/ Forside/ Interesser / Fritid / Biler / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
køb af brugt bil hos privat
Fra : momomo
Vist : 1857 gange
200 point
Dato : 29-12-08 18:57

Skal i morgen ud og kigge på en Mazda 323 fra 1996 der har kørt 225.000 km. Hvad skal jeg være særlig opmærksom på.

 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-12-08 19:02

Før køb af brugt bil, så læs dette

http://www.fdm.dk/public/biler/kobogsalg/tjeklisten/

Og tjek lige at der ikke er restgæld i bilen.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-12-08 19:03
Kommentar
Fra : HelleBirgitte


Dato : 29-12-08 19:11

Gode råd fra ans - men se også her - pøj pøj

En brugtbil er en stor investering for de fleste. Derfor bør du undersøge, om bilen er stjålet eller nogen har pant eller ejendomsforbehold i bilen. Mange sælgere oplyser at der er restgæld i køretøjet, men restgæld har kun betydning for en bilhandel, hvis der samtidig er registreret pant hos Bilbogen. I så fald skal man som køber betinge sig at restgælden indfries og pantet bliver slettet.

Bilbogen er et landsdækkende centralt register, hvor kreditorer kan registrere deres rettigheder (ejendomsforbehold, pant, udlæg og ejers død eller konkurs) over motorkøretøjer (biler, motorcykler, campingvogne m.v.).
Rettighederne skal stå i et særskilt dokument, der kan oplyses ved opslag i Bilbogen.

http://www.bilbasen.dk/MortgageCheck/Chassis.aspx?gclid=CLvu7JK55pcCFcse3godVTQwCw


Kommentar
Fra : alimak


Dato : 29-12-08 19:12

Rust. Du er nødt til og have en med der har forstand på biler. Du må se under bilen, helst bør du køre bilen på en lift.Se efter rust på bremserør, bund, paneler skærmkanter.Om det er slør i en styre kugle og slidte bremseskiver, og rust i udstødning, så koster det ikke en bondegård og lave. Men skal du levere bilen på værksted for og skifte alle bremserør og svejse rust så koster det mere en bilen er værd.
alimak

Accepteret svar
Fra : Nordsted1

Modtaget 210 point
Dato : 29-12-08 19:42



Et gammelt tip, fundet her på kandu


1) Tag ALTID en mekaniker eller anden bilkyndig med ved besigtigelse.
2) Sørg for at have en købs/salgs kontrakt (slutseddel) klar, med alle bilens/købers/sælgers data.
3) Selvom køber lovmæssigt har 3 uger til at omregistrere bilen bør den omregistreres samme dag.
Nogle udnytter folks godhed og kører rundt på sælgers forsikring i mange måneder. Få bilen
omregistreret sammen med køber og undgå at skulle afmelde forsikringer m.m.
4) Køb aldrig bil når det er mørkt, du kan umuligt se alle ridser, revner i ruder m.m. uden lys.
Og nogle udnytter det og siger at de ikke kan mødes om dagen. Tro mig - alle kan om dagen på
ét eller andet tidspunkt, hvis de er seriøse.
5) Tjek altid den originale registreringsattest for navn, reg. nr., hvornår bilen sidst er indreg. m.m.
6) HUSK at ringe og tjekke om der er gæld i bilen. Selv gamle biler kan der være gæld i. Det gøres
ved at ringe op på dette nr.: 86129145 ml. kl. 11-14 og give bilens stel/reg. nr.
7) Tjek også oliestanden/vandstanden i køler/vandpumpe og rust i de bærende dele.
8) Husk at biler med en lille motor eks. Ford Escort 1.1 ikke må have for mange km. hvorimod en
en 1.6, 1.8 eller 2.0 kan køre mange flere km. og stadig være "frisk"
9) Når du køber bil spørg da om ejerforhold (hvor mange ejere), om der er lavet forbedringer m.m.
og om der haves kvitteringer og service bog som er udfyldt. Husk også at tjekke hvornår bilen
igen skal synes da det er vigtigt for bilens pris. Sælger du bil, er det en god idé at have
gjort bilen istand inden salg/fremvisning. De fleste vil ikke købe en beskidt og misvedligeholdt bil.
10) Når du sætter din bil til salg er det en god idé at sætte prisen et par tusinde kroner højere end
forventet salgspris da de fleste "prutter" og har din bil nogle fejl og mangler kan dette beløb
"dække" prisen ved rep.
11) En god idé er at skrive "Først til mølle" på annoncen da du undgår aftaler som ikke bliver
overholdt. Mange ringer og vil have bilen holdt til dem og så dukker de ikke op. Taler af erfaring.
12) Fortæl folk alt du ved om fejl og mangler - men gør dem opmærksom på at de selv skal tjekke
efter da det er deres ansvar. Undgå at folk ringer og vil have pengene igen fordi de finder fejl..
skriv på salgskontrakten at bilen er solgt som prøvet og beset!!!! Og husk at samme regel gælder
for dig når du skal købe bil.
13) Lad nu være med at købe en bil fordi du akut står og mangler én, men tag dig god tid. De fleste
fejl bliver begået fordi man handler i hast.


Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 29-12-08 20:16

Enig, rust er hovedproblemet for en så gammel bil,
men jeg synes også motoren har kørt rigeligt mange kilometer...

Med den nuværende finans krise kan man jo købe væsentligt nyere biler,
der har kørt langt færre kilometer, for et halvt hundrede tusind kroner...

Så mon ikke du skulle overveje et lidt nyere køb?

Kommentar
Fra : momomo


Dato : 29-12-08 21:01

Svendgiversen: hvad er det for biler der har kørt langt færre km og er væsentligt nyere og som koster 50.000?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 29-12-08 21:16

Da jeg spurgte i dette nu lukkede spørgsmål
http://www.kandu.dk/Spg128284.aspx

fik jeg bl.a. følgende henvisninger:
"
f.eks. :
http://www.bilbasen.dk/
http://www.biltorvet.dk/biler.aspx
http://www.dba.dk
http://www.guloggratis.dk/ ,... “papkassen” osv.
"
Her kan du finde mange eksempler på de biler jeg omtalte i den prisklasse...


Kommentar
Fra : ans


Dato : 29-12-08 21:29

svendgiversen ... har du fået solgt din bil eller prøver du nu for 4. gang her på kandu at komme af med den ?????

Godt nytår.

Kommentar
Fra : alimak


Dato : 29-12-08 21:39
Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 29-12-08 21:46

Det er sagen uvedkommende ans, man handler da ikke biler her i kandu...
Men man hjælper hinanden: Kandu? "Vejen til en hurtig løsning"

Og momomo, noget jeg glemte som jeg også fik at vide af kloge bilkyndige her i kandu:

De priser du finder på brugte biler hos auto forhandlere er højere,
fordi de både skal aflønne mekanikere, have en fortjeneste og også give garanti.
Typisk giver forhandleren ca 30.000 kr mindre for bilen end han sælger den for.

For ældre biler kan det derfor betale sig at handle privat,
hvor køber og sælger så kan dele denne pris difference...




Kommentar
Fra : alka


Dato : 30-12-08 07:16

Forvent af en 12 år gl. bil med 225.000 km på klokken er slidt mange steder. Dørlåse, dørhængsler, blæser, viskermotor, startmotor, generator, sæder, styrtøj osv. Du skal forvente, at du får reparationsudgifter på den

Kommentar
Fra : ans


Dato : 30-12-08 12:47

Citat
Det er sagen uvedkommende ans, man handler da ikke biler her i kandu...


Nej det gør man ikke men du prøver alligevel ... du pakker det ikke godt nok ind selv efter 4. forsøg.

[/citat]
For ældre biler kan det derfor betale sig at handle privat,
hvor køber og sælger så kan dele denne pris difference...
[/citat]

momomo

Når du handler bil privat, så er der ingen garanti, det skal der være hos en forhandler.


Kommentar
Fra : Cortina01


Dato : 30-12-08 17:59

Selvfølgelig er en bil med 12 år på registr. attesten ikke længere ny.
Men er den passet og plejet, kan den sagtens være et godt køb. Er det mekaniske passet dvs. olieskift, tændingsanlæg, tandrem m.m. og der er dokumentation for det, er der nok ikke den store fare her.
Et grundigt kig på paneler og skærmkanter kan give et godt fingerpeg om karrosseriets tilstand. Er der buler / skrammer, og er disse ubehandlede, - eller har sælger udbedret ialtfald lakskader ? (Det skal helst ikke virke som noget der lige er udført for, at få bilen solgt )
Et godt gammelt trick: Kig grundigt på førersæde og pedalgummi. Er sædet "siddet i stykker" og pedalgummiet slidt ned, er bilen næppe passet specielt godt.
Sidst, men ikke mindst, kan du lufte muligheden for, at få gennemgået bilen hos FDM eller Applus.
Protesterer sælger meget ihærdigt, kan der godt være gode grunde til, at finde en anden.
Husk også, at bede om, at få forevist sidste synsrapport.
Held og lykke....

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 30-12-08 18:50

Og der er gode muligheder for at handle privat netop nu...

Hvis du ikke skal have en ny bil i bytte for den gamle,
vil/kan auto handlerne slet ikke købe/byde på en ellers velholdt bil.

De har så mange biler stående, som de ikke kan få solgt, kassekreditten er trukket til grænsen,
og bilhandelen er næsten helt gået i stå.

Kun som eksempel:
Min lokale Ford forhandler havde en fætter til den bil, som jeg skal have solgt, til salg,
lidt ældre og kørt flere kilometer, for 80.000 kr, leveret 83.500 kr...

Men min ville han ikke købe, heller ikke hvis jeg gik under 50.000 kr.

Med denne anti salgs reklame håber jeg på tilgivelse for tidligere indlæg,
der af nogen er blevet opfattet som promotion...












Kommentar
Fra : alimak


Dato : 31-12-08 01:43

Citat
Når du handler bil privat, så er der ingen garanti, det skal der være hos en forhandler.


Nu er vel brugtbil forhandlere noget af den mest uærlige branche der findes.Så om det er garanti det trænger ikke betyde noget som helst.
Tag en bilkyndig person med og brug rådene du har fået her, så går du nok ikke galt i byen.
alimak

Godkendelse af svar
Fra : momomo


Dato : 01-01-09 20:31

Tak for svaret Nordsted1.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste