/ Forside/ Karriere / Erhverv / Jura / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
kreditor i konkursbo?
Fra : inga_golfbold
Vist : 1193 gange
220 point
Dato : 15-12-08 17:01

Jeg har ting (mine egne) stående hos et konkursbo, der nægter at udlevere dem. Kuratoren nægter at medvirke ved udlevering og insisterer på, at jeg skal sidestilles med de kreditorer, der i forvejen kappes om at få penge ud af boet.
Det lyder sært, at den konkursramte kan inddrage mine opbevarede ejendele til privat brug, mens jeg skal slås med andre om at få penge ud af boet, som der i parantes bemærket ikke er penge i.
Tager jeg fejl eller hvad?

 
 
Kommentar
Fra : RomanG


Dato : 15-12-08 17:36

Hvilke ting er det. Dine personlige ting, så skal du selvfølgelig have det udleveret med det samme. Hvis det derimod er noget du har købt, men som endnu ikke er udskildt, så er du blot kreditor.

Kommentar
Fra : inga_golfbold


Dato : 15-12-08 17:41

Hej RomanG

Tingene er mine egne, som en flyttemand tog betaling for at opbevare. Det er flyttemanden, der er gået konkurs. Han havde dog solgt alle firmaets aktiver og bygninger til sig selv inden konkursen, så dagen efter var der etableret et nyt firma med samme virksomhedsområde i stedet for det konkursramte.

Accepteret svar
Fra : RomanG

Modtaget 230 point
Dato : 15-12-08 17:54

Hvis det er tilfældet, så skal du have dine ting tilbage hurtigst muligt. Konkursboet skal nemlig respektere tredjemands ret (altså din ret) til aktiver, som den konkursramte har i sin besiddelse som led i en aftale om lån, leje, forvaring eller forarbejdning.
Når han er flyttemand, så har han kun taget tingene i forvaring, og disse ting kan konkursboet naturligvis ikke få.

Derfor er konklusionen rimelig klar. Tingene tilhører stadig dig, og konkursboet har ikke legitimation til at råde over disse ting. Derfor skal du have dine ting tilbage.



Dog skal du lige være opmærksom på, at konkursboet muligvis en tilbageholdelsesret, hvis du ikke har betalt regningen.

Kommentar
Fra : Nordsted1


Dato : 15-12-08 19:42



For et par år siden, var der en mand der havde stillet sin campingvogn hos en forhandler, hvor forhandleren skulle prøve at sælge den for manden...

Forhandleren gik konkurs, og manden kunne ikke få sin campingvogn ud af boet, da forhandleren
havde alle papirerne på campingvognen

Manden fik til sidst sin campingvogn udleveret, men det var meget besværligt, så hvis jeg var dig
ville jeg tage kontakt til en advokat, f.eks her-- http://www.retshjaelp.com/ -- det er gratis

Pøj pøj

Godkendelse af svar
Fra : inga_golfbold


Dato : 16-12-08 13:47

Tak for svaret RomanG.

Det var så præcist, som jeg kunne håbe på. Og så matcher det den fornemmelse, jeg hele tiden har haft.

Forløbet er ekstremt forvirrende. Efter konkursen blev jeg kontaktet af kuratoren, som bad mig selv kontakte flyttemanden for at få udleveret det opbevarede. Flyttemanden på den anden side blev rasende over min henvendelse og påstod, at "det var blevet destrueret for længe siden." Hvor "længe siden" må indikere, at det skulle være sket før konkursen og altså mens, han stadig opkrævede betaling for opbevaringen.
Den oplysning delte jeg med kuratoren, som bestemt hævdede, at det troede han ikke på. Hans erfaring med flyttemanden i ugerne efter konkursen var, at han derimod ikke havde det mindste begreb om, hvad der var hvis og hvorhenne. Kuratorens forslag til en vej videre var, at jeg selv fandt ud af, på hvilke adresser flyttemanden havde opbevaret ting i konkursboets navn, og at jeg så henvendte mig til fogeden i flyttemandens retskreds.
Måske kan du forestille dig fogedens reaktion på den fremgangsmåde. Hun var rimelig forbløffet over, at kuratoren ikke selv havde kontaktet hende, og belærte mig om, at det var den eneste korrekte sagsgang, hvorpå hun skrev et brev til kuratoren og påpegede det.
Siden fik jeg simpelthen et brev fra kuratoren, hvor han hævdede, at man måtte acceptere flyttemandens påstand om destruktion, og at jeg derfor var som almindelig kreditor at regne. Det har han så fastholdt siden.
Der skal være fordringsprøvelse den 29. januar næste år, og nu skriver kuratoren, at jeg må regne med, at mit krav bliver indstillet til afvisning.
Det opbevarede blev oprindeligt dækket af min egen forsikring og anslået en værdi på 200.000 kroner.

Endnu en gang - tusind tak for dit svar. Jeg prøver at skrive tilbage til kuratoren og læne mig op ad din konstatering.

Venlige hilsner
Charlotte


Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste