/ Forside/ Teknologi / Telekommunikation / Bredbånd / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Bredbånd
#NavnPoint
severino 6066
refi 2260
o.v.n. 2130
Klaudi 1700
miritdk 1630
EXTERMINA.. 1451
Manse9933 1318
transor 1220
Fijala 1164
10  Nordsted1 805
hvordan kan jeg måle hastigheden på forb~
Fra : svak
Vist : 509 gange
50 point
Dato : 20-03-03 06:55

jeg har en forbindelse via dansk kabel tv, og har brugt denne http://www.bandwidthplace.com/speedtest/
men er ikke sikker på, om den er korrekt...

svak

 
 
Kommentar
Fra : Uffe29


Dato : 20-03-03 07:10

Internettet består af et kæmpestort netværk af computere, der afsender og modtager data på kryds og tværs af hinanden. Der er derfor mange faktorer, som har stor indflydelse på din forbindelses hastighed. Her kan du læse om de vigtigste. Du kan samtidig finde en vejledning i at måle din hastighed nederst på siden.

Hastigheden mellem computerne på internettet
Hastigheden mellem de forskellige computere er meget svingende, alt efter hvor de er placeret i netværket. Store selskaber betaler mange penge for at have en direkte forbindelse til internettets ”rygrad”, så de kan få en meget høj hastighed. Private brugere har ikke råd til dette og vil derfor typisk have en betydelig lavere hastighed til netværket.

Med ADSL-teknologien har private brugere nu også fået adgang til høje hastigheder, men desværre er det ikke motorvej hele vejen. Internettet har stadig en række ”flaskehalse”, der til tider får hastigheden til at føles som at køre på en støvet grusvej.

I det efterfølgende vil vi gennemgå tre ”mellemregninger”, der alle har stor betydning for din samlede hastighed.

Første mellemregning: Hastigheden mellem dig og din udbyder
For det første er hastigheden mellem dig og din udbyder af stor betydning. Det giver sig selv, at der er stor forskel mellem en almindelig modemforbindelse og en ADSL-forbindelse.

Med den hurtigste modemforbindelse (ISDN med to kanaler), kan du hente data med op til 128 kbit/s. Til sammenligning vil den hurtigste ADSL-forbindelse giver dig mulighed for at hente data med op til 2048 kbit/s, altså 16 gange hurtigere!

Din egen adgang til internettet er derfor den første del af den samlede hastighed. Jo hurtigere adgangen er, jo hurtigere kan din højeste hastighed blive.
Men, selv med en hurtig adgang til internettet, kan du ikke være sikker på at hente data med den højeste hastighed. Det skyldes de næste to mellemregninger for den samlede hastighed.

Anden mellemregning: Hastigheden mellem din udbyder og den anden computer
I starten skrev vi, at internettet består af ét kæmpestort netværk. Det er egentlig mere præcist at beskrive internettet som flere forskellige ”del-netværk”, der forbindes gennem en række knudepunkter. Forbindelsen mellem din computer og udbyderen er et eksempel på sådan et del-netværk, mens din internetudbyder er et eksempel på et knudepunkt.

Kvaliteten af knudepunkterne og hastigheden mellem dem har meget stor betydning for den samlede hastighed. Skal dataene fra den anden computer til din computer forbi mange knudepunkter af dårlig kvalitet, får du en lav samlet hastighed, selvom du har en hurtig adgang til internettet.

Samtidig skal du være opmærksom på, at knudepunkterne og vejen mellem dem bruges af mange forskellige brugere fra hele verden på samme tid. Du deler derfor vejen med andre. Din samlede hastighed ændrer sig, alt efter om der er 10 eller 100 andre brugere på vejen.

Kvaliteten af hastigheden mellem knudepunkterne bestemmes også af den anden computers forbindelse til internettet. Mange hjemmesider ligger på private folks computere derhjemme og deres forbindelse har derfor en lavere hastighed end større virksomheders forbindelse.
Den maksimale hastighed, du kan hente med, er derfor også bestemt af den maksimale hastighed, den anden computer kan sende med.

Den geografiske placering er også en vigtig faktor. Det kan have store konsekvenser for hastigheden, hvis du fra Danmark vil hente data fra en computer i USA. Det skyldes, at de forskellige oversøiske forbindelser deles af utallige brugere fra utrolig mange lande.

Tredje mellemregning: Hastigheden på din egen computer
Det er vigtigt, at din computer overholder de minimumskrav, vi har oplyst i forbindelse med din ADSL-forbindelse. Samtidig skal udstyret i din computer være kompatibelt, da udstyr fra forskellige fabrikanter kan skabe problemer med computerens samlede ydelse. Kvaliteten af de forskellige dele i din computer (såsom bundkort og netkort) har afgørende betydning.

Står din computer og ADSL-forbindelse i omgivelser, hvor de udsættes for meget støj, vil det have betydning for hastigheden. Støj på forbindelsen kan skyldes mange forskellige ting, men de typiske årsager er ledninger eller elektriske apparater, der ligger tæt på kabler mellem din computer og ADSL-forbindelsen. Elektriske apparater, der kan have indflydelse, er f.eks. fjernsyn, radioer, mobiltelefoner, højtalere mv., der står i nærheden af computeren.

Resultatet af regnestykket: den samlede hastighed
Vi har nu fremhævet de tre vigtigste faktorer, der alle har stor indflydelse på hastigheden mellem din computer og en anden computer. Heraf fremgår, at hastigheden mellem din computer og en anden computer ikke kun afhænger af den hastighed, du har købt hos din udbyder.

Når du opretter en ADSL-forbindelse, indgår du en aftale med din udbyder om hastigheden mellem din computer og din udbyder. Det er denne hastighed, din udbyder kan holdes ansvarlig for.

Hvad angår de to andre vigtige faktorer, der er nævnt her, kan din udbyder ikke holdes ansvarlig for disse. Din udbyder har ikke ansvaret for at din computer fungerer optimalt. Samtidig kan udbyderen ikke holdes ansvarlige for andre knudepunkter end dem, der går mellem udbyderens del-netværk og resten af internettet.

Hvad er din hastighed?
Ønsker du at måle din hastighed, er det bedst at teste denne op mod en testserver, der ligger hos din udbyder. På den måde måler du nemlig den hastighed, din udbyder kan garantere dig, dvs. hastigheden mellem din computer og din udbyder.

Gå til en test af hastigheden mellem din computer og TDC Internets testserver.
http://kundeservice.tdconline.dk/artikel.php?id=36788&dogtag=tdco-bb-fo-ha



Winbar http://winbar.nl er iøvrigt et lækkert program som måler traffiken, og har mange andre feauteres



Accepteret svar
Fra : briani

Modtaget 50 point
Dato : 20-03-03 13:34

Hej svak
Her kan du downloade et lille smart program der hedder Tptest.
http://www.internetkvalitetsguide.dk/streamspeed_download.asp
OBS
Når du har downloadet Tptest,og du vil prøve at måle din hastighed
er det meget muligt at du lige skal slå din firewall fra,hvis du har sådan en slået til
Mvh Brian

Kommentar
Fra : geu


Dato : 20-03-03 16:23

du kan jo også prøve dette.. http://www.teledanmark.dk/menu/sm3168.htm


Godkendelse af svar
Fra : svak


Dato : 21-03-03 07:39

Tak for svaret briani.
                        

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste