Hej igen Birgitta - her er, hvad
www.den-nye-begravelsesforretning.dk skriver. Håber det besvarer alt.
kh Christina
Ved dødsfald:
Ved dødsfald bør familien snarest kontakte en bedemand, som så sørger for alt det praktiske omkring dødsfaldet, ud fra familiens ønsker og holdninger.
Bedemanden sørger for ilægning i kiste i hjemmet ved hjemmedødsfald. Han formidler kontakt til præst, graver, offentlige myndigheder, ligesom han sørger for kistepyntning, dødsannoncer, takkeannoncer, anmelder dødsfaldet til fagforening, forsikringsselskab, begravelseskasse m.v., samt bestiller evt. trykte salmer, mindesamvær, taxi m.v., eller andet som familien måtte ønske i forb. m. højtideligheden.
Selv om man har mistet en af sine kære, og man derfor måske befinder sig i en følelsesmæssig meget belastet situation, er man tvunget til at skulle tage en lang række praktiske beslutninger umiddelbart efter dødsfaldet. Heldigvis behøver man ikke at være alene om disse beslutninger.
De fleste henvender sig da også til en bedemand, som de har tillid til. En bedemand, som er fagligt veluddannet, som kan give en både saglig og reel rådgivning omkring selve begravelsen eller bisættelsen, og som efter familiens møde med ham, kan bistå med alle de praktiske ting omkring dødsfaldet. Herunder også udfærdigelse af diverse nødvendige papirer og anmeldelser.
Anmeldelse af dødsfald
Anmeldelse af dødsfaldet skal foretages senest 2 hverdage efter dødsfaldet til begravelsesmyndigheden i det kirkesogn, hvori afdøde har bopæl. (Det er sognets præst, som er øverste chef i begravelsesmyndigheden i sognet). Det er således også til folkekirkens lokale præst, at der skal ske anmeldelse, selv om afdøde ikke er medlem af folkekirken.
Det samme gælder også, selv om man evt. er medlem af en anden trosretning, og selv om kirken ikke skal involveres direkte i selve bisættelsen/begravelsen.
Anmeldelsen sker på en særlig blanketformular, som man naturligvis selv kan udfylde. Men de fleste overlader ”papirarbejdet” til bedemanden, som så udfylder formularen med de relevante oplysninger. Til anmeldelsen skal vedlægges afdødes personlige papirer som dåbs- eller navneattest, vielsesattest, gerne cpr. nr., ligesom også evt. ægtefælles dåbsattest eller navneattest bør vedlægges.
På dødsanmeldelsen føres også oplysninger om, hvorvidt den afdøde var medlem af folkekirken, om man ønsker bisættelsen/begravelsen foretaget med eller uden præst, ligesom der på anmeldelsen skrives, om der ønskes begravelse, eller bisættelse med efterfølgende kremation.
Dødsanmeldelse skal underskrives af afdødes nærmeste pårørende, og afleveres sammen med vielsesattest/dåbsattester/navneattester og dødsattesten (udfærdiget af lægen) til begravelsesmyndigheden.
Begravelsesmyndigheden underretter alle andre relevante offentlige myndigheder.
Således får
Folkeregistret,
Socialforvaltningen,
Skifteretten,
Kirkegården,
Evt. krematorium,
Evt. medvirkende præst,
automatisk underretning fra begravelsesmyndigheden.
Dødsattesten udstedes af den behandlende læge. På sygehuset normalt af en af sygehusets læger. Sker dødsfaldet hjemme, vil det være afdødes egen læge, der udskriver attesten. I de tilfælde, hvor dødsfaldet sker hjemme, skal de pårørende derfor straks tilkalde afdødes læge, eller lægevagten. Det er altid en læge, der skal vurdere, om døden er indtruffet, og lægen påfører attesten oplysninger om dødssted, tidspunkt, og dødsårsag. Han anfører tillige, hvad han finder af sikre dødstegn.
Denne dødsattest er delt i 2 sektioner, hvoraf den ene, som indeholder ovennævnte fakta, bruges til anmeldelse til myndighederne, og sektion 2, som indeholder lægelige oplysninger, bruges af sygehus- og sundhedsmyndighederne. Sektion 2 får pårørende, begravelsesmyndigheder, præster, bedemænd m.v. ikke at se. Ønsker man som pårørende f.eks. nærmere viden omkring dødsårsag m.v. skal man kontakte afdødes egen læge.
