/ Forside/ Interesser / Fritid / Madlavning / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Flæskesylt
Fra : vvdriver
Vist : 3267 gange
50 point
Dato : 12-12-08 23:06

Mangler en god opskrift på sylt/flæskesylt.
Ikke links til diverse kogebøger,dem har jeg.
Nogle som i selv har prøver at lave,med god resultat.
Må gerne være godt krydret.
vvdriver



 
 
Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 12-12-08 23:23

Hej og godaften.
Denne laver jeg hvert år til jul.
1 kg kogeflæsk
1 svineskank
1 sprængt svinetunge
"suppevisk" afpersille,timian,laurbærblade,salt,hele peber og allehånde.

Kog kødet til det er godt mørt ca.2 timer.
Når det er afkølet lidt skærer du det i tern og lægger det i forme.
Suppen koger jeg lidt ind og hælder det over og lægger lidt pres på .
Sæt det i køleskabet til det er stivnet.

Jeg laver gerne en god portion så jeg kan fryse dem og tage ud efterhånden.
God arbejdslyst.



Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 12-12-08 23:44

Citat
Sæt det i køleskabet til det er stivnet
har du ikke glemt at fortælle noget piaskov

Kommentar
Fra : BarkeBillen


Dato : 13-12-08 00:03

ja,ja, den bliver jo ikke stiv af sig selv ?

Kommentar
Fra : o.v.n.


Dato : 13-12-08 00:48

Nej i "gamle dage" kogte vi hele grisehovedet (det var renset) og brugte kødet derfra til sylte, alle de bløde knogler i hovedet er rige på gelantine og vi brugte ikke husblas, opskriften kender jeg ikke i detaljer, men den suppevisk piaskov skriver om, kan vist godt ligne vores sylte

Accepteret svar
Fra : dova

Modtaget 50 point
Dato : 13-12-08 01:18

Citat
og vi brugte ikke husblas


Det skal der heller ikke i sylte.....husblas hører hjemme i citronfromage o.lign...

I øvrigt kan sylte der er puttet husblas i ikke fryses, det falder fra hinanden når det tøes op


Kogeflæsk, skank og grisehoved er ingredienserne...(grisehoved kan udelades hvis sarte sjæle ikke kan lide tanken om at spise det...der er rigeligt med "stivelse" fra skanken)

Koges meget mørt..

Kødet pilles op af kogevandet, afkøles, skæres i stykker, krydres med salt og peber og tilsættes finthakket løg...derefter puttes det i formene og trykkes lidt sammen


Kogevandet koges yderligere indtil en del af det er fordampet...og resten hældes over kødet, sådan at kødet lige er dækket (der skal ikke så meget væske i...kødet må ikke "svømme)

Sættes i køleskab natten over...og så er det parat til servering




Kommentar
Fra : LuffeA


Dato : 13-12-08 02:34

En god gammeldags koncentret fond kan også stive den af.

Jeg var til julefrokost forleden, min sidemand smurte smør på et stykke brød, en skive sylte og ingen rødbeder eller sennep.

Yak.....

Kommentar
Fra : lexusmerlot


Dato : 13-12-08 07:32

I stedet for tunge og evt. skank bruger jeg en nakkesteg og kogeflæsk. Det er regulært kød, uden "ulækkerheder" Kommer sommetider en lille kæbesnitte ved. Der skal lidt saft (fyord: fedt) til at stive sylten af. Masser af løg og laurbærblade, et par nelliker eller 10

Kommentar
Fra : m13ark


Dato : 13-12-08 08:03

som Dova skriver, består en gammeldags sylte "hovedsalig" af kæbekød og skank,,,,,,i hvert tilfælde..der hvor jeg kommer fra......Nordjylland. Køb evt en flok kæbeklumper hos en slagter, kog sammen med en skank.....lauerbærblade, peberkorn, nilleke, allehånde og salt. Kog mindst 2 timer på simrestadie. lad kødet køle af i suppen. skær det i passende stykker. læg det "pænt" i en form. Kog suppen op med ext, krydderier hvis du ønsker den kraftigere. hæld suppen over kødet, men ikke alt for meget, den må ikke sejle. Hvis du bruger en foliebakke til at lægge kødet i, kan du bruge en tilsvarende form, med vand i, som pres. Stil den i køleskabet til den er stivnet.
Du kan evt snitte et løg og koge med. og så glemte jeg at sige, at jeg sigter suppen før den hældes over æødet

Kommentar
Fra : eln


Dato : 13-12-08 10:07

det er 2 uger siden jeg kogte til sylte ,når jeg har kogt syltekødet med diverse krydderier og skåret kødet i småstykker kommer jeg kødet i en sandkageform, suppen i en anden beholder, og fryser begge dele ,tager det hele op igen 2 døgn før det skal bruges ,det tager omkring 1 døgn at tø op ,
koger suppen op med hakkede løg, eddike og smager den til med salt og peber og putter også lidt husblas i
hælder den varme suppe over kødet og i køleskabet så er den klar til at servere dagen efter.
mvh. eln

Kommentar
Fra : piaskov


Dato : 13-12-08 10:07

Citat
har du ikke glemt at fortælle noget piaskov

Hej o.v.n.

Næææ det mener jeg da ikke jeg har.
Hvad skulle det være ???
Der er jo meget pektin i så hvis det er det du mener så nej. Hvis man er i tvivl så kog et kæbesnitte med så er man garderet

Kommentar
Fra : tararam


Dato : 13-12-08 11:12

Jeg elsker sylte. Og kunne godt tænke mig at lave een selv. For dem man køber synes jeg er dårlige, også juleudgaverne man ser rundt omkring.
Men nu kan jeg da se hvordan man laver dem.

Kommentar
Fra : vvdriver


Dato : 16-12-08 10:37

Jeg gør som Dova skriver.Det minder meget om den "vores mor lavede" i tresserne?. Tilsætter nogle af de andre krydderier som er foreslået.Den med at bruge en ekstra folieakke til presse med bruger jeg også.
Fik en svin i fryseren for en måned siden,gemte hovedet diverse ben,skanke. Så råvarerne har jeg, nogle vil nok sige det ikke er varer men affald??.
vvdriver

Godkendelse af svar
Fra : vvdriver


Dato : 16-12-08 10:39

Tak for svaret dova.
Mislykkes det, kan en stærk sennep,tage den dårlige smag
God jul
vvdriver

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste