/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
HANDEL mellom personer- snyd og bedrag
Fra : olundseng
Vist : 822 gange
80 point
Dato : 10-04-03 20:00

OK, det var måske ikke så smart af mig...men det er gjort alligevel. Nu skal du høre; jeg ville gerne købe mobiltelefon, og fant således et godt tilbud på dba.dk. Jeg tog kontakt til vedkommende, og modtog svar umiddelbart, med kontonummer og det hele....penger (1800 kroner) blev sat ind på hans konto, og siden har jeg ikke hørt fra ham. Jeg har kvittering fra indskud i hans bank, med hans navn, mit navn og hvad pengerne var tiltænkt.

Er dette noget jeg kan gøre noget med? Kender jeg det imbesile politi rigtig, er der ingen hjælp at få der.
Jeg har lært en lektion, men kan jeg få mine penge tilbage på en måde?
Ser frem til svar....

 
 
Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 10-04-03 20:06

hmm

Du har jo sat pengene ind på mandens konto uden videre..

han kan jo nægte alt ved en sag.. medmindre du har mails fra ham hvor i har snakket om handlen. eller du stadig kan fremskaffe annoncen og det skulle jo være let nok den står jo i den blå avis men selvfølgelig er der kommet ny avis i dag. men på nette ligger de vidst i 30 dage medmindre han har slettet den og det har han jo nok.

ellers tror jeg desværre at dine penge er tabt

Solgaard

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 10-04-03 20:08

jeg har selv mange gange gjort det med at sætte pengene ind på sælgeres konto via www.qxl.dk men har altid modtaget varen.

Kommentar
Fra : olundseng


Dato : 10-04-03 20:09

Solgaard.
Jeg har både annonce, og korrespondance gemt.... i tillæg har jeg kvitteringen for bankbesøget hvori hans navn fremgår, samt min adresse og at beløbet omhandlet en mobiltelefon. Gør det nogen forskel, og i så fald, hvor skal jeg gå? Er det politiet?

Accepteret svar
Fra : solgaard

Modtaget 90 point
Dato : 10-04-03 20:14

ja det ville jeg gøre lige på stedet...!

og det synes jeg også at du skal gøre..! du har jo alle bilag på at der skulle være foregået en handel. de skal nok henvise dig til et andet sted hvis det ikke er der.

jeg synes at du skal gå til politiet og så meddele sælger at du er gået til politiet med det så kan det være at han ændrer mening..! men gå til dem alligevel så han ikke gør det igen..!

Held og lykke

Mvh

Solgaard

Kommentar
Fra : solgaard


Dato : 10-04-03 20:16

har prøvet at søge på www.google.com på privat handel paragraffer men kunne intet finde.

Kommentar
Fra : srhansen


Dato : 10-04-03 20:21

Hej olunseng

Jeg mener også du bør gå til politiet, eller endnu bedre gå til din advokat og få ham til at skrive et "pænt" brev til synderen.
Du bør også henvende dig til den blå avis, så de kan hindre personen adgang fremover, måske har de fået flere klager over ham hvem ved ?

mvh srhansen

Kommentar
Fra : emesen


Dato : 10-04-03 20:33

Ja - gå til politiet og anmeld det. Hvis de siger det ikke nytter noget, så skal du insistere på at anmelde vedkommende alligevel, og få en kvittering på anmeldelsen.
Når du har forklaret hændelsen (skriv forløbet op hjemmefra, så du husker det hele), så spørg vilken slags anmeldelse du skal benytte. Om ikke andet kan du måske være med til at gøre vedkommende interresant hos politiet, og evt. stoppe flere "handeler"
Emesen.

Kommentar
Fra : skingur


Dato : 10-04-03 23:31

Send ham et anbefalet brev (som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af selv) hvori du truer ham med bål og brand, hvis ikke den mobil ligger i din postkasse tre dage efter!
Mvh Christina

Kommentar
Fra : 3773


Dato : 11-04-03 08:37

Hej Olundseng

Har du mandens adresse, er det vel ikke enormt svært. Tag et par store kammerater med og mød op på hans adresse, det kan hjælpe gevaldigt.

Kommentar
Fra : bantam


Dato : 11-04-03 10:12

Hej Olunseng

Som du kan se under HOMEBANKING OG FORUDBETALING i det citerede ER der nok ikke meget at gøre.

Man skal altså altid sørge for at sikre sig godt FØR man betaler

KILDE: NETTJEK.

Betalings- og kreditkort
Brug af betalings- og kreditkort på nettet er en både nem og billig løsning for dig, og samtidig en meget sikker betalingsform. Løsningen er sikker, fordi du ikke oplyser koden til dit kort, men kun kortnummeret og udløbsdatoen på kortet (samt for nogle korts vedkommende nogle ekstra kontrolcifre). Betalings- og kreditkort er f.eks. Dankort, VISA-Dankort, Mastercard, Diners, Eurocard og American Express.
Har du brugt et betalings- eller kreditkort til at betale med, kan du altid få pengene tilbage:
Hvis varen ikke bliver leveret
Hvis sælger opkræver dig mere end det, du blev oplyst om, varen kostede
Hvis du har udnyttet din fortrydelsesret ved at nægte at modtage varen eller
Hvis der er hævet penge på din konto, uden du har givet lov
Vil sælger ikke selv betale pengene tilbage, henvender du dig blot til dem, der administrerer betalingssystemet (oftest din bank),
som herefter straks skal tilbageføre pengene til din konto.

Valus

Valus er en ny betalingsform på nettet. Der er tale om en elektronisk pengepung, som du kan bruge til netbetalinger.
Systemet er indtil videre gratis at bruge til køb på nettet, og dine betalingsoplysninger beskyttes ved hjælp af kryptering, så andre ikke kan opsnappe oplysningerne.
Får nogen fat på din personlige kode til systemet, er der dog en selvrisiko på 1.200 kr., og alt afhængig af din omgang med koden risikerer du at miste det fulde beløb på din CoinClick-konto. Du løber altså en større risiko, end hvis du bruger et betalings- eller kreditkort.
Bag Valus står en række af de store danske internetmedier i samarbejde med Den norske Bank, konsulentfirmaet Accenture, og betalingsselskabet Netaxept. Blandt initiativtagerne er Jubii, Opasia, Sol, Tv 2, Berlingske, Ingeniøren, Morgenavisen Jyllandsposten, Metropol Online, Den Blå Avis og Dagbladet Politiken.
Du kan læse mere om betalingssystemet Valus på Valus' egen hjemmeside.

CoinClick

CoinClick er også en ny betalingsform på nettet, og der er også her tale om en elektronisk pengepung, som du kan bruge til netbetalinger.
Systemet er indtil videre gratis at bruge til køb på nettet, og dine betalingsoplysninger beskyttes ved hjælp af kryptering, så andre ikke kan opsnappe oplysningerne.
Får nogen fat på din personlige kode til systemet, risikerer du dog at miste de penge, der står på din CoinClick-konto. Du løber altså en større risiko, end hvis du bruger et betalings- eller kreditkort.
CoinClick er et samarbejde mellem Danske Bank, Nordea, BG Bank, Regionale Bankers Forening, Lokale Pengeinstitutter, PBS og TDC. Du kan læse mere om CoinClick på CoinClicks egen hjemmeside.
-
Nordeas e-betaling

Når du bruger Nordeas e-betaling, foregår det i samme lukkede system, som når du i øvrigt bruger bankens homebanking.
Nordeas e-betaling følger de samme regler, som gælder, når du har brugt et betalings- eller kreditkort, og er derfor lige så sikkert.
Du kan læse mere om e-betaling på Nordeas nethandelsplads, Solo-torvet.

