/ Forside/ Interesser / Helbred / Andet helbred / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet helbred
#NavnPoint
Nordsted1 10501
ans 6072
dova 5326
katekismus 3590
HelleBirg.. 3068
CLAN 2619
miritdk 2300
refi 2280
piaskov 2118
10  transor 1971
konoglemarvsprøve
Fra : maxhankat
Vist : 5482 gange
200 point
Dato : 29-06-09 21:08

God dag.

Er der nogen der på dette sted, kan fortælle mig, om det er meget smertefuldt at få foretaget en knoglemarvsprøve.

Mvh
fra en meget ængstelig joan/.........

 
 
Kommentar
Fra : love4all


Dato : 29-06-09 21:14

Jeg har aldrig prøvet det selv, men via tv har jeg set det gør ondt...meget ondt. så pøj pøj med det.

Kommentar
Fra : flejsen


Dato : 29-06-09 21:17

Min storesøster har prøvet turen.
Det gør skideondt siger hun.


Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-06-09 21:21

Hvis du læser her, så skulle der ikke være så mange smerter

Citat
Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse. Man ligger på siden, og med en kanyle tager lægen en lille prøve fra selve knoglen og en prøve af knoglemarven. Efterfølgende skal man ligge på ryggen i fem-ti minutter, og så er undersøgelsen færdig. Undersøgelsen tager ca. tre kvarter. En knoglemarvsundersøgelse kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor man får boret i en tand.


http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/undersoegelser/knoglemarvsunders-oslash;gelse-(knoglemarvsbiopsi)/

Jeg har ikke selv prøvet det.

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 29-06-09 21:21



Knoglemarvsprøve
Information om undersøgelse

Knoglemarvsprøve
Hæmatologisk Afdeling X

Hvad er en knoglemarvsprøve?

En knoglemarvsprøve er et indgreb, hvor lægen udtager en prøve (en såkaldt biopsi) af den flydende knoglemarv, der findes inde i knoglerne, samt en prøve af det hårde væv, man selv mærker som knoglen.

Prøven kaldes også for knoglemarvsbiopsi eller marvpunktur og tages altid fra kroppens største knogle, nemlig hoften.

Hvorfor skal indgrebet laves?

De forskellige blodceller, man har i blodbanen, bliver dannet inde i knoglemarven, f.eks. de røde og hvide blodlegemer. Knoglemarvsprøven foretages for at undersøge disse celler nærmere.

Prøven er et led i at stille en diagnose på en patient, altså finde ud af, hvad patienten fejler.

Hos patienter, som allerede har fået påvist en sygdom, der knytter sig til blodcellerne i marven, kan lægen ønske at gentage knoglemarvsprøven for at se, hvordan behandlingen har hjulpet på sygdommen.

Er der nogen forberedelser til indgrebet?

Der er ingen forberedelser til indgrebet.

Men hvis du er meget nervøs for prøven, må du gerne få lidt beroligende medicin en halv times tid inden. Det kan du i så fald bede personalet om.
Hvordan foregår indgrebet?

Knoglemarvsprøven bliver foretaget i hæmatologisk ambulatorium X. Hvis du er indlagt, kan du blive kørt i seng eller kørestol til indgrebet, men du kan også gå, hvis du foretrækker det.

Knoglemarvsprøven bliver taget fra selve hoftekammen. Du skal derfor ligge på siden, området på hoften renses af, og du bliver lokalbedøvet. Derefter bliver prøven taget ud med kanyle.

Efter lægens vurdering skal du måske også have taget blodprøver, som undersøges sammen med knoglemarvsprøven.

Indstiksstedet, hvor prøven er taget, dækkes til med et plaster, som du kan fjerne dagen efter.

Hvor længe varer indgrebet?

Indgrebet varer i alt ¼ - ½ time.

Er der gener ved at få lavet indgrebet?

De fleste patienter føler, at det er lidt ubehageligt at få taget prøven. Mange kan mærke et ”sug”, når marven suges op i sprøjten. Nogle synes, det gør ondt at få den taget, mens andre stort set intet mærker.

Der vil ofte være ømhed eller lette smerter i hoften bagefter, som gradvist aftager i løbet af nogle dage. Hvis du har behov for smertestillende medicin, kan du bede om det. Får du taget prøven ambulant, kan du hjemme tage Panodil eller lignende for eventuelle smerter.

Hvis du går hjem efter prøven og har fået beroligende medicin inden, vil vi ikke tilråde, at du selv kører bil, fordi du kan være lidt træt og sløv bagefter.

Hvornår er der svar på undersøgelsen?

Knoglemarvsprøven skal igennem forskellige undersøgelser, og der kan derfor gå op til 2 uger, før det endelige svar foreligger.

Ud fra en lægelig vurdering af den enkelte patients situation er der dog mulighed for et hurtigere, midlertidigt svar.


Pøj pøj.... håber du snart får det overstået, så du kan slappe af igen

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 29-06-09 21:22



Hov jeg glemte linket

http://www.ouh.dk/wm194017

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 29-06-09 21:22

Hej Joan

Prøv lige at læse dette, en beskrivelse af hvordan patienterne føler det:
Citat
De fleste patienter føler, at det er lidt ubehageligt at få taget prøven. Mange kan mærke et ”sug”, når marven suges op i sprøjten. Nogle synes, det gør ondt at få den taget, mens andre stort set intet mærker.

Der vil ofte være ømhed eller lette smerter i hoften bagefter, som gradvist aftager i løbet af nogle dage. Hvis du har behov for smertestillende medicin, kan du bede om det. Får du taget prøven ambulant, kan du hjemme tage Panodil eller lignende for eventuelle smerter.

Hvis du går hjem efter prøven og har fået beroligende medicin inden, vil vi ikke tilråde, at du selv kører bil, fordi du kan være lidt træt og sløv


Læs mere om knoglemarvsprøve her http://www.ouh.dk/wm194017

Mange hilsner fra HelleBirgitte

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 29-06-09 21:23




Knoglemarvsprøven bliver taget fra selve hoftekammen. Du skal derfor ligge på siden, området på hoften renses af, og du bliver lokalbedøvet. Derefter bliver prøven taget ud med kanyle.



Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 29-06-09 21:26

Hej med dig.
Tag du det helt roligt.
Når du skal ha' taget en rygmarvsprøve vil du blive lagt i sideleje med dine ben trukket op under dig.
Din ryg skal være bukket sammen så lægen har mere plads at arbejde på , og jo mere du kan bukke sammen jo mindre ondt gør det.
Der vil blive smurt noget bedøvende på din ryg hvor de stikker
Det får lov at virke og når de stikker er det en MEGET tynd nål de bruger.
Naturligvis kan du mærke det men jo mere du slapper af jo nemmere går det.
Du kan som bivirkning få noget hovedpine bagefter og de fleste siger at det næsten er det værste.
Held og lykke med det.
Du skal ikke være nervøs.
Venlig hilsen Pia Skov.
P.S. Jeg har i mine år som sygehjælper været med MANGE patienter der fik foretaget prøven så jeg snakker som proff.


Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 29-06-09 21:28

@ ans og nordsted.
Det er helt fra begyndelsen det tager ca. ½ time.
Med forberedelser og lignende.
Selve prøven tager højst 1 min.

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 29-06-09 21:33


UNDSKYLD UNDSKYLD.
Jeg forvekslede det med rygmarvsprøve.
Det er jeg MEGET ked af.

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 29-06-09 21:35

Til pia skov - tror lige du har overset det er knoglemarvsprøve der blev spurgt om - ikke rygmarvsprøve - det er jo ligesom noget helt andet

Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 29-06-09 21:36

Okay pia, du svarede imens jeg skrev....

Kommentar
Fra : vic2000


Dato : 29-06-09 22:00

konoglemarvsprøve
Fra : maxhankat

Til Joan den bedste medisin du kan få. til at få foretage en rygmarvs prøve

er din egen afslapning som pia skriver, i 1961 fik jeg selv som ung menneske foretaget en sådan på Vejle Gl, Sygehus, mærkede intet, undtaget
et lille stik, selvom dengang var nogle tykke kanyler man brugte i forhold
til i dag, joan gør som de siger til dig du skal gøre, så er dem som foretager et sådan indgreb så knaldhamrende dygtig, de kan mærke så nu er joan rolig , og inden du for dig tænkt dig om, så er de færdig, og du har ikke mærket noget, så der er ingen grund til angst på nogen måder,
kjeld


Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 30-06-09 07:48

Selve lokalbedøvelsen kan også stramme noget.

Men slap helt af i alle muskler, og hyggesnak med personalet.

Det værste jeg ved er når alle er tavse og lægen bare mumler "ja" når man ømmer sig

Godkendelse af svar
Fra : maxhankat


Dato : 30-06-09 10:47

Tak for svaret Nordsted1.

Mange tak for alle svar, selv om nogle er lidt skræmmende . . . .

Jeg skal på den i morgen, så det er snart overstået

Men jeg tager det roligt

Mvh
joan

Kommentar
Fra : Krummen


Dato : 30-06-09 11:15

Citat
i 1961 fik jeg selv som ung menneske foretaget en sådan
Troede ikke gopler havde knogler(marv)

Kommentar
Fra : sp4nker


Dato : 30-06-09 11:34

av av av

Kommentar
Fra : maxhankat


Dato : 19-07-09 21:38

Hej igen.

På denne tråd fik jeg vist ikke rigtig fortalt, hvordan det gik med den der knoglemarvsprøve.

Det var trods mange skræmmende svar ikke det mindste smertefuldt. Kun lige da der der blev lagt en lokalbedøvelse, gjorde det en lille bitte smule ondt, som når man stikker sig på en nål, men den kanyle der blev stukket med til selv udtagelsen af knoglemarv, mærkde jeg overhovedet ikke.
Jeg fik 5 mg stesolid ½ time før, så jeg var lige ved at falde i søvn, da prøven skulle tages.

Det var en rolig og meget rutineret mandlig stud.med. (sidste-års studerende), der foretog prøven, vi småsludrede sammen under hele seancen, og jeg følte mig meget tryg og rolig.
Så det var ingenting! I øvrigt fik min mand love at sidde ved siden af og holde mig i hånden,

Tak nok engang for alle svar!
Håber dette kan berolige andre, der skal have foretaget sådan en prøve.

Mvh
Joan

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 19-07-09 23:24



Hvor er det dejligt at hører.... mange tak for info

Min datter fik foretaget den prøve at par gange da hun var under et år, vi forældre måtte ikke være hos hende, og da lægerne sagde at hun intet ville mærke var vi meget i tvivl om det nu var rigtigt eller om de sagde det for at berolige os... nu ved jeg det er rigtigt

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste