/ Forside/ Interesser / Hus og have / Andet hus og have / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 9302
katekismus 8099
pbp_et 7786
transor 5520
ans 5488
3773 4157
o.v.n. 3825
rotw 3528
piaskov 3383
10  Stouenberg 3232
boligsikring
Fra : sponk123
Vist : 1803 gange
100 point
Dato : 27-10-08 15:46

hvor meget kan man forvente at få i boligsikring i et lejet lejemål som enlig ikke forsøger ? Boligen er 85 m2 og jeg går ud fra at der kun gives til de første 65 m2.

Her mangler indtil videre indtægtsoplysninger men er der meget forskel på det ?

 
 
Accepteret svar
Fra : ans

Modtaget 110 point
Dato : 27-10-08 15:54

Du kan læse om boligsikring her

http://www.social.dk/ministeriets_omraader/kontante_ydelser/boligstoette/boligsikring.html

Men en god ide ville være at tale med kommunen først. De vil kunne fortælle dig om du i det hele taget er berettiget til at modtage boligsikring.

Kommentar
Fra : bowlingnæ


Dato : 27-10-08 15:57

hej sponk123

jeg fandt dette her på www.borger.dk/Emner/boligogflytning/boligstoette/Sider/boligsikring.aspx

Hvem kan søge boligsikring?
Du kan søge boligsikring, hvis du bor til leje og ikke er pensionist.

For at få boligsikring skal din bolig være en helårsbolig, og den skal have eget køkken eller køkkenniche med indlagt vand og afløb.

Er du blevet førtidspensionist efter 1. januar 2003, ydes boligsikring efter særlige regler. Er du folkepensionist eller er du blevet førtidspensionist før 1. januar 2003, kan du søge om boligydelse.

Læs om boligsikring til personer, som er blevet førtidspensionister efter 1. januar 2003

Læs mere om boligydelse til folkepensionister og personer, der er blevet førtidspensionister før 1. januar 2003

Boligsikringens størrelse
Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er:

Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue
Huslejens størrelse
Boligens størrelse
Antallet af personer i husstanden
Antallet af børn i husstanden
Du skal altid betale et mindstebeløb af huslejen selv. Dette beløb er på 20.600 kr. om året (2008). Samtidig kan boligsikringen højst udgøre 15 % af huslejen, medmindre der er børn under 18 år i husstanden.

Hvis der er børn i din husstand, kan boligsikringen højest være på 36.264 kr. årligt (2008). Hvis der er fire eller flere børn i husstanden forhøjes dette beløb til 45.336 kr. årligt (2008).

Du skal ikke betale skat af boligsikringen.

Du kan selv lave en foreløbig beregning af din boligsikring. Du skal være opmærksom på, at der kun bliver ydet boligsikring til selve huslejen. Dvs. at udgifter til vand og elektricitet ikke skal regnes med, når du angiver huslejens størrelse.

Beregn din boligstøtte

Ansøgning om boligsikring
For at få boligsikring skal du sende en ansøgning til din kommune.

Ansøg om boligstøtte

Hvornår udbetales boligsikring?
Boligsikring er forudbetalt. Det betyder, at boligsikring skal udbetales senest den første hverdag i måneden.

Den første måned, hvor du kan få boligsikring, er måneden efter ansøgningstidspunktet. Hvis du søger om boligsikring i forbindelse med, at du flytter i en ny bolig, kan du dog få boligsikringen udbetalt med virkning fra indflytningstidspunktet, hvis du har ansøgt indenfor en måned efter indflytningen.

Når boligsikringsmodtageren flytter, bortfalder boligsikringen fra fraflytningsdagen.

Klagemuligheder
Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om boligsikring, skal du sende klagen til kommunen, som genvurderer sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen din klage videre til det sociale nævn.

Find dit sociale nævn på statsforvaltningernes hjemmeside (nyt vindue)

Flere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger om boligsikring, kan du henvende dig til din kommune. Du kan også læse om boligsikring på Velfærdsministeriets hjemmeside.

Se Velfærdsministeriets side om boligsikring her (nyt vindue)



Kommentar
Fra : Thomas.Haugaard


Dato : 27-10-08 16:04

Hvis du ringer op til kommunen og oplyser de faktiske oplysninger vil de let kunne oplyse dig om hvor meget du vil kunne få.

De faktiske oplysninger er det lejedes størrelse, din indtægt samt hvor mange der skal bebo lejemålet.

Husk at Antenne og varme samt fællesudgifter ikke giver boligsikring.

VH

Kommentar
Fra : refi


Dato : 27-10-08 16:37

Og på kommunernes hjemmeside kan du udregne et cirkabeløb.... - I hvert fald på dem jeg sådan lige husker....

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 27-10-08 16:43

Husk den regel med, at som enlig uden børn kan man højst få 15% af huslejen i boligsikring.



HER: https://www.borger.dk/Emner/boligogflytning/boligstoette/Sider/default.aspx

---kan du beregne din boligstøtte.

Godkendelse af svar
Fra : sponk123


Dato : 02-11-08 09:21

Tak for svaret ans. Beklager den lange tid der gik men jeg er uden netforbindelse og må låne mig frem hos venner og bekendte af og til.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408924
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste