|
| Mirtazapin og Lamotrigin Fra : jeb3 | Vist : 4959 gange 100 point Dato : 05-12-08 10:41 |
|
Hej.
Min 17 årige har valgt at komme til afvænning.
Hun hr haft en stof misbrug, der næsten er overtaget af et alkohollmisbrug (tja... det er da bedre end stofferne), hun har inden for de sidste par måneder "kune" taget Amfetamin og andet speed 4-6 gange. Men drukket meget.
Hun har derudover nogle psykiatriske problemer. Som Psykiateren siger er har hun dårlig impulskontrol - især når hun tager stoffer og drikker.... Det har alle vel i den situation.
men han mener hun har nogle personlighedsforstyrrelser, der meget vel kan aftage af sig selv i løbet af de næste par år, hvor hendes hjerne færdigudvikles. Hun har mange træk fra Borderliner.
Hun har fået 5 mg nozinan om aftenen, og det har hjulpet.
Men - Nu er hun på et afvænningssted, hvor de efter at have talt med hende 20 minutter synes hun skal have Mirtazapin og Lamotrigin istedet for nozinan, der siger de, er et gammeldags stof, ingen rigtig bruger mere (vi kender flere, der får op til 250 mg om dagen!!! så det passer vist ikke helt)
Mirtazapin, fordi hun nogle gange (som regel i forbindelse med indtag af både stoffer og alkohol samme tid) har en form for anfald om natten. Med angst, lettere psykoser (hun hører stemmer), Føles som om hun ikke rigtig er til stede. Det er KUN om natten. Og for at hun ikke skal have trang til alkohol.
Lamotrigin skal hun have for depression. Men behandlerne giver mig ret i, at hun kun er deprimeret, når hun har drukket - taget stoffer, eller bagefter. Er hun clean er hun er glad pige.
Behandlerne består af 1 psykiater og 1 sygeplejerske.
Jeg bryder mig ikke om at erstatte et misbrug af et andet, og tænker også, det er underligt hun pludselig skal have en masse medicin.
De forsøgte endda at få hende med på idéen og påbegynde behandlilngen, uden om mig. Jeg ved godt, at de ikke er så vandt til at forældrene er aktive deltagere omkring deres misbrugsbørn, men det må de bare vænne sig til. For jeg er med hele vejen.
Er der nogen Kandu'er der har erfaring med dette?
Indtil videre har jeg udbedt mig en tænkepause i weekenden, hvor jeg så ville undersøge tingene.
Skal lige nævne at begge dele KAN give en øget selvmordsrisiko - meget ubehagelig tanke når min datter et par gange har forsøgt dette, og har ar fra snitmærker opg selvpåførte brandsår op ad arme og ben.
Hjælp søges tak, der er jo ikke meget hjælp at hente for forældre til misbrugere/psykisk syge mange steder.
| |
| Kommentar Fra : jeb3 |
Dato : 05-12-08 11:02 |
|
Leger såmænd ikke amatørapoteker, men undrer mig meget over:
1. Psykiatrisk hospital, der har snakket med hende flere gange, synes ikke hun skal have det stærke medicin.
2. De har ikke engang rekvireret udtalelserne fra Psykiatrisk hospital.
3. De forsøger at starte en medicinering af en under 18, uden at nævne det for moren. Jeg fik det af vide af min datter, at de ville starte, men at hun havde sagt nej, til jeg var med på banen.
jeg bekymrer mig for at de måske erstatter et misbrug af alkohol med et medicinmisbrug.
Hvor mange gange hører man ikke at folk skal på afvænning bagefter?
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 05-12-08 11:12 |
|
Citat Hvor mange gange hører man ikke at folk skal på afvænning bagefter? |
Ja det var jo en mulighed, og ses bl.a. ofte ved meget stærk smertebehandling. Så hvorfor ikke ved misbrugsafvænning. Bl.a gives Fenemal til behandling af abstinenser, epilepsi, angst og problemer med at sove, og så er det vanedannende og oven i købet rimelig farligt.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 05-12-08 11:14 |
|
I øvrigt forstår jeg ikke hvorfor du skal orienteres, fordi din datter er under 18 år. Du har da ingen medicinske forudsætninger for at bedømme det relevante ved indgift af et givet præparat.
| |
|
Hej Jeb3..
En ulykkelig situation du står i med datteren:( Tit hænger det jo sammen, så svære psykiske problemer kan medføre et misbrug - Og omvendt at et misbrug i den grad fremkalder psykiske problemer..
Jeg må nok indrømme at jeg ikke har nogen erfaring med afvænning og misbrug, men jeg bruger selv Mirtzapin som også virker anti-depressivt.
Sådan som jeg forstår dit spørgsmål, så er du ikke helt tryg ved den nye medicin, og til det vil jeg sige at du skam ikke har en grund til at være bange for det nye.. Tit virker medicin ikke ens på mennesker og det er derfor nødvendigt at prøve sig lidt frem før de finder det der er bedst for din datter.
Jeg kan godt forstå du er utryg ved at Mirtzapinen giver en øget selvmords-risiko, men ja paradoksalt nok er det sådan ved alle anti-depressiver. men som det også fremstår af indlægssedlen så er det blandt de yderst sjældne bivirkninger. Så jeg tror skam ikke i mærker noget til det..
Jeg kan godt forstå at du ikke kan lægge bekymringerne fra dig, men prøv at have tillid til psykiateren - De har trods alt brugt 10 år af deres liv på uddannelsen. Så de må jo have en viden vi ikke har
Mirtzapinen har jeg efter egen erfaring, og efter hvad jeg har læst og hørt nu aldrig ment var vanedannende. Det andet stof kender jeg ikke..
Slip dine bekymringer lidt, og lad de professionelle om det. Men sørg selvfølgelig for at de involverer dig! Og gør det klart for dem at de skal..
Desværre har du ikke så mange rettigheder her, da det i sidste ende bare ville være muligt at tvangsindlægge hende.. Det er nemlig lovligt hvis hun er til fare for sig selv og omgivelserne
jeg ønsker dig held og lykke - Og har du yderligere spørgsmål til det psykiatriske system er du velkommen til at skrive til mig. Jeg kender det godt efterhånden.
Og trænger din datter til en ligesindet at snakke med - ja så skal du også bare give lyd, så sender jeg mit nummer til jer
| |
|
Selvfølgelig skal forældre orienteres!!!
Det er sq da vigtigt, at der er et samarbejde mellem hjem og behandlingssted!!!
Bare, fordi de ikke er vant til det...... er uprofessionelt...
De burde tage imod det med kyshånd!
De skal naturligvis indhente din datters journaler - dette er jo ikke dag 1 i hendes liv... de aner jo ikke, hvad der ellers er sket, før hun kom i behandling hos dem.
Mht. medicinen. Der skal naturligvis medicin med til at afhjælpe abstinenser mv., når alt andet skal væk..... Prøv at få en snak med den psykiater, din datter tidligere blev behandlet af. Evt. få ham/hende med på sidelinien, hvis det kan lade sig gøre.
Dejligt, at du er med hele vejen - ønsker det bedste for jer alle!!!
Knus
Hanne
| |
|
jeb3 - og en psykolog el.lign. til samtaleterapi, synes jeg, er MEGET vigtigt, da din datter jo ikke har et misbrugsproblem uden grund.
Endnu en varm tanke.
Hanne
| |
| Kommentar Fra : jeb3 |
Dato : 05-12-08 12:46 |
|
Piraten... Det er såmænd ikke mistro til Psykiateren, bare en undren over at han efter 20 min samtale mener hun skal have noget andet medicin end det, de efter flere timers samtale på Ungomspsykiatrisk afd på Augustenborg mener er bedst.
Jeg vil bare være 100 % sikker på at det er det rigtige, og jeg har det skidt med at de forsøger at få min datter til at tage det uden jeg bliver orienteret som det mindste.
Min datter har også selv bedt dem snakke med mig, da hun bestemt ikke er interesseret i at tage piller, der måske kunne undværes.
Tænker også at når hendes symptomer er så relaterede til hendes misbrug, burde de jo forsvinde af sig selv, når hun hverken får stoffer eller alkohol. Men opdager vi så de forsvinder, når hun er på medicin?
Det har jeg nu løst med at forklare dem, at jeg bare VIL være med hele vejen, også efter min datters ønske. Bare den korte tid hun har været der, er der mange ting, der er gået op for hende. Og hun har virkelig åbnet sig meget i forhold til de andre hun har været i kontakt med.
Der er masser af terapi på den institution. Tidligere har jeg selv betalt 12 timer hos en kunsterapuet, hvad hun havde det rigtig godt med, her er der NADAterapi, fysioterapi samtaleterapi mm. Summemøder og alt. Hele dagen er simpelthen skemalagt med terapi, motion og behandling.
Jeg tror virkelig på at de kan hjælpe hende. De virker meget professionelle, nogen er tidligere misbrugere, og det vigtigste... hun VIL gerne have hjælp.
Men som hun siger: Mor hvorfor skal jeg have medicin? Nu er jeg jo endelig begyndt at kunne mærke mig selv igen, så vil jeg da ikke miste det. Nu kan jeg jo mærke hvad der gør ondt, og kan snakke om det.
Så alle de ting kombineret, er jeg ikke sikker på, at medicin er den bedste løsning, bare fordi de siger, at alle de andre også får det, og fordi de har gode erfariger.
Det er fint, men mennesker er forskellige, så det er behovet for medicin også.
Hun har slet ikke været impulsiv reagerende siden hun kom derhen.
Hendes humør svinger slet ikke (hun er jo clean). Det rykker bare i hende efter alkohol nu.
Og da hun slet ikke må komme ud, er det jo lidt svært at få fat på noget.
Jeg tænker Mirtazapin om aftenen, istedet for Nozinan kunne måske være en løsning, men jeg kan ikke få fat i hendes psykiater fra Augustenborg idag og snakke med ham om det. Men det har jeg tænkt mig mandag.
Men medicin i dagtimerne... den synes jeg ikke er ok.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 05-12-08 12:48 |
| | |
| Kommentar Fra : jeb3 |
Dato : 05-12-08 14:29 |
|
Næ hun har ikke epilepsi. Men har haft det som lille.
Jeg tror såmænd også hun skal klare det, næsten hele familien støtter op, bortset fra, de "selvfølgelig" drikker når vi samles.
Det er lidt svært i starten, så når hun nu kommer hjem til jul (første weekend, siden hun kom afsted), holder jeg alkoholfri jul. Så er der da en, der også er pinlig ædru.
Men jeg kender bare ikke nogen, der har prøvet de 2 slags medicin. Kender derimod flere, der får Nozinan, som de siger er gammeldags, og ikke rigtig bliver brugt.
| |
|
Jeg får Lamictal, som også er til epilepsi, men er også godt til "stemningsregulering" ved depression.
Mon ikke, det er forebyggelse, for hjernen vil jo reagere på al den forandring.
De har nok erfaring med, at det hjælper patienterne igennem nogle svære faser.
Det er jo en ret stor mundfuld at gå igang med afvænning.
Hun lyder som en gæv og sød pige - som klumme siger, skal hun nok klare sig igennem - især, når hun har sådan en dejlig mor.
| |
| Kommentar Fra : skytten49 |
Dato : 05-12-08 15:06 |
|
nu har jeg set på indlægssedlen for Lamotrigin, og undrer mig også over at din datter skal det det præparat når hun ikke har epilepsi. og der er mange meget almindelige bivirkninger ved Lamotrigin. Og selfølgelig skal du være med. Og til klumme: psykiaternes dygtighed er forskellig forskellig, lige som i alle andre fag. Jeg har desværre set mange mennesker få et livslangt afhængighedesforhold til medicin, så selvfølgelig skal man forholde sig kritisk til behandling.
| |
|
Citat psykiaternes dygtighed er forskellig forskellig, lige som i alle andre fag. |
Nemmerlig - aldrig være ukritisk overfor læger såvel som alle andre.
Ens sunde fornuft er vigtig at have med!
Der skal være "teamwork" mellem parterne.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 06-12-08 00:53 |
|
Citat Næ hun har ikke epilepsi. Men har haft det som lille |
Nu skal jeg ikke begå den samme fejl, som jeg klantrer andre, at gør mig farmakologiklog, når jeg ikke har noget at have det i, men som strøtanke det kan jo tænkes, at hun ordineres Lamotrigin profylaktisk, fordi Mirtazapin som bivirkning kan give epilepsilignende symptomer, og fordi hun har haft epilepsi som lille
Citat http://www.tevapharm.dk/filer/Mirtazapin11808-4-1-08.pdf
Krampeanfald, rystelser, muskelsammentrækninger (ufrivillige
bevægelser af ben og arme), stikkende fornemmelser, uro i benene |
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 06-12-08 01:53 |
|
Skytten.
Citat psykiaternes dygtighed er forskellig |
Måske, men tror du en 25 år gammel 10 kl. eller en lige så gammel studentereksamen giver nogen forudsætninger for at bedømme en psykiaters evner.
| |
| Kommentar Fra : skytten49 |
Dato : 06-12-08 02:07 |
|
nu har godt nok lidt mere end en studentereksamen, men jeg har arbejdet så mange år på psykiatrisk hospital, og for den sags skyld også somatisk hospital, at jeg har set læger der enten aldrig er blevet dygtige, eller ikke fulgt med i hvad der skete i lægeverdenen. Man behøver ikke selv at være professor for at kunne, at nogle læger ikke er gode til deres fag.
| |
| Kommentar Fra : skytten49 |
Dato : 06-12-08 02:10 |
|
det mærkelige er klumme, at du er så autoritetstro, samtidig med at du ikke tror nogen på kandu kan vide noget du ikke selv ved
| |
|
Klumme -
Der er ikke nogen her, der giver sig ud for at være læge eller farmaceut.....
Vi vender bare tingene med jeb3, og fortæller om de erfaringer, vi hver især har inden for emnet.
jeb3 kan nok godt selv finde ud af, at dette kun handler om at "vende" tingene herpå sitet.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 06-12-08 04:23 |
|
Hannepige....Det er jo heller ikke det jeg skriver. Vel?? Nu skal du være sød at læse mine indlæg, og du vil finde, at jeg udelukkende advarer mod hjemmestrikkede shrinks, og ikke tage for gode varer når de uploader deres indbildte "viden"
Blir nødt til at tørne inf nu, ellers falder jeg i søvn på tastaturet. God Nat piger, sov sødt
| |
|
Sweet dreams klumme
| |
| Accepteret svar Fra : vil.du | Modtaget 100 point Dato : 06-12-08 11:12 |
|
Hej Jep.
Jeg kan ikke sige noget om andres kendskab/erfaringer med medicin, kun om dé erfaringer vi har, her hos os! Menneskers reaktion på div. medicin er meget individuel og kan, som udgangspunkt, IKKE sammenlignes - derfor vil/kan jeg kun skrive om vores egen personlige erfaring..
Det drejer sig om 'Lamotrigin' - dette præparat ordineres, her hos os, som 'stabiliserende' og det har været og er stadig en rigtig god hjælp mod, både depression OG 'Terrorsøvn' - 'Nightterror' og hvad det ellers kaldes, det forbandede, som sker om natten.
Lamotriginen har ikke givet nogen formfor bivirkninger og er indtaget i ca. 1½ år nu (som du sikkert er helt bekendt med, er behandling for depression, en meget langvarig affære - eller kan i hvert fald være det).
Det var bare dét jeg lige ville sige - altså her hos OS, er vi tilfreds med Lamotrigin som vi bl.a. tilskriver at 'turene' om natten er reduceret med måske 50%.
Der indtages, sideløbende, andet medicin - vedkommende er i beh. for depression og 'Terrorsøvn'.
Der er rigtig meget at læse på Nettet, om depression - også om medicinen - til gengæld findes der bestemt ikke mange skrevne ord om 'Terrorsøvn', men vi har dog, efter lang tids søgen, fundet et site på Nettet, hvor der bl.a. er et forum hvor man kan skrive sammen om div. problemer/erfaringer omkring 'Terrorsøvn' og behandlingen deraf.
Nu aner jeg jo ikke om din datters natte'ture' er diagnosticeret som værende 'Terrorsøvn', for det er ikke så velkendt en diagnose - men hvis I har fået denne diagnose, kan I prøve at kigge ind på deres hjemmeside...
http://www.nightterrors.com/
- hvis I gør dét, vil I først se at der skreves mest om børn - fra småbørnsalderen til omkring 10-12 år. Dette er fordi de fleste 'vokser fra' Terrorsøvnen - men der er også læsestof for de som, stadig, i teenageårene og længere udad, bærer på denne diagnose og blot må nøjes med at få anfaldene reduceret (f.eks. med Lamotrigin). Hos os er alderen 23 år, hos Jer er den 17 år.
Men igen - jeg ved ikke om det er terrorsøvn, der er tale om, hos Jer - jeg får blot mistanken på grund af den måde, du beskriver disse 'anfald' på.
Selvfølgelig skal man acceptere at forældre er med hele vejen! Det er vi skam også og her er alderen, som sagt, 23 år.
Rigtig meget held og lykke til Jer!
Mange venlige tanker fra Dorthe.
PS. HVIS I får diagnosen 'Terrorsøvn' så er du velkommen til at prøve at skrive en 'PM' til mig, så skal jeg fortælle lidt mere om terrorsøvnen og de oplevelser vi har haft, gennem årene, her hos os. Diagnosen er nemlig så dårligt beskrevet, at det er meget få læger som kender til dette, de kalder det for 'mareridt' hvilket det slet ikke er. Vi var, for et års tid siden, så heldige at komme i forbindelse med en amerikansk overlæge som er specialiseret i terrorsøvnen og det var virkelig en lettelse at, endelig, få lov at tale med én som kunne nikke genkendende til det hele. I USA er diagnosen meget mere 'kendt' end i resten af verden. Vi har stadig forbindelse til denne læge og regner med at have det i årene fremover.
Kh Dorthe.
| |
|
klumme - men det gør de nu altså - og det handler jo netop om hjernen i begge tilfælde.
For mig lyder det meget logisk, at der findes fælles "filer" hos flere forskellige slags medicin.
| |
|
Ja, det er een stor labyrint, bette klumme
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 07-12-08 01:15 |
|
Klumme - blot en lille bemærkning før sovetid...
- altså - epilepsimedicin bruges til mange forskellige ting! Jeg er selv i behandling for kroniske smerter, på en smerteklinik. Her bruges masser af epilepsimedicin i smertebehandlingen.
Effekten er jo blot en 'sidegevinst', man oplever at epilepsimedicinen har en smertelindrende effekt. Det er ikke sådan at det hjælper alle men det er altså fakta at nogle af disse præparater har en utrolig god smertelindrende virkning, på rigtig mange smertepatienter.
Jeg var selv i smertelindrende behandling med epilepsimedicin men det havde dog ingen virkning på mig men mange som er tilknyttet vore smerteklinikker, bliver hjulpet med epilepsimedicin.
Det er jo sådan, med meget forskelligt - ved alment brug, kan man blive opmærksom på at der er uventede 'sidevirkninger' som man så, selvfølgelig, udnytter.
Natnat og venlig hilsen
Dorthe
| |
| Kommentar Fra : sismofyt |
Dato : 07-12-08 18:37 |
|
Hej bekymrede mor!
Jeg kender ikke til de nævnte typer medicin, men vil blot sige, at fordi der står selvmordsrisiko på som en eventuel bivirkning ved medicinen, behøver det ikke være en særlig stor risiko. Det skal stå i indlægssedlen, hvis det er blevet indrapporteret af en læger eller patienter. I mange indlægssedler er de forskellige bivirkninger skrevet som en risiko i forhold til et givet antal brugere. for eksempel 1 tilfælde ud af 1000 eller 10000 eller lignende. Kig på disse tal som et minimum, inden du føler dig utryg ved en risiko for selvmord. Jeg mener, at der generelt er en risiko, når det handler om stoffer, der påvirker hjernen, men det er der også ved ikke at tage imod behandling, når psyken er ude af balance. Det kan være svært at afgøre om risikoen skyldes det ene eller det andet. Der er også altid en risiko, når man er på vej ud at en egentlig depression, fordi man får større overskud til føre tanker ud i handling.
Jeg synes du er en god og engageret mor og det er godt, at din datter er tryggest ved, at du også er med i beslutningstagningen.
Knus fra Sismo
| |
|
Hørt! sismo
| |
| Godkendelse af svar Fra : jeb3 |
Dato : 22-12-08 00:10 |
|
Tak for svaret vil.du.
Vi holder stædig fast i at hun ikke skal have medicin.
Har fået af vide - meget undrende - at det forstår de ikke. de har så gode erfaringer med de andre.
Men som jeg og den psykiater, der kender hende bedst siger... Hun er IKKE de andre.
Og hun fungerer uden. Hun er ikke selv interesseret i at blive medicineret, før hun er helt ude af sit misbrug, og ser, hvad der er følger af misbrug, og hvad der er psykisk.
Jeg støtter hende 100%, for når hun er så gammel, er det vel hende der bedst kan mærke, hvad hun har brug for.
Vælger hun medicinering en dag, er det også ok. Så tager vi det derfra .)
Tak for jeres svar.
Jeg har ikke søgt et facit, men andres mening og erfaring.
Det er nogle gange svært at være forælder, og støtte ret mange steder fra er der jo ikke. Min omgangskreds/en del famili undrer sig bare over jeg vil hjælpe hende, og synes jeg er dybt godnat.
Men uanset hendes fejl, så er hun mit barn, og hun har været udsat for så voldsomme ting i hendes korte liv, så at hun er havnet på et skråplan undrer ikke så meget. Nu skal vi bare have rettet hende op igen, så hun kan komme videre.
igen tak til jer alle, og god jul
| |
|
jeb3 - du er bare en GULD-kvinde!
Jeg får også KNOPPER af, når de siger, at "de andre" kan.... så kan alle - gu' ka' de ej!
Med al den kærlighed, du rummer - bare klø på!
Så skal det nok lykkes!
Pøj pøj og
Glædelig jul!
Hanne
| |
| Kommentar Fra : skytten49 |
Dato : 22-12-08 16:07 |
|
Selvfølgelig skal man kæmpe for sine børn. Spørg dem der synes du er dybt godnat, om de ikke holder så meget af deres børn, at de vil hjælpe dem, hvis de havde brug for det. Jeg håber for jer, at det vil gå godt.
| |
|
Jeg véd godt, at sådan hænger det ikke altid sammen, Klumme.
Familieforholdet skal stå sin prøve, når én i flokken er misbruger, og skal skaffe stofferne hver dag....
Klumme, du behøver nok ikke at være så nervøs for, at jeb3 ikke véd, hvad dét drejer sig om for mange familier.
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 22-12-08 23:32 |
|
Kære jeb.
Jeg ønsker Jer al mulig held og lykke derudad!
Det er MEGET tydeligt at Jeres hus rummer kærlighed og masser af den! Og ved du hvad - det er sq det aller vigtigste, for når der er kærlighed, så bliver man stærk og når man er stærk, så rummer man plads - plads til at være der for hinanden med støtte, optimisme og gåpåmod!
Du er en helt fantastisk mor! Tvivl ALDRIG på dét! Jeg kender dig ikke, så hvordan kan jeg tillade mig at påstå dét? Det kan jeg fordi jeg er en lille smule synsk - jeg læser nemlig både PÅ linierne med især MELLEM linierne
Dejligt at opleve en varm og kærlig mor med en entusiasme som din!
Din pige er heldig!
Hun skal nok klare det hele - alene dét at hun ved at du følger hende tæt og er klar med kærlighed og støtte, det gør hende allerede så stærk at hun selv kan udtrykke sin mening om medicineringen og stærk nok til at stå fast!
Selvtak Jeb!
Jeg ønsker Jer al mulig lykke og held derudad!
Og må I få en rigtig god jul
og et endnu bedre nyt år!
Knus fra Dorthe.
| |
| Kommentar Fra : Klumme |
Dato : 23-12-08 00:37 |
|
Citat Du er en helt fantastisk mor! Tvivl ALDRIG på dét! Jeg kender dig ikke, så hvordan kan jeg tillade mig at påstå dét? Det kan jeg fordi jeg er en lille smule synsk - jeg læser nemlig både PÅ linierne med især MELLEM linierne |
Kære Dorthe.....ved du hvad det vil sige at skamrose?? Din mening er sikkert god, men det lyder bare så hult, i betragtning af hvor godt jeg tror du kender personen bag det anonyme nick jeb3.
| |
| Kommentar Fra : vil.du |
Dato : 23-12-08 01:39 |
|
Sødeste klumme - jeg kender godt begrebet 'at skamrose' men jeg kender også, og kun alt alt for godt, den følelse af itilstrækkelighed og afmagt man laver med, når man er i en ganske ulige 'kamp' for sit barn - mod 'systemet'. Man har brug for gode ord Klumme - man søger med lys og lygte efter ord som kan hjælpe og støtte, man har brug for at blive bekræftet i at det nytter og måske at få øje på en lille bitte lysstribe, derude i horisonten, langt ude for enden af tunnellen.
Jeg mener nok at kunne skrive som jeg gør og føler egentlig ikke at jeg behøver at forklare mig/retfærdiggøre noget, hverken overfor dig eller andre Klumme
Man kan gå tilbare og læse gamle spørgsmål og indlæg - prøv selv - og dér danner man sig et indtryk af mennesker
Jeg ved ikke om jeg formulerer det tydeligt nok, jeg er træt og var på vej i køjen men jeg tror nu nok at meningen er til at forstå.
I øvrigt sker det altså ind imellem at dét indtryk jeg får af mennesker på nettet, viser sig at 'holde stik'...jeg havde f.eks. spillet yatzy med en bruger på en spilleside, gennem nogle år, vi havde chattet under spillene men uden de dybt personlige informationer. Jeg havde fået et rigtig godt indtryk af denne unge fyr og havde flere gange tænkt at sådan en gut ville jeg gerne have til svigersøn....i år er det den femte jul han og min datter skal fejre sammen og de har nu været gift i godt et år
Begge synes det er 'ret fedt' at det var mor/svigermor som bragte dem sammen og jeg? Jamen jeg går da helt og aldeles ind for arrangerede ægteskaber
Og dette har absolut ingenting med Jebs spørgsmål at gøre og slet ingenting med svaret, det var blot et uvedkommende sidespring, dem kan der jo osse være plads til
Jojo - man kan skam få ret gode indtryk af mennesker på nettet.
Og rigtig god jul til dig Hr. Brokr** Klumme
Og nu er det sovetid...
Vh Dorthe
| |
|
Jam jam, hvad skal jeg skrive.....
Ditto Ditto Ditto Dorthe!!!
"Der findes mange glæder derude, hvis man vil kæmpe for det....." (mit eget citat)
Hanne
| |
|
Klumme - du må have lidt mere tillid til andre mennesker - bare en bitte smule
Hanne
| |
|
Jamen, så er vi jo enige, Klumme he he
| |
|
*GH* Klumme
Glædelig jul!
Hanne
| |
|
Ja, det kan man - hvis de smager godt
Så fortsæt du bare
| |
| Du har følgende muligheder | |
|
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.
Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
| |
|
|