Jeg ved ikke om du har læst denne side
"Ekstra fag på A-niveau
Har du en gymnasial uddannelse (hf, hhx, htx, stx) med et eller to ekstra fag på A-niveau og søger optagelse på en videregående uddannelse, vil du kunne få justeret dit eksamensgennemsnit.
Faget tæller som ekstra, hvis du i stedet kunne vælge det på et lavere niveau. Det skal indgå i din gymnasiale uddannelse for at gælde. Fag taget efter den gymnasiale eksamen tæller altså ikke i denne sammenhæng.
Har du et ekstra fag, justeres der med 1,03. Har du to ekstra fag, justeres der med 1,06.
Fra optagelsen i 2009 er det sådan, at kun de ansøgere, der har et eksamensbevis, hvor justeringen for ekstra fag på A-niveau er skrevet ind i beviset, kan få fordel af reglerne om justering. Dette gælder for hf'ere med eksamensbevis fra 2007 og frem og for gymnasiale studenter fra 2008 og frem.
For ansøgere med en gymnasial uddannelse fra før gymnasiereformen var optagelsen i 2008 sidste gang, man kunne få tillagt bonus på 1,03 og 1,06 ved ekstra højniveaufag.
Bonus for tidlig studiestart fra 2009
Du kan gange dit eksamensgennemsnit med 1,08, hvis du søger med en adgangsgivende eksamen, der senest er afsluttet op til 2 år før ansøgningsåret. Reglen har virkning for de ansøgere, der har afsluttet deres gymnasiale uddannelse i 2007 og frem.
Hvis dit eksamensgennemsnit er opgivet efter 13-skalaen, vil justeringen ske efter omregning til 7-trins-skala."
http://www.ug.dk/min%20baggrund.aspx?article_id=univ-gymeksamensjust
http://www.ug.dk/Uddannelse.aspx?article_id=udb-civdesignoginnovation