Den er absolut ikke svær at fange, det er en rovfisk, så den skal bare 'lokkes'. Har selv fanget op til flere
Gedden er Nordeuropas største ferskvandsfisk, og den kan blive meget gammel. Det fortælles, at Tysklands kejser Friedrich II i 1230 udsatte en gedde, som blev fanget i 1497. Den var da 5,8 meter lang og vejede 250 kg. Skelettet blev udstillet i Mannheims katedral. Det er dog nu afsløret som svindel. Gedden er altædende, og den kan dø på grund af sin grådighed, da dens bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på byttet. I gamle dage spiste man geddens hjerte for at undgå pestsmitte. Om det hjalp, melder historien ikke noget om.
Gedden er let genkendelig på sin nærmest torpedoformede krop og det brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinnen er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse tænder i både kæberne og ganen. Geddens farve varierer en del. De ældre gedder er normalt mørkere end de unge. Geddens farvetegning er grønlig med gule pletter. Kødet er ret delikat, hvis gedden afslimes inden tilberedningen. Det indeholder imidlertid mange små ben.
Mindste fangstmål er 40 cm. Generelt bliver hunnerne større end hannerne. Den normale maximale størrelse er 1 meter og en vægt på 5-7 kg. Den største gedde fanget i Danmark i 1953 var på 22 kg.
Gedden er generelt en stationær fisk, men i større søer vandrer den mellem gydepladsen og jagtområderne. Den lever i søer, floder og elve, men også i brakvand - f.eks. i Østersøen. Den "står" fuldstændig ubevægelig på lavt vand mellem sivene og venter på byttet. Om vinteren trækker den ud på dybere vand
Gedden æder stort set alt, der bevæger sig såsom vandfugle, snoge, vandrotter og fisk - inklusive sine egne artsfæller.
Hannen er kønsmoden, når den er mellem 1 og 3 år gammel, hunnen når den er 2-5 år. Gydeperioden er fra marts til maj, hvor vandtemperaturen er på mellem 2 og 12 grader. Gedden kan gyde op til 250.000 æg.