Såfremt lægen er i tvivl om, at et menneske er død en naturlig død eller ej, tilkaldes politiet, og afdøde vil herefter blive overført til hospital, eller retsmedicinsk institut, hvor politiet sammen med embedslægen vil foretage et ligsyn. Politiet vil altid blive underrettet, såfremt der er mindste tvivl.
I praksis vil man oftest foretage ligsyn, hvis afdøde var alene på dødstidspunktet. Man kan derfor ikke umiddelbart udlede, at noget unaturligt er sket, blot fordi politiet er indblandet.
Hvad tager bedemanden sig af?
Bedemanden er familiens praktiske hjælp, når et dødsfald sker. Han sørger for saglig og reel rådgivning, ligesom han efter samtalen med familien fører deres ønsker vedr. bisættelsen/begravelsen ud i livet. Det er de færreste, der har viden eller kræfter til selv at klare alle disse ting.
Ved henvendelse til DEN NYE BEGRAVELSESFORRETNING, vil en faguddannet og professionel dygtig bedemand være parat til at yde en saglig, god, reel, og nænsom hjælp og vejledning om stort set alt i forbindelse med bisættelsen/begravelsen. Uanset om familien ønsker en kirkelig eller ikke kirkelig højtidelighed.
Ved mødet med bedemanden kan man i samråd med denne helt præcist aftale, hvordan man ønsker at højtideligheden skal forløbe. Man skal dog huske på, at det er præsten, der i overensstemmelse med de kirkelige traditioner m.v. leder og styrer de kirkelige begravelser og bisættelser, men de ydre ting – f.eks. om kisten skal bæres ud eller blive stående i kirken/kapellet ved afslutningen af højtideligheden -, skal man aftale med bedemanden.
Endvidere kan/bør en lang række andre praktiske og administrative opgaver overlades til bedemanden. F.eks.:
Afhentning af dødsattest.
Fremskaffelse af evt. manglende attester.
Anmeldelse til begravelsesmyndigheden.
Indgå aftaler m. kirkegården.
Udforme og indrykke dødsannonce/evt. takkeannonce.
Bestille blomsterudsmykning af kisten.
Bestille evt. blomster/kranse i øvrigt.
Sørge for evt. udsmykning af kirke eller kapel.
Evt. bestilling af trykte salmer m.v.
Levering af kiste og ligklæder.
Kørsel med rustvogn.
Herudover vil vi også meget gerne påtage os tage kontakt til fagforening, sygesikring, gruppelivsforsikring og livsforsikring m.v. såfremt man ønsker dette.
Man skal være opmærksom på, at tilskud fra det offentlige (sygesikringen) er yderst beskeden, og i øvrigt er afhængig af afdødes økonomiske forhold. Dette vil bedemanden orientere nærmere om, ligesom han vil orientere familien om prisen på de forskellige ydelser, så man helt nøjagtig ved, hvad begravelsesregningen kommer til at lyde på. Han er naturligvis gerne behjælpelig med et prisoverslag. Opmærksomheden skal henledes på, at såfremt afdøde ikke har været medlem af folkekirken, så er begravelsesudgifterne på kirkegården/krematoriet oftest væsentligt højere end for folkekirkemedlemmer.
Hvilke papirer skal medbringes til bedemanden?
Når man har fået aftalt møde med bedemanden, hvad enten det sker i forretningen – eller hjemme hos familien, vil det være praktisk, hvis man har fundet afdødes:
Dåbsattest,
Evt. vielsesattest,
Evt. dåbsattest for nuværende eller tidlige ægtefælle.
Endvidere et evt. gravstedsbevis, hvis man har et sådant
Ved mødet med bedemanden aftales (udover de tidligere nævnte ting):
Hvornår begravelsen/bisættelsen skal finde sted.
I hvilken kirke/kapel højtideligheden skal være.
Hvem skal bære kisten.
Hvem skal evt. takke følget.
Skal der være henfølge fra hjem eller sygehus til kirke/kapel.
Ønskes ”udsyngning” i forbindelse med henfølget. (Bedemanden vil være behjælpelig omkring de nærmere ting omkring ”udsyngningen”. – Evt. lede denne ceremoni.)