Danske Banks Netbetaling

Når du bruger Danske Banks Netbetaling, foregår det i samme lukkede system, som når du i øvrigt bruger bankens homebanking.
Får nogen fat på din personlige kode til systemet, er der dog en selvrisiko på 1.200 kr. (efter de almindelige ansvarsregler i betalingsmiddelloven), og alt afhængig af din omgang med koden risikerer du at miste det fulde beløb på din konto. Du løber altså en større risiko, end hvis du bruger et betalings- eller kreditkort.
Du kan læse mere om Danske Netbetaling på Danske Netshop.

Homebanking

Hvis du betaler ved selv at overføre beløbet fra din pc-bank med brug af kode, er der reelt set tale om traditionel forudbetaling. Dukker varen ikke op, går sælger konkurs, eller udnytter du din fortrydelsesret, er du altså afhængig af, at sælger er indforstået med og har mulighed for at betale dig pengene tilbage. Du har ikke som ved brug af f.eks. Dankort mulighed for at kræve pengene tilbage af din bank. Denne betalingsform kan derfor ikke umiddelbart anbefales, medmindre du på forhånd har tillid til sælger. I øvrigt foregår mange bedrageriske forhold på internettet ved hjælp af forudbetaling.
Lykkes det nogen at misbruge dit homebanking-system ved hjælp af din personlige kode, gælder de almindelige ansvarsregler i betalingsmiddelloven, hvorefter du har en selvrisiko på 1.200 kr. og eventuelt kommer til at tabe mere alt afhængig af din omgang med koden.

Efterkrav

Denne betalingsform sikrer dig, at du får varen i hånden samtidig med, at betalingen sker, men den er normalt noget dyrere, end når du bruger en af de andre betalingsformer.

Efterfølgende betaling

Efterfølgende betaling (varen er f.eks. vedlagt et girokort ved modtagelsen) har den fordel, at du får mulighed for at se og prøve varen, inden du beslutter dig for, om du vil betale. Ligesom når du betaler pr. efterkrav, vil det dog normalt være noget dyrere at benytte girobetaling mv.

Traditionel forudbetaling
Traditionel forudbetaling, hvor du sender sælger pengene på forhånd, er generelt en dårlig idé. Du risikerer, at sælger blot undlader at sende dig varen, eller at sælger går konkurs, inden du modtager varen. Mange bedrageriske forhold på internettet foregår ved hjælp af forudbetaling.
Vi må derfor fraråde, at du forudbetaler ved f.eks. at sende sælger en check, ved at bede din bank om at overføre pengene til sælger, ved at indbetale på en girokonto, eller ved at du selv overfører pengene via dit homebanking-system.

Andre betalingsformer

Udover de allerede nævnte betalingsformer findes der en række andre muligheder, f.eks. andre mikrobetalingssystemer end de nævnte, og betaling via SMS-beskeder (og dermed over din telefonregning). Disse betalingsformer er stadig under udvikling, men de kræver typisk, at du bruger en hemmelig kode til at acceptere betalingerne, og systemerne vil normalt være omfattede af reglerne i betalingsmiddelloven. Det vil bl.a. sige, at systemerne skal være sikkert indrettede, og at der gælder særlige regler for, hvor meget du kan blive gjort ansvarlig for, hvis nogen misbruger betalingsmidlet.

Mvh
Bantam




Kommentar
Fra : 3773


Dato : 18-12-03 12:51

Nu har dette spørgsmål stået åbent i over et halvt år. Dette finder jeg ikke rimeligt og fjerner hermed abonneringen på det.

Spørgsmålet burde for længst være blevet lukket med et tryk på ”accepter kommentar som svar”.

Points’ene er brugt i det sekund man spørger, så der er ingen grund til ikke at acceptere en af kommentarerne.


Godkendelse af svar
Fra : olundseng


Dato : 18-12-03 19:13

Tak for svaret solgaard.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177549
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408820
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste