Hej Boje -
Der findes rep. sæt som dækker et meget stort antal varianter - til enten Weber eller Solex karburatorer.
Rep. sættene indeholder nødvendige pakninger, Membraner og O-ringe til alle varianter.
Prøv først din Opel forhandler. Det kan da være han har den billigste pris, hvis han kan skaffe det.
Ellers må du prøve Mekonomen, Refako osv., men de er ikke billige med reservedele.
Du har jo lov at indhente pris før du handler.
Det er for specielt til at TH lagerfører det.
Hvis karburatoren løber over, er det 100% sikkert at flyder ventilen ikke længere lukker som den skal. Det er en helt almindelig fejl.
Ventilen kan hænge, være slidt så den er utæt, eller flyderen kan være punkteret så den ikke skubber til ventilen som den skal.
Ventilen sidder i toplåget til karburatoren.
Bemærk : pakningen rundt langs kanten til toplåget behøver ikke at være super tæt. Denne pakning skal kun hindre, at svømmerhuset skvulper over og sviner med benzinen. Den skal ikke være absolut tæt, da svømmerhuset i forvejen er udluftet til indsugningen.
Bemærk 2 : arbejdet er ganske nemt, men i "pille-arbejde" kategorien, og der skal udvises forsigtighed med at alle dele ikke knækkes, bøjes eller ridses.
Bemærk 3 : Pakningen mellem bunden af karburatoren og grenrøret SKAL være absolut tæt, og der SKAL være en fiber-plade som mellemlæg, for at hindre overhedning af benzinen i karburatoren.
Held med det.