fortælle mig, om jeg kan skrive til SKAT? Ved godt at jeg kan ringe, men der er 100 års ventetid, og jeg frygter også, at man bare får en hurtig sludder for en sladder....men det er måske bare betingelserne??