/ Forside/ Interesser / Hus og have / Vand og VVS / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Vand og VVS
#NavnPoint
3773 14761
bennymand.. 7918
pbp_et 6990
pallebhan.. 5552
Keldd 4833
transor 4068
Hejdu58 3787
Fijala 3125
smuller54 2625
10  e.c 2605
Vandvarmer
Fra : jesper.s
Vist : 3281 gange
100 point
Dato : 27-04-09 06:47

Hej.

J eg har sommerhus i Skåne (langt ude i en skov), hvor jeg vil lave bad.
Nu er mit spørgsmål hvad er bedst og billigst i drift, en alm. vandvarmer eller en gennemstrømvandvarmer, samt hvor store skal de være. Vi er normalt kun 2 pers. deroppe, som vil have et hurtigt bad hver dag (weekender, ferier mm.). Der er både 240V og 400V i huset.



 
 
Kommentar
Fra : 3773


Dato : 27-04-09 07:26

Gennemstrømningsvarmer har du ikke effekt nok til.

En ganske almindelig varmtvandsbeholder, tilkoblet 1 x 400 V. Yder ca 3,5 kW, anbefalet volumen omkring de 80 - 100 liter (så er der til 2 hurtige bade efter hinanden).

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 27-04-09 09:11

I Smaaland fungerer en 30 liters skruet op til 80 grader fint sammen med en termostatblander. Du skal bare soerge for at blaese blanderen igennem, naar du forlader huset i den kolde aarstid. Dyrekoebt erfaring!! Som 3773 skriver, saa er kan du glemme alt om gennemstroemningsvarmere. den installation har du ikke raad til.
mvh
pbp

Kommentar
Fra : pbp_et


Dato : 27-04-09 09:15

Og du skal ogsaa toemme vandvarmeren inden den bundfryser! Og igen baseret paa erfaring, undgaa kobber, brug PEXroer.
undskyld stavning og tegnsaetning, men maskinen er sat op til at vaere engelsk

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 27-04-09 12:06

Hej Jesper.

Du har allerede fået et par gode råd i denne tråd, som jeg kun kan tilslutte mig.
Jeg vil bare lige fortælle en lille historie. For nogle år siden boede jeg i en periode i en ombygget container langt ude i skoven, det eneste strøm jeg havde var en lille generator som jeg hovedsalig brugte til at oplade et par store batterier, så jeg havde lidt 12 volt til lys, radio og et lille tv.
Herude havde jeg etableret et udendørs bad med en lille gasvandvarmer, den kunne producere det varme vand i takt med forbruget og var yderst billig, både i indkøb og drift.
Det var en primitiv, men en velfungerende og billig løsning, og jeg har prøvet at tage udendørs bad i minus 10° - jeg skyndte mig bare indenfor i "boligen" når jeg var færdig - så kunne jeg stå foran den lille kakkelovn og tørre mig.
Bare lige for at nævne, at der er andre muligheder end el-drevet.
hilsen
Bennymanden

Kommentar
Fra : dova


Dato : 27-04-09 17:09

Citat
I Smaaland fungerer en 30 liters skruet op til 80 grader fint sammen med en termostatblander


Jeg tror at alle 30 liters elvandvarmere er gennemstrømningsvarmere

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 27-04-09 21:56

Citat
Jeg tror at alle 30 liters elvandvarmere er gennemstrømningsvarmere


jo jo - men muligvis gas -----------

strøm har man jo "næsten" ikke i Sverige ........... øh - altså ude i skoven

Kommentar
Fra : jesper.s


Dato : 28-04-09 08:08

Det lyder rigtig godt Bennymanden, men hvor finder jeg en gasvandvarmer der ikke koster en formue (gerne brugt). Har prøvet at kigge flere steder på nettet uden held.

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 28-04-09 08:44

Hej igen Jesper.

Her er et par links til nye gasvandvarmere:

http://www.beretta.dk/data/files/brochurer/lsbladidrabagnogasvandvarmer-72dpi.pdf

http://www.njtrading.dk/group.asp?group=19

http://www.solvind.dk/Pages/Hvidevarer/Gasvandvarmer.htm

endelig fandt jeg en enkelt brugt, det er ganske vist en temmelig stor model, men når det er med tilbehør til gastilførslen, så er prisen rimelig:

http://www.guloggratis.dk/byggematerialer/vvs/andet/annonce/4981511

men prøv selv at søge lidt i Gul og Gratis og Den Blå Avis - endelig vil det være en god ide at prøve at ringe lidt rundt til forskellige VVS-installatører, mange gange har de noget liggende, eller ved hvor der ligger noget, som kan fås til billige penge.

Held og lykke med det

Bennymanden

Kommentar
Fra : jesper.s


Dato : 28-04-09 08:54

Dem fra http://www.solvind.dk/Pages/Hvidevarer/Gasvandvarmer.htm ser gode ud til en rimelig pris. Hvad vil du anbefale af størrelse, 5 L/min. eller 11 L/min. ?



Accepteret svar
Fra : bennymanden

Modtaget 100 point
Dato : 28-04-09 09:11

Tja Jesper - til alm. brusebad er 5 L/min. tilstrækkeligt og da vandet bliver varmet op i takt med forbruget, så har det jo ingen betydning hvor længe man står i badet, men skal du bruge varmt vand til andet end bad, f.eks. i køkkenet, så er der jo hurtigere tappet en større mængde med den store, så det kan komme lidt an på din egen vurdering.
Den store forbruger også en hel del mere gas ved en stor mængde varmt vand, men ud fra hvad du har behov for, så får du også noget for de sidste 500 - kr den er dyrere end den lille.
Du kan jo lave forsøget på badeværelset - lade bruseren løbe som du normalt bruger den og så opsamle vandet i en spand, og se hvor meget der løber ud af bruseren på eet minut.
Det kan give dig en ide om hvad dit behov vil være.
hilsen
Bennymanden

Godkendelse af svar
Fra : jesper.s


Dato : 28-04-09 09:20

Tusind milioner Tak for svaret bennymanden. Glæder mig til mit bad er færdigt.



Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 28-04-09 09:20

Jeg målte lige min bruser - den leverer præcis 7 liter/min - og der er ikke vandsparer på og den løb for fuld kraft på normal indstilling med blanding af koldt / varmt på termostaten.
Men som jeg skrev, hvis du er tvivl så vælg den store - de 500 kr er givet godt ud, i forhold til at fortryde det og evt. vælge om senere.
Bennymanden

Kommentar
Fra : bennymanden


Dato : 28-04-09 09:21

Selvtak Jesper
Held og lykke med projektet
hilsen
Bennymanden

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste